Come back to reality - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 apr. 2014
  • Opdateret: 7 apr. 2014
  • Status: Igang
Melanie vinder en rejse til London sammen med sin bedsteveninde Jessica. De har forberedt sig i 2 uger, og er ved at være klar til at tage af sted. Jessica er stor fan af One Direction. Hun er lige fyldt 17, og har fået koncert biletter til One Direction. Hendes plan er at tage Melanie med. Dog er Melanie ikke den store fan, men synes udmærket om deres musik. Koncerten forgår i London få dage efter at deres vinderrejse er slut, så Jessica betaler for de ekstra dage på hotellet for hende selv, og hendes 16 - årige veninde. Da koncerten er slut tvinger Jessica, Melanie til at blive, for det kunne jo være at de kunne få et glimt af de berømte stjerner - og det gør de! Melanie falder i snak med Harry, og deres kemi fejler intet. Men Melanie vil ikke skuffe Jessica og tage Harry fra hende, for Jessica har altid været stor fan af Harry, og forguder ham. Hvad skal hun dog gøre?

3Likes
0Kommentarer
190Visninger
AA

2. "Kufferterne var pakket"

Kufferterne var pakket. De stod klar på trappen. Det eneste jeg skulle gøre nu var at kysse min mor farvel. Det lyder så nemt, men alligevel er det så svært. Jeg står stille på det øverste trappetrin. Er det nu jeg skal gøre det, gå ned og få det overstået. Jeg får meget let hjemve, og det med at skal af sted til London i 10 dage, er ikke det letteste for mig. Jeg kan ikke komme hjem hvis det er. Mit eneste våben er min mobil. London er så stort, der er så mange mennesker, ugenkendelige ansigter, og ikke mindst de mange butikker der ligger. Jeg ryster på hovedet. Bare tanken om en så stor by gør mig utryg. Mine tanker bliver afbrudt da min mor kalder på mig.

 

"MELANIE! Jessica er her nu. Hendes far holder udenfor og venter, se nu at komme af sted! Har I ikke et fly at nå?" Min mor står nede i køkkenet og råber. Hun tror sikkert jeg er døv. Men det er mest fordi at jeg "glemmer" at svare hende når hun snakker til mig.

 

Jeg tager mig sammen, og bevæger mig langsomt ned af trapperne. "Jeg er på vej! Giv mig nu en chance" Jeg sukker svagt. Jeg har glædet mig i lang tid, men alligevel føler jeg mig så ynkelig, og svag. Jeg kan knap nok gå ned af trappen. Da jeg er kommet ned, står Jessica i døren. Hun smiler over hele ansigtet, og ligner ikke en der er i nærheden af at være nervøs. Det letter mig lidt, at have Jessica med. Jeg kunne under ingen omstændigheder klare mig alene i London.

 

Hun går ind af døren. Uden at sige noget, og tager den ene kuffert. Hun kender mit hjem ind og ud. Hun har været her flere hundred gange. Jeg smiler stort, og tager den anden kuffert. Jeg svinger min taske over skulderen, altså den jeg skal have med i flyet. Min opmærksomhed vender mod min mor, som står og smiler. Jeg smiler stort tilbage. Hun går hen til mig, og krammer mig. Derefter kysser hun mig blindt på kinden, og slipper mig. "Farvel, pas nu godt på dig selv" Hun drejer hovedet lidt på skrå, og vinker til Jessica, som allerede har sat sig ind i bilen igen, og pakket min kuffert ind i bagagerummet.

 

Jeg går ud af døren, og undlader at lukke den. Hvis nu min mor skal vinke til mig. Jeg putter den anden kuffert ind i det fyldte bagagerum. Jessicas 3 kufferter er der også. Jeg tør næsten væde med at den ene kun er fyldt med hår produkter og sminke. Jeg sætter mig ind i bilen, og ruller de mørkelagte vinduer ned. Da bilen triller ud af indkørslen vinker min mor til mig i døren, og jeg til hende. Akkurat som jeg havde forstillet mig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...