Does He Know? - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 20 jun. 2014
  • Status: Igang
Da Evelyn Andrews som ti årig, mistede sin mor, så alt sort ud. Hun var alene. Hun havde ingen veninder til at trøste hende, og sige at det hele nok skulle gå. Hun var ensom og fortabt. Dog ændrede det hele sig, da hun mødte hendes nuværende kæreste, Joe. Joe vendte op og ned på alt, og snart var hendes far heller ikke alene mere. Han havde fundet en kone - hvilket medførte en ny søster til Evelyn. De kunne slet ikke sammen, og skændtes ud af brudt, når de kunne komme til det. Så hvad sker der når Evelyn, sammen med hendes familie, tager på en rejse til Los Angeles? Kun dem. Ingen Joe - overhovedet. Og hvad sker der, når hun møder den solbrune dreng, Liam Payne? De falder hurtigt i snak, og følelserne er ikke til at tage fejl af. Men hvad med Joe? *Der kan forekomme anstødende sprog og indhold*

13Likes
5Kommentarer
823Visninger
AA

2. Life is unfair

”Må han ikke please, please pleeeease, komme med far?” tiggede og bad jeg min far. Men han sad bare der i sofaen med sin åndsvage lorte bog. Ikke engang kigge på mig, nej. ”Eve, det her har vi allerede diskuteret,” nu så han endelig op fra bogen, og kiggede ud over det øverste af brillekanten.

Årh for fanden, hvorfor kunne jeg ikke bare få min vilje
Jeg hader virkelig når han er sådan.

”Lad nu være med at irritere din far sådan, Eve. Du har fået et nej, og sådan bliver det bare,” jeg kiggede hen på Claire som lige pludselig snakkede til mig.

Hvorfor blander hun sig i det her?
Det her er none of her business.
Og jeg kan godt lide at blande dansk og engelsk sammen.
Det lyder sjovt

”Har jeg bedt dig om at blande dig? Nej? Okay godt!” svarede jeg hende og løftede min pegefinger truende.

Ups, det skulle jeg måske ikke have gjort, for nu kommer hun gående mod mig, med hendes djævleblik.

”Hør her unge dame! Du går op på dit værelse lige nu og tænker over din opførelse, og når du har tænkt nok, kommer du herned og siger undskyld til både din far og jeg!” Claire greb fat i min arm, og skubbede mig mod trappen, som førte ovenpå.

Årh, jeg hader når forældre er sådan.
Men hun er jo ikke min mor, så jeg skal ikke tage ordre fra hende.

Jeg vendte mig om og kiggede Claire i øjnene. ”Du er fucking ikke min mor, så lad være med at opfører dig som en!” skreg jeg nærmest op i ansigtet på hende.
”Eve, gør som der bliver sagt,” min far havde rejst sig, og kom gående mod mig. Jeg overgav mig, og løb så hurtigt jeg kunne op af trappen.

Og nu tænker I sikkert, hvorfor er lille Evelyn så sur? Jo nu skal I høre. Min lillesøster, far, papsøster, djævlen (Ja det kalder jeg Claire, som for resten er min papmor, men det kalder jeg hende fandme ikke) og jeg, skal til Los Angeles hele sommerferien. HELE sommerferien.
Og nu tænker I sikkert, hvorfor gøre sådan et stort nummer ud af det? Det er da fedt, du er squ da en hidsigprop Evelyn. Ja det er jeg måske, men det er ikke det jeg vil snakke om. Det jeg vil snakke om er at jeg skal være væk fra Joe, en hel sommerferie. For han må ikke komme med, fordi det åbenbart skal være en ’hyggelig familieferie’. Som om det bliver det. Ugh.

Jeg løb hurtigt ind på mit værelse, og smækkede døren så hårdt i jeg kunne.

***

Jeg vågnede af at min telefon vibrerede på mit natbord. Jeg rakte langsomt ud efter den. Jeg kiggede på klokken, den var allerede syv. De andre havde sikkert allerede spist, men fuck det jeg var alligevel ikke sulten.
Jeg havde fået en sms fra Joe. Jeg smilte da jeg læste den, men blev igen ked af det hurtigt efter.

#Hey babe <3
Har du fået snakket med din far og Claire? Jeg savner dig virkelig meget, og glæder mig til at se dig i morgen.
- Joe#

Jeg vendte mig hurtigt om på ryggen, for derefter at svare.

#Jeps, jeg har fået snakket med min far og Claire. Men uanset hvad, så kan jeg ikke få dem overtalt. Jeg har også spurgt om jeg ikke bare må blive hjemme med dig, men de mener at det er vigtigt med en familieferie hvor vi alle er samlet. Jeg er så ked af det :( <3
- Eve#

Jeg smed telefonen ned ved siden af mig, og vendte mig om på siden igen.
Jeg kiggede på billedet af Joe og jeg, der stod på mit natbord.

Alting er også bare så uretfærdigt.

__________________________________________________________________________

Jeg undskylder at første kapitel er lidt kort, men jeg lover at andet kapitel bliver længere - og mere spændende! Dette var bare et lille anslag til selve historien.
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med denne movella, og jeg håber I alle sammen kan lide den indtil videre.
Credit til sødeste xxCelinaxx som har lavet den fantastiske trailer (Tjek den ud hvis I ikke allerede har gjort det!)
Og også credit til Cecilie Møller (Aner ikke hendes movellanavn) som har lavet det flotte cover!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...