My unknown sister

Gabriella og Bella er enæggedetvillinger, men de har aldrig mødt hinanden, før nu. De er blevet modsætninger, men har de alligevel noget tilfældes?

19Likes
14Kommentarer
907Visninger
AA

3. Kapitel 3 (Gabriella)

Gabriellas synsvinkel

Det var som at se.. Mig? Hun lignede mig fuldstændig. Vi stod og kiggede på hinanden i lidt tid. "Hvem er du? Hvorfor ligner du mig?" Spurgte vi i munden på hinanden. "Okay. Okay!" Hun satte sig ved siden af sine tasker. "Sandsynligheden for at møde sin dobbeltgænger er ikke stor, men den er der." Hun kørte en hånd igennem håret. Det var, som at se mig selv.
"Dobbeltgænger?" Jeg kiggede forvirret på hende. Hun sukkede og himlede med øjnene. "En dobbeltgænger er.." Jeg stoppede hende hurtigt. "Jeg ved godt hvad en dobbeltgænger er! Jeg vidste bare ikke, at man havde en." Jeg satte mig på min seng. "Alle mennesker har en dobbeltgænger. Eller de går man hvert fald ud fra. De plejer dog ikke at ligne hinanden så meget, men det er vel bare et tilfælde." Hun smilede og rejste sig. "Mit navn er Annabella." Hun rakte hånden frem og jeg tog den. "Gabriella." Jeg smilede. Det skulle nok blive sjovt. Det positive er at jeg måske kan låne noget af hendes tøj, for jeg vil af med dette diva tøj. Det var det eneste jeg havde.
"Hvor har du boet henne før?" Jeg åbnede hendes skab og kiggede hendes bøjletøj igennem. Hun lukkede skabet og stillede sig foran det. "I Tennessee." Hun smilede kort og lagde sig igen. "Har du boet i USA?" Jeg kiggede forbløffet på hende. "Ja. Siden jeg var 3 år. Min far døde i en bilulykke, så min mor tog mig med hjem til hendes familie." Hun blev lidt mut, men det forsvandt hurtigt. "Hvordan kan du så snakke så godt dansk?" Jeg kiggede usikkert på hende. "Min mor lærte mig det. Hun øvede med mig siden jeg var helt lille. Hun sagde, at det hjalp mig med at mindes min far." Hun smilede. "Det er jeg ked af at høre." Jeg satte mig på hendes sengekant. "Min mor døde af kræft kort efter, at jeg var født. Da jeg blev omkring 8 år der gav min far mig en af mine mors sangtekster, som hun havde skrevet." Jeg tog min håndtaske og fandt papiret frem. "Det var den sang hun plejede at synge for mig da jeg var lille." Jeg smilede og foldede papiret sammen igen og lagde det i tasken. Jeg rejste mig og lagde mig hen på min seng og fandt min bog frem. Hun fandt sin guitar frem og begyndte at spille stille. Det var hyggeligt.


"Du virker meget nede på jorden. Ikke for noget, men jeg troede du var en diva første gang jeg så dig." Hun kiggede op fra sin guitar. "Det er der mange der tror. I folkeskolen gik jeg sammen med de populære tøser, men jeg gik i baggrunden og for at jeg kunne hænge ud med dem så skulle jeg gå klædt sådan her og jeg har ikke andet tøj, så.." Jeg kiggede op fra min bog. "Jeg ved ikke om det er din stil, men du må gerne låne mit." Hun smilede. Jeg havde aldrig haft en ven, men var det her starten på det venskab jeg har ledt så længe efter?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...