My unknown sister

Gabriella og Bella er enæggedetvillinger, men de har aldrig mødt hinanden, før nu. De er blevet modsætninger, men har de alligevel noget tilfældes?

19Likes
14Kommentarer
906Visninger
AA

1. kapitel 1 (Gabriella)

Gabriellas synsvinkel

Første dag på efterskolen. Hvor hårdt kan det være? Der er ingen der kender mig og alle har travlt med deres musik. Måske har jeg mulighed, for at blive accepteret her. Alle synger og danser jo alligevel. Der er ingen forskel på nogen her.

 

Jeg lod min taske falder ned på min seng. Jeg kiggede lidt rundt i værelset. Det er egentlig meget stort. Bare min far ikke betalte ekstra, for at jeg kunne få et større værelse. Gad vide hvordan min roomie er? Vent. Der er kun en seng. Skal jeg sove selv?

 

Der stod et brev på skrivebordet.

 

”Kære Gabriella.

 

Jeg håber du bliver glad for dit værelse. Jeg har sørget for at du skal bo selv, så du har privatliv og at du falder godt til på efterskolen.

 

Knus din nummer 1 fan, Far.

 

Det er bare for meget. Jeg har aldrig haft ordentlige venner. Jeg har altid fået hjemmeundervisning og min far har altid holdt mig væk fra andre teenagere.

Det er derfor jeg blev interesseret i musik. Jeg hørte meget musik på mit værelse og begyndte at synge med på sangene og begyndte og skrive mine egne sange.

 

Der er mange nye elever på skolen. De er alle sammen så musikalske. Der er nogen der spiller og nogen der danser til. Det ser rigtig godt ud. Jeg står og klapper med ude i siden og synger til musikken. Det er kun melodien de spiller, så jeg synger det der falder mig ind.

Der bliver slået tre gange på en mikrofon og der blev stille i kantinen, som vi var i.

"Velkommen til alle nye elever og velkommen tilbage til tidligere elever. I år arbejder vi på at få blandet dansen og musikken sammen. Nu vil lærerne hænge sedlerne op med hvem der er i klasse sammen og så kan i mødes ved den lære der står på sedlen. Hav en fortsat god dag." Kvinden, som havde stået oppe på en lille scene, gik ned af den lille trappe og forsvandt ud af døren.

 

Jeg gik over og fandt mit navn på listen: "Gabriella Thorne"

Jeg vendte mig om for at gå til side, men nåede ikke langt før jeg stødte ind i en pige. Vi væltede i hver vores retning og undskyldte begge. Da vi kom på benene begyndte jeg at børste mit tøj rent. "Det må du virkelig undskylde, det var ikke meningen.." Da jeg kigger op får jeg mig et mindre chok.

 

Hun lignede mig! Eller jeg lignede hende!

Hun forsvandt hurtigt og da hun var væk, kom jeg til at tænke på: havde jeg nu set rigtigt? Jeg måtte bare have forestillet mig det!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...