Badboy og goodgirl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om den 16 årige Jasmine Vega, der møder Justin Bieber som er skolens badboy. Begge personer har en historie og nogle hemmeligheder de gemmer på, og som ingen andre end dem ved. Men når en goodgirl og en badboy møder hinanden, vil kærligheden så blomstre, eller vil haden falde? Og hvad med alle deres hemmeligheder - vil de blive afsløret? Og den bilulykke, som hendes familie var udsat for, kender Justin noget til den? Det får vi at se.

69Likes
82Kommentarer
13752Visninger
AA

33. For forskellige.

Jasmines synsvinkel

 

”Indtil for et år siden, var vi virkelig gode venner.. Eller, det var lidt begyndt at gå den forkerte vej, men han var stadig min ven. Da jeg så kom i fængsel, så.. Var det ligesom slut. Han ville ikke have noget med mig at gøre, og jeg ville ikke have noget med ham at gøre..”


Jeg fulgte ham med øjnene, mens han bevægede sig rundt inde i stuen. Til sidst tog han plads overfor mig, i en sort lænestol, og bare sad der og virkede nedtrykt.


”Jeg forstår det ikke.. Hvorfor var I ikke venner efter det?”


”Hvis du ikke har lagt mærke til det, så minder vi overhovedet ikke om hinanden.. Han har aldrig været ude i noget rod, Jasmine. Han har en lys fremtid, godt liv, masser af penge og gode forældre… Jeg er prøveløsladt og har intet sted at bo. Og så kender jeg ikke en gang min familie..”


Hans stemme var en smule ustabil, og jeg kunne fornemme lidt bitterhed i den. Det var tydeligt at Justin var jaloux på David, sikkert fordi han ønskede hans liv. Men selvom Justin fortalte mig det her, forstod jeg stadig ikke, hvorfor de bare pludselig valgte ikke at være venner længere.


”Og?”


”Og han gider ikke sådan nogle som mig.. Derfor ville han hverken se mig eller tale med mig, da jeg kom i fængsel. For han mener vi er dårlige mennesker..”


Da hans stemme begyndte at blive endnu mere grødet og ustabil, kunne jeg ikke lade vær med at få det helt dårligt. Justin virkede til virkelig at være ked af det, over ham og David ikke længere var venner.. Og så over at han en gang lavede noget dumt, der fik ham smidt i fængsel. Noget jeg endnu ikke ved, hvad var. Men uanset hvad han havde gjort, ville det ikke ændre den måde jeg så ham på. For han var et godt menneske, når man lige havde slået hans facade i stykker.
”Justin, du er ikke noget dårligt menneske, du –”


”Jo jeg er! Og det ved du godt..”


”Nej Justin.. Det er kun de mennesker der ikke kender dig, som synes du er det. Jeg kender dig, og du er ikke et dårligt menneske.”


Han virkede til ikke at tro mine ord, da han bare så væk fra mig. Jeg kunne så nemt se på ham, at lige nu hadede han sig selv virkelig meget. Men det skulle han ikke, for han var et godt menneske, der bare havde lavet nogle fejl. Og lad os indrømme det, alle laver fejl, nogle store andre små. Han havde så bare lavet en stor fejl..


”Justin, vær sød at komme her over.”


Eftersom jeg ikke kunne rejse mig, for at gå hen til ham, blev han nødt til at komme over til mig. Men han var stædig og blev bare siddende.. Jeg ville bare prøve at opmuntre ham..


”Kom nu Jus.. Please.”


Ved lyden af hans kælenavn så han over på mig, hvor jeg sad med et bedende ansigt. Fordi han ikke kunne sige nej til det, sukkede han. Kort efter havde han sat sig ved mig, på kanten af sofaen, da jeg lå ned og derfor fyldte det hele. Jeg lagde min hånd oven på hans. Kort rykkede han sig væk fra min, men lagde den så tilbage så vores hænder var i kontakt. Hvad var det lige?


”Er du okay?”


Hans svar var bare et kort træk på skuldrene, som om han ikke helt vidste det.


”Kan jeg gøre noget, for at du får det bedre?”


”Jas, alt hvad du skal er at blive liggende og slappe af.. Du skal ikke tænke på mig.”


”Hvad nu hvis jeg gerne vil?”


”Vil hvad?”


”Tænke på dig?”


Ordende kom en smule forkert ud af min mund, for det var ikke sådan jeg mente det. Hurtigt blev mine kinder en smule røde, da jeg havde opdaget min fejl.


”Altså, tænke på om du har det godt..”


Rettede jeg det så til.


”Det skal du ikke.. Jeg klare mig.”


Forsikrede han mig om, med et ganske svagt, og sikkert falsk, smil. Selvom han ikke ville have det, kunne jeg bare ikke lade vær. For han fortjente altså at have det godt, og ikke at blive kaldt et dårligt menneske. For selvom Justin måske ikke lige var min favorit i starten, så var han nok min bedsteven nu. En jeg kunne fortælle mange ting til, og som altid ville hjælpe mig, når jeg kom i problemer – som han allerede havde gjort.


”Du vil ikke tale om det? Om det med dig og David, eller.. Din familie? Eller noget som helst?”


Da jeg nævnte hans familie, kunne jeg nærmest se hans hjerte blive endnu mere knust. Det var ikke meningen jeg ville gøre ham endnu mere ked af det.. Tværtimod.


”Jeg har ikke lyst til at tale mere om mig i dag..”


Hvis der var noget jeg efterhånden havde fundet ud af, var det, at Justin ikke var meget for at tale om sig selv. Det var altid mig der havde spurgt ind til tingene en million gange, før han så gad svare på det. Og det endte næsten altid med, at jeg fandt ud af noget chokerende om ham.


”Jeg vil hellere tale om dig.”


”Om mig?”


”Ja.”


Nej, vi skal på ingen måde tale om mig.. Desuden har han brug for at vi taler om ham, så han kan blive glad igen.


”Justin nej, vi skal –”


”Jeg vil gerne vide mere om dig Jasmine.. Du kender min fortid, men.. Jeg kender ikke din.”


Et kort sekund overvejede jeg faktisk at fortælle ham noget, men så ændrede jeg mening.


”Jeg har virkelig ikke lyst til at tale om det.. I hvert fald ikke lige nu.”


”Hvorfor?”


Jeg kunne mærke hvordan tårende var begyndt at presse sig på, ved tanken om at skulle fortælle, om min mor og brors død. Noget jeg endnu ikke have fortalt til Justin.. Men før han skulle vide noget om det, skulle jeg selv først komme over det. Og det var jeg ikke kommet endnu.. Selvom det var ét år siden, føltes det som var det i går jeg mistede dem.


”Undskyld.”


Først da han sagde det, gik det op for mig, at jeg allerede var begyndt at græde.

 

Det var meningen jeg ville have lagt det her kapitel op i går, men havde ikke tid :(

Men så fik I den bare i dag! :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...