Does He Know? - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 20 jun. 2014
  • Status: Igang
Da Evelyn Andrews som ti årig, mistede sin mor, så alt sort ud. Hun var alene. Hun havde ingen veninder til at trøste hende, og sige at det hele nok skulle gå. Hun var ensom og fortabt. Dog ændrede det hele sig, da hun mødte hendes nuværende kæreste, Joe. Joe vendte op og ned på alt, og snart var hendes far heller ikke alene mere. Han havde fundet en kone - hvilket medførte en ny søster til Evelyn. De kunne slet ikke sammen, og skændtes ud af brudt, når de kunne komme til det. Så hvad sker der når Evelyn, sammen med hendes familie, tager på en rejse til Los Angeles? Kun dem. Ingen Joe - overhovedet. Og hvad sker der, når hun møder den solbrune dreng, Liam Payne? De falder hurtigt i snak, og følelserne er ikke til at tage fejl af. Men hvad med Joe? *Der kan forekomme anstødende sprog og indhold*

13Likes
5Kommentarer
824Visninger
AA

5. Fuck, fuck, fuck

Jeg vågnede op til en forfærdelig hovedpine, og duften af æg og bacon.

Hva’ fuck skete der lige

Jeg rejste mig, og tog mig til hovedet. Jeg blev svimmel og blev nødt til at sætte mig ned på sengen igen.

Og det var der jeg opdagede det,

Jeg var nøgen.

Fuck, fuck, fuck Evelyn hvad har du lavet?

Jeg kunne ingenting huske fra i går. Kun at jeg havde været ude at spise med drengene, og at jeg blev lidt fuld. Okay, jeg blev meget fuld.

Jeg tog dynen omkring mig, og gik ud mod køkkenet.

Og der stod han,

I bar overkrop og boxershort,

Og lavede æg og bacon.

Hold kæft hvor var han lækker.

Jeg stoppede brat op, og udgav et gisp.

Han vendte sig, og så mig lige ind i øjnene. Og det eneste jeg kunne gøre, var at stå der, og kigge med store øjne på ham.
Han smilte og gik over mod mig.
”Godmorgen smukke, sovet godt?” spurgte han, og lagde sine hænder på mine hofter.
”Hvad laver du her?” spurgte jeg og trak mig væk fra ham.

Og det var der minderne sprang frem i mig.

Hvordan han havde kysset mig hele vejen ned af min krop,

Hvordan han havde flået min kjole af,

Forhelvede Evelyn.

”Husker du ikke i går aftes?” spurgte Liam, og sendte mig et kækt smil.
Årh hvor kunne jeg ham godt igen.

Nej Evelyn, det går ikke! Du burde ringe til Joe i stedet.

”Liam det var en misforståelse. Jeg var fuld,” sagde jeg og kiggede forvirret ind i hans øjne.
”En misforståelse?” sagde han, ”Det lød ellers til at du nød det,” sagde han og gik endnu tættere på mig, så vi endte op mod væggen.
Nøj, hvor duftede han godt.
”Liam jeg nød det, men det går altså ikke. Du bliver nødt til at gå,” Jeg vendte mit hoved til siden. Jeg kunne ikke kigge ham i øjnene.
Hvordan kunne jeg gøre det? Hvordan kunne jeg være Joe utro?
Liam vendte sig, for derefter at gå ind i soveværelset.
Jeg havde stadig kun dynen omkring mig, men jeg kunne ligesom ikke gå ind i soveværelset, for at tage noget tøj på. Det ville være akavet.

Jeg kiggede rundt, og fik hurtigt øje på Liams jakke der lagde på gulvet et par meter foran mig. Jeg gik hurtig hen for at samle den op.
Den duftede godt.
Den duftede af Liam.

Lige pludselig gik døren til soveværelset op, og ud kom han.
Påklædt selvfølgelig.

Han kiggede ikke på mig.
Rev kun jakken ud af hånden af mig, og stormede ud af døren.
”Liam,” nåede jeg lige at sige, inden han smækkede døren i.

*Liams synsvinkel*

Jeg hørte godt at hun sagde mit navn. Men vreden tog over mig.
”Det var en misforståelse,” havde hun sagt. En misforståelse?!
Jeg troede virkelig at hun kunne lide mig. At det i går var ægte.
Åbenbart ikke.

Jeg håbede virkelig at de andre drenge ikke var inde på vores værelse. Jeg havde bare lyst til at være alene.
Jeg tog en stor indånding inden jeg tog fat i dørhåndtaget.
Den var åben
Fuck
Jeg åbnede den hurtigt, og mit blik faldt på Niall og Louis.
De vendte sig hurtigt, da de hørte døren smække bag dem.
”Hej Liam, hvor var du henne i nat?” spurgte Louis og lagde armene over kors.
”Jeg har ikke lyst til at snakke om det,” svarede jeg bare. Jeg smed min jakke hen i hjørnet.
”Liam, hvad er galt?” Niall trådte et skridt tættere på mig, og kiggede på mig med et spørgende blik. ”Og hvorfor har du ikke nogle sko på?”
Jeg svarede ham ikke. Gik bare ind på mit værelse, og smækkede døren efter mig.
Jeg smed mig på sengen, og lukkede øjnene.
Jeg håbede bare at det her var en dårlig drøm, og jeg ville vågne op igen. Uden at have mødt Evelyn.

*Evelyns synsvinkel*
4 timer senere..
Jeg sad inde på min far og djævlens værelse.

De ville høre hvordan aftenen i går gik.

Jeg havde allermest lyst til bare at bryde fuldstændig sammen.
Men jeg holdte det inde.

Jeg nikkede bare til alle deres spørgsmål, og smilede hver gang de troede de sagde noget sjovt.

Jeg havde bare lyst til at snakke med Liam. Undskylde for det hele. Men når de først er begyndt at snakke og stille spørgsmål, slipper man ikke let derfra.

”Vi skal ud og spise i aften, på en restaurant tæt på,” sagde min far og smilte til mig. ”Lyder hyggeligt,” svarede jeg bare, og rejste mig, som en hentydning til at jeg ville til at gå. ”Vær klar til klokken syv. Så kommer vi og henter dig der,” sagde djævlen og sendte mig et alt for sukkersødt smil.
Jeg kan virkelig ikke klare hende.

Jeg kiggede hurtigt på min mobil. Jeg havde fået en ny besked.

”Jeg smutter. Vi ses i aften,” nåede jeg lige at sige, inden jeg småløb ud af døren.

Jeg låste min telefon op, for at se hvem beskeden var fra.

Gudskelov,
Det var Joe.

Jeg havde brug for at snakke med et ordentligt menneske.

Jeg gik hurtigt ned ad gangen, mens jeg fandt hans nummer i telefonbogen.
Den ringede og ringede, og endelig var der en sød velkendt stemme i den anden ende.
”Hey babe”
”Hej, hvordan går det?”  Jeg stoppede op foran min dør.
”Godt. Jeg savner dig.”
”Jeg savner virkelig også dig. Undskyld jeg ikke har haft ringet, men har haft lidt, æh, travlt..” sagde jeg og låste døren til værelset op.
”Med hvad da?”
”Årh du ved, ting og sager,” jeg smed mig over i sofaen, og kiggede ud ad vinduet. Jeg havde udsigt ud over det smukkeste blå hav. Den her ferie var måske ikke så slem alligevel.
”Nå men jeg må smutte igen. Min mor kalder på mig. Vi snakkes ved,”
”Okay. Elsker dig,” svarede jeg og lagde på.
Joe og jeg var ikke sådan nogle der sad og diskuterede om hvem der skulle ligge på først. En af os skulle jo gøre det. Det er alligevel latterligt når folk går sådan noget.

Jeg gik ind i soveværelset, for at finde ud af hvilket tøj jeg skulle have på til middagen.
Jeg endte med at vælge en enkelt sort kjole. Ikke for fin, men heller ikke for kedelig.
 

Nu var det så bare hvor mine stilletter var blevet af.

Jeg ledte og ledte, men kunne ikke finde dem nogen steder.
 

Til sidst kiggede jeg inde under sengen.
Mit blik ramte noget, som jeg helst ikke ville finde.

Liams sko.

Han måtte have glemt dem tideligere.
Årh, jeg gad ikke mindes om Liam lige nu. Det orkede jeg ikke.

Men det var en perfekt mulighed, for at komme i kontakt med ham. Han ville nok gerne have sine sko tilbage.
Eller han kunne købe nogle nye, han var trodsalt rig.

Forresten, så fandt jeg mine stilletter under sengen.

Hvordan var de endt der?

___________________________________________________________________________

Tusind gange undskyld for at være så langsom med at publicere det her kapitel! Har bare haft så meget at tænke på her for tiden, mht. skolen osv.
Men nu har jeg snart sommerferie, og der håber jeg selvfølgelig jeg vil få skrevet en del.
Tusind tak til alle jer der følger med i den. Det betyder meget :))
Jeg underskylder også for det korte kapitel, og lover at der snart sker noget lidt mere spændende :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...