Badboy og goodgirl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om den 16 årige Jasmine Vega, der møder Justin Bieber som er skolens badboy. Begge personer har en historie og nogle hemmeligheder de gemmer på, og som ingen andre end dem ved. Men når en goodgirl og en badboy møder hinanden, vil kærligheden så blomstre, eller vil haden falde? Og hvad med alle deres hemmeligheder - vil de blive afsløret? Og den bilulykke, som hendes familie var udsat for, kender Justin noget til den? Det får vi at se.

69Likes
82Kommentarer
13735Visninger
AA

6. En hård fortid

”Fordi jeg ikke er ligesom dig der har en familie, som kan betale for mig.. Jeg må klare mig selv.. Derfor bor jeg her.”


Det var tydeligt at se på ham, at det her emne gjorde ondt at tale om. Som om noget af det stak virkelig dybt i hans fortid, som han helst bare ville glemme. Det gjorde ondt at se ham sådan her.. Selvom vi kom meget skævt ind på hinanden, er han i virkeligheden ikke så slem, som jeg først troede han var. Man skulle bare lige have ham væk fra sine ’venner’. Var sikker på at der inderst inde lurede en virkelig sød dreng – nu skulle jeg bare have ham ud.


”Er de.. Døde?”


”Jeg ved det faktisk ikke.. Der kan ske meget på 14 år.”


14 år!? Har han virkelig ikke set sin familie i 14 år? Jeg troede jeg havde det slemt, med ikke længere at have min mor og bror.. Men han har ingen. Det er nok derfor hans ’venner’ betyder så meget for ham.. De er alt hvad han har..


Pludselig forstod jeg hele situationen meget bedre.


”Hvis du ikke har set din familie i så lang tid, hvem har så taget sig af dig?”


Hans tænder blev presset mod hans underlæbe, imens han lignede en, der tog sig mod til at fortælle noget. Jeg fik det helt dårligt ved tanken om hvor han måtte have været henne, og om nogen overhovedet havde taget sig af ham. Det eneste jeg kendte til, var et varmt hjem med min familie. Det sidste år var det så kun cirka halvdelen af min familie, men dog en halvdel mere end hvad Justin havde.


”Ehm.. De første fem år var jeg på børnehjem, inden jeg kom i plejefamilie.. En plejefamilie der kun ville have mig, for pengenes skyld. Efter et par år blev jeg træt af det og stak af.”


Billederne af hans barndom dannede sig i hovedet på mig, og det var ikke en barndom jeg gerne ville have haft. Kunne lige forestille mig, hvordan den plejefamilie måtte have behandlet ham som var han et dyr der skulle dø..


”Hvad så efter det?”


Lige i det jeg spurgte, rejste han sig og gik lidt væk. Hans hænder tog han i lommerne på hans slidte jeans, imens han sank tungt. Flere dårlige minder..


”Jeg boede for mig selv på gaden, indtil..”


Han holdte pause og tog luft ind.


”Indtil jeg røg i fængsel.. For et år siden.”


Meget havde jeg dog forventet af dårlige ting, men at han ligefrem var røget i fængsel som 15 årige, havde jeg ikke helt set komme. Det kunne godt være Justin var badboy – men var han virkelig så meget badboy?


”For hvad?”


”Det er lige meget.”


Ordene røg ud af hans mund i forsvar til mit spørgsmål. Et lille suk forlod hans mund, da han opfangede hvor surt han enlig lød.


”Undskyld.. Jeg har bare ikke lyst til at tale om det..”


”Det er okay.. Men du er jo ude af fængslet nu.”


Alt jeg prøvede på var at få ham i lidt bedre humør.. Men hans ansigtsudtryk blev endnu mere trist. Hvorfor var han ikke glad for det?


”Ikke helt.. Jeg er kun på prøveløsladelse.”


Prøveløsladelse? Men når man kun er på prøveløsladelse, er det jo virkelig dårligt at overtræde loven, så.. Det var derfor vi løb. Han slog Carlos og bagefter løb han. Carlos blev kørt ned og han løb. Manden begik indbrud i hans hus, men han har ikke ringet til politiet.. Han.. Han kommer jo tilbage i fængsel for det her.


”Men efter i dag der..”


”Der kommer jeg i fængsel igen – jeg ved det.”


Verden så virkelig sort ud for ham lige nu – jeg ønskede sådan jeg kunne gøre noget for ham. I bund og grund var alt det her jo min skyld.


”Ikke en gang to måneder kan jeg opføre mig ordentligt..”


Imens han tog skridt hen mod vinduet, rystede han lidt på hovedet af sig selv. Jeg tror han var skuffet – skuffet over han ikke kunne blive ude af fængsel. Heldigvis var der intet blåt blink ude foran huset, og sådan håbede jeg virkelig det forblev. Men lige så snart politiet ville finde ud af, det var Justin der slog Carlos, kommer de jo efter ham. Hvis de finder ham.. Ryger han i fængsel.


”Hvad nu hvis vi bare siger, det er mig der har slået Carlos? Så kommer du vel ikke fængsel?”


”Tak for tilbuddet, men de andre har sikkert allerede fortalt det var mig.. Og så tror jeg desværre heller ikke folk ville tro det var dig, når jeg var i samme lokale.”


Stille bevægede han sig tilbage mod mig, men denne gang med et meget svagt – lidt skævt – smil på læberne. Han syntes sikkert det var en god joke jeg lige kom med.


”Mh.. Er der ikke noget jeg kan gøre?”


”Noget du kan gøre? Du vil hjælpe mig?”


Begge hans øjenbryn røg godt i vejret, imens han stod stille et stykke fra mig. Han kiggede på mig som om jeg var komplet dum eller noget.


”Ja? Må jeg da ikke det?”


”Mh.. Jo, men..”


Ordene han kom med blev kun til en svag mumlen, som om han ikke helt vidste hvad han skulle sige til det. En badboy der får hjælp af en goodgirl? – Ja, det var nok ikke så godt for hans ry.


”Men hvad?”


”Men du kan sikkert ikke hjælpe med noget.. En der aldrig har overtrådt loven, kan ikke rigtig få mig ud af det her.”


”Jo.. For sådan en kaldes en advokat.”


”Så du har tænkt dig at være min advokat, er det det du siger?”


I stedet for at svare kom jeg bare med et lille smil, der nok sagde det hele. Tro mig, jeg vidste hvad jeg lavede. Det kan godt være jeg ikke var udannet advokat, men et par tricks lærer man dog, når ens mor havde været det – indtil hun døde. Flere gange havde jeg siddet ved hendes side, imens hun arbejdede på nogle sager der skulle i retten. For det meste var min mor en forsvare, til den de havde udpeget som den skyldige – det samme skulle jeg nu være. Men stadig var jeg nervøs for om jeg kunne klare det her, eftersom det var første gang jeg prøvede det.. Og så betød det her mere for mig, end hvis det var en tilfældig person i Justins situation. Hvis jeg ikke fik ham ud af det her rod, tror jeg ikke jeg ville kunne se ham i øjnene igen. Ville simpelthen blive så sur på mig selv, for nærmest at have svigtet Justin.

 

 

Ved godt kapitlet er lidt kort, men følte jeg skulle lægge noget op i dag. :)
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...