My unknown sister

Gabriella og Bella er enæggedetvillinger, men de har aldrig mødt hinanden, før nu. De er blevet modsætninger, men har de alligevel noget tilfældes?

19Likes
14Kommentarer
908Visninger
AA

2. kapitel 2 (Annabella)

Annabellas synsvinkel

Lignede hun mig? Hun lignede sådan diva. Hvad laver hun her? Hun lignede ikke en der kunne danse eller synge musik.

"Bella?" Jeg vendte mig rundt og smilede automatisk. "Så du hende pigen i de der stylter? Hun lignede dig mega meget! Altså ikke med stilen, men du ved hvad jeg mener." Det var min bedste veninde, Clair. Hun var rå. Hun gik i løsebukser og en hættetrøje og havde en mørkeblå stribe i hendes chokoladebrunt hår. Hun havde de flotteste blå øjne, som man kunne ønske sig. Jeg nikkede.

 

Efter at have set vores klasser blev vi sendt op på vores værelser og skulle lære vores roomie at kende.

Jeg lagde mig på sengen og ventede på at min roomie kom. Pludselig kom hun brasende gennem døren. En forfærdelig stank fyldte mine næsebor. Det bare løgn, tænkte jeg. Jeg skulle dele værelse med Stinke Marie fra min folkeskole. Det er simpelthen løgn!

Jeg løb ud af værelset og styrtede over til Clairs værelse.

"Undskyld jeg forstyrrer! Jeg skal lige låne Clair i to minutter." Jeg smilede til hendes roomie, som var en slags hippie

Jeg trak Clair ud på gangen og lukkede døren efter os. "Jeg skal dele værelse med Stinke Marie!!" Hviske-råbte jeg. Hendes øjne blev store og hendes kæbe ramte brystet. "Det kan jeg ikke overleve!" Jeg kørte en hånd igennem håret. "Kan du ikke gå over på kontoret og sige at du vil have en ny værelseskammerat?" Hun lænede sig op af muren. "Hvad skulle jeg sige? Min værelseskammerat stinker helt vildt og hun er bare klam?" Jeg kiggede til højre og venstre, for at være sikker på at der ikke var nogen der hørte mig. "Du kan sige at du kender hende fra folkeskolen og gerne vil have en ny værelseskammerat, som du ikke kender, men har lidt tilfældes med." Hun smilede usikkert til mig. "Du kan godt huske de papirer vi skulle aflevere med interesser og personlighed, ik? Dem går de jo ud fra når de finder værelseskammerater, gør de ikke?" Hun lignede et spørgsmålstegn. "Det har du ret i. Jeg kan prøve." Jeg smilede til hende og gik over mod kontoret.

 

"Hvad kan jeg hjælpe mig?" Det var damen fra kantinen. Rektor Johnson. Stod der på hendes skilt. "Jeg vil gerne be om en ny værelseskammerat." Jeg kiggede usikkert op på hende. "Hvad skyldes det?" Hun kiggede lidt forvirret på mig. Måske fordi der kun er gået ti minutter siden vi var i kantinen. "Jeg kender min værelseskammerat fra folkeskolen og jeg kom her for at møde nye mennesker." Jeg rettede mig op og virkede målrettet. "Okay. Lad os se om der er plads andre steder." Hun tastede på computeren. Pludselig bankede det på døren. "Fru. Johnson. Gabriella fra værelse 104 vil ikke bo alene på et værelse, da hun siger at hun kom her for at få nye venner." Sagde den unge kvinde, som havde stukket hovedet ind. "Så kan du flytte ind hos hende." Sagde hun hurtigt og kiggede på mig. Fint med mig. "Sandra vil vise dig vej til værelset." Hun rakte hånden frem mod den unge kvinde Sandra. "Tak." Fik jeg sagt før vi forsvandt ud af døren.

 

Jeg bankede på døren og ventede på at der var nogen der ville lukke op. Sandra tog i håndtaget et splitsekund efter jeg havde banket og braste ind. "Her er dit nye værelse." Hun forsvandt hurtigt igen og jeg begyndte at pakke ud. Min nye roomie måtte være gået en tur eller noget, så jeg tog chancen. Jeg pakkede alt mit tøj ud og var igen med at pakke min taske væk da døren gik op. Jeg smilede og vendte mig rundt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...