Dødens støv

Agnes’ forældre er lige blevet skilt. Agnes og hendes far, flytter ud til hendes farmors gamle hus, mens hendes mor og lillebror bliver i København - hendes lillebror er slemt syg. Da hun finder hendes farmors gamle dagbog, fører den hende ud på et eventyr, som måske bliver hendes sidste.

0Likes
0Kommentarer
228Visninger
AA

5. Så tag mig

Hun krammede hendes far farvel og gik ned imod busstoppestedet mens hun vinkede indtil hun ikke kunne se ham mere. Hun bevægede sig langt ind mellem bakker og træer, rundt om forskellige grene og sten, mens Mckiven plaprede løs om alt det farlige der var ved gobliner. Ind i mellem så Agnes nogle skygger, som om de ville vise hende vej, og hun fulgte dem. Agnes hørte ikke rigtig efter hvad Mckiven sagde, hun havde travlt med at kigge i dagbogen samtidig med at bukke sig for alle de grene de kom forbi. ”Av forhelvede!”. Agnes klamrede sig til sin højre ankel. Hun var vrikket om, ”hvad sker der?” kom der fra rygsækken. ”Ikke noget. Jeg er okay”. Efter der intet synligt var at se på foden fortsatte hun. Det var ved at blive mørkt (hvilket var godt når gobliner lever i mørke) og solen forsvandt lige så stille. Mckiven havde ikke givet lyd i noget tid, han var sikkert faldet i søvn efter alt den snakken. Agnes gik videre i mens hun læste om goblinerne. Hun stoppede op, og kiggede op fra bogen. Hun havde ikke lagt mærke til at det var blevet helt mørkt, for hun havde haft sin lommelygte med til at lyse ned i bogen, og hun havde ikke lavet andet end at læse. Agnes var egentligt ikke særlig glad for mørke, men siden det handlede om hendes lillebrors helbred, trodsede hun sin mørkeræd.  Lige pludselig kom der en lyd baghende. Hun kiggede sig forskrækket over skulderen og så en masse tynde skygger kravle op af træerne. Hvis hun havde stået i en mørk skov for 4 dage siden var hun skredet sin vej og havde skreget hele vejen hjem, men nu rettede hun bare ryggen og stirede på de mange skygger. En stor og kraftig skygge tornede sig op over Agnes. Mckiven var vågnet, men sagde ikke en lyd, han var bare langsomt kravlet om i hendes hætte og havde rullet sig sammen til en kugle. Man kunne høre ham ånde nervøst, men Agnes blev ved med at have ret ryg, og være så modig som muligt. Skyggerne blev ved med at rende rundt, og op og ned at træerne. Hvis det var gobliner, så måtte hun have set forkert i bogen.  Agnes ville gerne snakke med en af dem, men hun vidste ikke hvordan fanden man skulle få fat i en. Men pludselig faldt hun bagover og slog hoved. Alt blev sort.

”Vi ved hvad du søger..” Agnes var helt forvirret. Hun kunne intet se, men hun kunne høre en masse små stemmer hviske… mon det var om hende? ”Hvis du vil redde din bror, må du give et liv for et liv..” sagde de. ”Så… tag mig…” nåede Agnes at hviske, før alt blev helt stille.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...