Historien om mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 12 maj 2014
  • Status: Færdig
Jeg kunne høre fodtrin, og en stemme der nærmest råbte og hviskede på samme tid. Det var Tyler der kom løbende op til mig, han måtte have hørt mig kaste op ud over deres toilet. Eller nede i det faktisk. ”Emily… er du okay?” ”Jada, hvem er ikke okay efter lige at have kastet op?” ”Zac Efron?” ”Hold kæft, Tyler!” ”Hvad er det enlig du er så sur over? Det er din fødselsdag, du har godt nok lige knækket dig, men alligevel. Hvorfor er du sådan? Det ligner dig ikke.” ”Er Danielle din søster?” Tjah... Jeg er ikke sikker på hvad jeg skal skrive om min historie så hvis I vil vide noget om den så læs den.

2Likes
3Kommentarer
169Visninger
AA

3. Onsdag

Onsdag og stadig spærret inde i et ÅNDSVAGT hus. På grund af Dani. Jeg ligger i sengen. Men sover ikke. Jeg ligger bare med øjnene lukket. Og tænker. Det varede ikke længe, jeg hørte langsomt en dør knirke. Jeg hørte fodtrin. De kom nærmere. Jeg prøvede at slappe af, men det var svært. Der var mere end en person. I en refleks slog jeg øjnene op. Hele min familie stod foran mig inklusiv Tyler. Men ingen Danielle. Hvor blev hun af?

Da jeg slog øjnene op, rejste jeg mig op i en fart. Dylan stod forrest, og skråt bagved ham stod Tyler. Lige bagved Dylan, stod mine forældre. Alle foran mig råbte i kor: TILLYKKE!

Det havde jeg helt glemt, det er min fødselsdag. Hvorfor?

Dylan: Wow. Man skulle tro at du ville holde lidt mere af at blive 15 år.

Mig: Jo men…

 

Jeg sagde ikke mere. Jeg kunne ikke finde på noget. Det var lidt pinligt at forklarer at man har glemt sin fødselsdag. Altså, jeg havde jo ikke tænkt på det. Med alt det der er sket, så ville alle da have glemt det. Det ville jeg… nej, vent, det gjorde jeg. UpsJ

Jeg orkede faktisk ikke at det var min dag… ikke i dag.

”Jeg kommer ned om lidt, alle sammen.”

”Okay, men skynd dig.”

 

Jeg vendte hovedet mens jeg steg ud af sengen. Jeg kunne høre at de alle gik, hvilket jeg var helt tilfreds med. Hvad sker der med mig? Jeg plejede at være helt vild med min fødselsdag. Er det mon bare en face jeg skal igennem? Hvem ved?

Jeg havde ikke taget ekstra tøj med, så jeg måtte bruge det tøj jeg havde på i går. Jeg gik ud af døren, og på vej ned af trappen. Jeg nåede halvvejs ned da jeg lige pludselig fik kvalme. Det blev værre. Jeg løb op ad trappen igen, og ind på det tætteste badeværelse. Jeg løb hen til toilettet, smed mig ned på knæene, lænede mig ind over toilettet, og kastede op. Jeg tørrede mig om munden med et håndklæde der lå på bordet ved siden af vasken. Jeg tog hånden op til panden, den føltes ikke varm på nogen måde. Jeg var ikke syg… så det ud til lige nu. Gulvet havde fliser, de var hårde at sidde på. Meget hårde endda. Jeg lænede mig lidt tilbage, og prøvede at slappe af. Jeg tog nogle dybe vejrtrækninger, og rejste mig op igen. Jeg gik hen til spejlet der hang over vasken. Jeg kiggede mig i det og sørgede for at jeg ikke så ”grim” ud.

Hvis jeg ikke var syg, hvad kastede jeg så op for? Mon det er fordi at jeg har en hemmelighed med hensyn til morderen, jeg mener Dani?

Jeg kunne høre fodtrin, og en stemme der nærmest råbte og hviskede på samme tid. Det var Tyler der kom løbende op til mig, han måtte have hørt mig kaste op ud over deres toilet. Eller nede i det faktisk.

”Emily… er du okay?”

”Jada, hvem er ikke okay efter lige at have kastet op?”

”Zac Efron?”

”Hold kæft, Tyler!”

”Hvad er det enlig du er så sur over? Det er din fødselsdag, du har godt nok lige knækket dig, men alligevel. Hvorfor er du sådan? Det ligner dig ikke.”

”Er Danielle din søster?”

 

Det røg bare ud af mig det der. Jeg kunne intet gøre, men jeg fortrød det ikke. Men hvis han lyver for mig nu, får han sådan en lussing at han er nødt til at bruge krykker resten af sit liv. Jeg havde selvfølgelig flere spørgsmål til ham… og sandheder. Men først skal han føle sig flov.

”Øhm… Jeg… altså hun er ikke, ikke min søster.”

”Nå det er sådan den skal forstås.”

”Nej!”

”Nå, hvordan så?”

 

Han stivnede, og kiggede væk. Han begyndte at vende sig om… meget stille.

”Nej du går ingen steder Hr. Fede løgner.”

 

Jeg tog fat i nakken på hans trøje, og trak ham så hurtigt jeg kunne ind til min krop. Han bevægede sig ikke. Jeg kiggede på ham men han havde fokus på noget andet. Han stirrede ligeud, og så meget bange ud.

”Tyler?”

 

Jeg drejede hovedet roligt samme vej hen som han stirrede. Og der stod Dani… med en pistol i hånden!

Hvad skete der?

”Fjern din beskidte hænder fra min bror. NU!”

 

Jeg gav hurtigt slip, og trådte et skridt tilbage. Nu var jeg seriøst bange. Min bedste veninde sigtede på mig med en pistol. Tyler trådte også et skridt tilbage, for at beskytte mig selvfølgelig. Jeg er jo hans kæreste. Ik’?

”Du holder dig langt væk tøs!”

 

TØS? Hvad bilder hun sig enlig ind? Jeg turde nærmest ikke sige noget, hun virkede jo ret… faretruende. Med en pistol. Men jeg gjorde det alligevel… hvilket jeg ALDRIG skulle have gjort.

”Hvad sker der for dig Dani?”

 

Hun trak i aftrækkeren. Hun svedte, ret meget endda. Det gjorde jeg også.

”Dani? ”

”Farvel, Emily.”

”Farv…”

 

Jeg nåede ikke at tale færdigt… inden hun skød. Jeg var død, og det er jeg stadig.

Dræbt af min bedste veninde!

 

Jeg er Emily Moonlight og døde på min 15 års fødselsdag kl. 10:14… skulle man tro.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...