Anonym

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 apr. 2014
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Færdig
Jeg skriver digte. Jeg er sofistikeret. Jeg drikker kaffe. Jeg er sofistikeret. Jeg køber tøj i genbrug. Jeg er sofistikeret. Jeg drømmer, håber, stræber. Jeg vil være sofistikeret.

17Likes
19Kommentarer
1373Visninger
AA

6. Gemmeleg

Kan du huske dengang man var lille
Og man legede gemmeleg
Og hvis man var rigtig god fik man
Anerkendelse og måske endda respekt
Når man legede gemmeleg
Nu gemmer vi os når vi skal ud
For at få vores godnatsmøg
Og vi gemmer os bag
Facader og undskyldninger og løgne
Mens vi leger gemmeleg med sandheden
Men bag vores facader og undskyldninger og løgne
Er vi helt nøgne
Og vi løber rundt som børn
Med desperation lysende ud af vores øjne
Forsøger at skærme mod kulden
Som leger gemmeleg
Den bevæger sig ind gennem organerne
Og trænger ind i blodsystemet
Og infiltrerer hjertet
Og hjertet tager imod
For hjertet er fyldt med blod
Og hjertet ved ikke hvordan man siger fra
For hjertet er letpåvirkeligt udefra
Og hjertet er let at svigte
Hjertet er banalt
Hjertet er svagt
Hjertet er hult
Hjertet er dumt
Men hjertet var med til at lege gemmeleg
Og hjertet blev glemt ude i kulden
Mens de andre gik ind igen
Sad hjertet og ventede på at blive fundet
Men til sidst måtte hjertet gå ind igen
Og hjertet var ikke slået ud
For hjertet er en muskel
Og muskler bliver ikke slået ud

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...