Anonym

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 apr. 2014
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Færdig
Jeg skriver digte. Jeg er sofistikeret. Jeg drikker kaffe. Jeg er sofistikeret. Jeg køber tøj i genbrug. Jeg er sofistikeret. Jeg drømmer, håber, stræber. Jeg vil være sofistikeret.

17Likes
19Kommentarer
1377Visninger
AA

11. Forfængelig

Ser mig i spejlet.
Et sidste lag mascara
Og jeg er klar til at møde verden
Som en person der ikke er mig.
Køber de pæne smøger
Og smirnoff i stedet for slavevodka
Selvom jeg egentlig ikke har penge til det.
Med converse og ray-bans
Smiler jeg til en verden
Som tænker 
At jeg er forfængelig.

 

Ser mig i spejlet. 
En sidste vejrtrækning 
Og jeg er klar til at møde verden
Med et smil jeg har stjålet.
Komplimenterer dine Doctor Martens
Og dit tøj fra genbrugen
Og vi drikker en kop kaffe fra Starbucks
Mens du tænker 
At jeg er forfængelig.

 

Ser mig i spejlet.
En sidste pille bliver slugt
Og jeg er klar til at møde verden
Som om den betød noget for nogen.
Lytter til musikken som jeg tror andre kan lide
Og gemmer det væk som jeg selv brænder for.
Med sort hue og neglelak
Prøver jeg at passe ind
Men ender bare med at tænke
At jeg er forfængelig.

 

Ser mig i spejlet.
En sidste tåre tørres væk
Og jeg er klar til at møde verden
Med et tomt blik.
Smiler af din vittighed
Selvom du ikke er sjov
Og forsøger at holde tankerne ud.
Med ligegyldige sko og sort tøj
Banker jeg mine hænder ind i væggen
Til blodet strømmer fra mine knoer 
Ned til fingerspidserne
Og tænker at nu synes ingen 
At jeg er forfængelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...