Badboy og goodgirl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om den 16 årige Jasmine Vega, der møder Justin Bieber som er skolens badboy. Begge personer har en historie og nogle hemmeligheder de gemmer på, og som ingen andre end dem ved. Men når en goodgirl og en badboy møder hinanden, vil kærligheden så blomstre, eller vil haden falde? Og hvad med alle deres hemmeligheder - vil de blive afsløret? Og den bilulykke, som hendes familie var udsat for, kender Justin noget til den? Det får vi at se.

69Likes
82Kommentarer
13752Visninger
AA

8. Det dårlige kvarter

Bildøren rev jeg næsten op, i det vi stansede foran Kittys børnehave der næsten var øde. Det så ud til at alle var taget hjem, men en dame kom til sidst ud af døren som hun lukkede og låste efter sig – det var fru Collins. Jeg kunne genkende hende fra sidste gang jeg hentede Kitty, efter at hun var blevet slået på af nogle andre børn. Fru Collins var en af de eneste pædagoger, der faktisk forstod Kittys problem med de andre børn. Hvordan de andre hele tiden gik efter hende.. Det knuste mig at vide, at min lillesøster gik rundt og havde det rigtig dårligt.


”Hey! Undskyld, men er alle børnene taget hjem?”


Det var Justin der nåede først hen til hende, og ham der stillede spørgsmålet. I starten virkede fru Collins til at være meget forvirret, indtil hun så så mig, der kom løbende hen mod dem – med tåre ned ad kinderne.


”Ja, der er ingen tilbage.. Er det Kitty I leder efter?”


Hendes stemme lød meget bekymrende.


”Fru Collins har du set Kitty?”


Var kommet op på siden af Justin, og stod bare der grædende imens jeg håbede det bedste for Kitty. Hvis der ikke er nogen af børnene her, så må hun være et andet sted..


”Sidst jeg så hende, var da hun gik her ud for at vente på dig Jasmine.. Siden da, har hun ikke været her. Jeg troede du havde hentet hende.”


Nej nej.. Hvor er jeg bare dum! Hvordan kunne jeg sådan glemme tiden, og så komme for sent til at hente hende?! Jeg er verdens dårligste søster!..


Jeg var den eneste at bebrejde for det her. Kitty er mit ansvar når min far ikke er i nærheden, og hun er jo ikke gammel nok til selv at kunne finde hjem.


”Rolig.. Vi finder hende. Vi stopper ikke med at lede, indtil hun er fundet.”


Hans hånd var oppe ved mit ansigt, og blidt tørrede han nogle af mine tårer væk.. Men jeg græd stadig.

 

Motoren i bilen kom med en høj lyd, i det vi bakkede ud fra børnehaven. Jeg var stadig et kæmpe vrag, der ikke kunne lave andet end at bekymre sig og græde.. Imens vi kørte så jeg ud af vinduet, for at holde øje med om vi kom forbi hende, om hun tilfældigvis skulle gå på fortovet med sin lille skoletaske på ryggen – men det gjorde hun ikke. Fru Collins var kørt den modsatte vej, for at lede efter hende der. Justin insisterede på at vi to skulle tage det ’dårlige kvarter’ og lede efter hende der. Han kendte åbenbart området.. Enlig ikke at det overraskede mig så meget, hvis du tænker på hvordan han var – altså udenpå.


”Når vi kommer der hen, så bliver du i bilen uanset hvad.”


”Hvorfor? Jeg vil hjælpe med at finde hende Justin, det er min lillesøster vi snakker om, og hun..”


Var lige ved at blive helt hysterisk, næsten uden nogen grund.


”Du er ikke i sikkerhed hvis du går sammen med mig, Jasmine. Heller ikke hvis du går alene.”


Hans tone var meget bestemt, og jeg kunne godt mærke jeg ikke skulle skændes med ham om det – han vidste sikkert også godt hvad han lavede.


”Bare.. Pas på.”


Der er ikke flere personer der skal komme til skade i dag.. Er virkelig begyndt at synes om dig, og efterhånden er du blevet sød imod mig. Derfor vil jeg bare gerne have du også komme sikkert tilbage igen, forhåbentlig sammen med Kitty.


”Det lover jeg.”


Der gled et ganske svagt smil over hans læber, men han fastholdte blikket på vejen. Var han glad for at jeg bekymrede mig for ham? Nå, jeg har en masse andre ting at bekymre mig om end det.

 

”Bliv her, og sørg for at bilen er låst hele tiden.”


Beordrede Justin imens han smækkede bildøren i. Lige så stille forsvandt han ud af syne, i mellem en masse træer der adskilte det dårlige kvarter og vejen vi havde kørt på. Hurtigt var jeg i gang med at låse bilen, for det hav han jo bedt mig om. Blodet pumpede hurtigt rundt i min krop, imens jeg bare sad og ventede. Hver eneste lyd forskrækkede mig, for hvad nu hvis det var en der ville gøre mig ondt – eller måske Kitty der havde fået øje på mig? Alle tankerne kørte bare rundt i hovedet på mig, imens jeg hele tiden tjekkede min mobil. Okay, to minutter havde han nu været væk. Ikke mere end et par sekunder senere tjekkede jeg uret igen – stadig to minutter. Tiden gik så langsom..


Justin find hende nu og kom tilbage!.. Jeg holder ikke det her ud. Hvis nogen har gjort hende noget ondt, så.. Så kan jeg ikke leve længere, jeg kan ikke klare at skulle være i live og vide det hele er min skyld! Og far.. Nej, jeg kan ikke..


Pludselig brummede min mobil nede i lommen på mine shorts – det var min far. Nervøst tog jeg telefonen op til mit øre, for at hører hvad han havde at sige – hvorfor han ringede. Var bange for fru Collins havde ringet til ham, og fortalt at hun var væk. Jeg havde håbet, at jeg kunne finde hende uden han fik noget at vide.


”Jasmine hvor er du henne?!”


”Je-jeg er ikke sikker..”


En klump sank jeg i min hals, imens jeg stadig holdte udkig inde fra bilen af.


”Men du skal komme hjem nu! Skolen har haft ringet.. Det ligner ikke dig at stikke af? Hvad er det der sker?”


Jeg blev lettet indtil jeg så kom i tanke om hele episoden henne på skolen – fuck. Hvis han vidste, at jeg var stukket af sammen med Justin, og at Carlos var blevet kørt ned.. Så var jeg død.


”Far jeg.. Jeg kommer hjem snart, men.. Jeg bliver nødt til at løbe, farvel.”


Hurtigt fik jeg afbrudt telefonsamtalen, for jeg kunne ikke sidde og lyve overfor ham på den måde. Jeg skulle nok fortælle ham sandheden, på et tidspunkt, bare ikke lige der. Vidste hvor skuffet han ville blive over mig.. Og så havde jeg altså heller ikke tid til at sidde og snakke med ham, Kitty var forsvundet og jeg skulle finde hende. Det kan godt være Justin bad mig blive i bilen, men jeg kunne ikke holde det ud længere. Det var MIN lillesøster der var forsvundet, så det var altså også MIG der skulle lede efter hende.


Bag mig stod bilen, hel tom, med mindre jeg besluttede mig for, at sætte mig tilbage på forsædet.. Men nej. Jeg havde samlet mig mod til at gå ud og lede efter hende, trods Justins bekymringer om at jeg ikke var i sikkerhed. Ingen anelse havde jeg om, hvad der ventede mig bag træerne. Men jo tættere på jeg kom, jo mere støj hørte – en masse småsnakken og lidt musik i baggrunden. I det jeg trådte ud fra tæerne og over på den ’dårlige side’, var der en mur af skræk der ramte mig. Noget af det første der fangede min opmærksomhed, var en pink barbi skoletaske, der lå midt på asfalten foran mig.. Hun havde været her.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...