Love have a price

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2014
  • Opdateret: 12 jul. 2014
  • Status: Igang
En pige ved navn Jean cyrus skal på kostskole da hendes forældre ikke kan klare hende. Hun hader sit liv mere eller mindre. Hun taber aldrig sin hårde og kolde facade ingen har set hende græde hun bliver antaget som skolens bad Girl. Men vil det ændre sig når hun skal dele værelse med Justin bieber? Skolens bad boy den hårde type der svarer igen og som ikke er bange for noget? Vil de smide facaderne for en stund eller vil det blive det stik modsatte?? - Justin er ikke kendt og jeg er ikke belieber-

53Likes
119Kommentarer
10695Visninger
AA

39. Wtf...

Justin's synsvinkel.

"DU MÅ IKKE FORLADE MIG!" Jeg vågnede med et sæt og satte mig hurtigt op. Tog mig til panden og prøve fokusere hvad der skete omkring mig. Et mareridt. Hun varsommes sammen med Malik og sagde hun hader mig. Det værste mareridt nogensinde! Mit hoved dunkede voldsomt. Dugten af Jean fik et svagt smil frem på mind læber. Først nu opdagede jeg at jeg lå i jean's seng og at min egen seng lignede rent sagt lort. Sukkede tungt og begravede mit hoved i mine hænder mens jeg lod mig falde bagover. Hvordan kunne mit liv tage sådan en dragist drejning? Det gik fra perfekt til noget lort! Pustede hårdt ud med næsen så det sagde en eller anden sjov lyd.

Endelig tog jeg mig sammen til at rejse mig op. Jeg gik hen til mit skab og åbnede det mens jeg skimmede det hele igennem. Det blev til en hvid tanktop og nogle sorte baggy bukser eller hvad de hedder. Kunne nærmest ikke fokusere idag. Tog min læderjakke udenpå og mine sorte Converse. Magtede seriøst ikke skolen idag så valgt at pjække. Måske skulle jeg tage ned på klubben? Ja når der ikke er andet jeg kan lave så... Tog mit skateboard ud inderst fra mit skab og nærmest smed det ned på gulvet. Lukkede mit skab igen og gik mod døren mens jeg 'skubbede' mit skateboard hen af jorden med mine fødder. Åbnede døren og lukkede den efter mig. Jeg tog min telefon op af lommen og så at klokken var 8.45 det vil sige at alle har time nu. Jeg stoppede hurtigt da jeg hørte nogle stemmer komme imod mig. Prøvede at lytte godt efter men det var umuligt at høre hvad de sagde lige nu. Skyndte mig at gemme mig bag en plante da de var ved at gå rundt om hjørnet. Havde ikke nået at se hvem det var men det kan jeg jo hurtigt finde ud af.

"Jeg elsker dig" var der en der sagde. Vent lige var det malik's stemme? What the... Kunne høre et fjantet grin efterfølgende og var ikke i tvivl. Det var Jean og Malik! Så er mine mareridt altså sande! Blev bekræftet i at det var dem da de stoppede op lige foran plantet. Håbede inderligt at hun ikke sagde DE ord til HAM! Det føltes så surrealistisk at stå bag en fucking plante og se på at min pige bliver taget mere og mere væk fra mig! Og ja hun er MIN pige! Ingen skal lave om på det! Det vil hun altid være. Jeg vil gå gennem ild og vand for hende. Jeg ville dø for hende og uden hende.

"Jeg elsker også dig" nærmest hviskede hun som om der var nogle der ikke måtte høre det. Malik smilte og kiggede ned på jean's læber. Hun grinede fjantet igen og Malik pressede sine klamme læber på min piges vidunderlige bløde læber!! Der sagde det klik for mig. Jeg skubbede plantet til siden og fik straks Jean og malik's opmærksomhed. De så begge skræmte ud. Tænk at hun kunne gøre det?! Og så lige efter vi har slået op næsten?! Grr! Kiggede koldt på dem med en smule vrede og tog mit skateboard hvorefter jeg 'kørte' væk. Men jeg nåede ikke særlig langt før jeans stemme fik mig til at standse.

"Justin vent jeg kan forklare!" Sagde hun og kiggede virkelig bedene på mig. Kiggede koldt på hende og rystede på hovedet og vendte mig om.

"Du kan rende mig i røven! Det har sikkert været din plan fra starten ik? Og så lige få dage efter vi har slået op! Og så med ham der fik os til at slå op! Jeg fatter dig ikke?! Du kan godt tilgive ham for at ødelægge vores forhold men du kan ikke tilgive mig?! Din billige so man!" Sagde jeg vredt mens jeg stadig stod med ryggen til. Valgte ikke at kigge tilbage og bare køre videre uden tøven. Jeg ved ikke helt om jeg mente hvert et ord jeg sagde. Det gjorde jeg jo på en eller anden måde.. Nå fuck nu det!

Jean's synsvinkel.

"Skal vi ikke pjække? Du ved så vi kan fejre OS" grinte Malik bagfra mig. Jeg grinte og nikkede mens jeg tog min bluse jeg havde hentet fra mit og Justin's værelse af. Det bliver svært at have samme værelse som ham. Gad vide om han er stået op? Hvad kaver han så? Er han sammen med en anden? Nej! Tanken gjorde mig skuffet og ked af det og en smule vred! Ååh nej hvad nu når Justin finder ud af at mig og Malik er sammen? Hvis jeg kan få de følelser når jeg kun tænker på det hvad så når han ser det?! Eller hører det? Ooh gard man. Sukkede og tog rettede blusen ordentlig til så den sad meget bedre. Kiggede over på Malik og sendte ham et lidt falsk smil. Han smilte bare igen og rejste sig op da han sad i sengen. Han gik over til mig og kyssede mig kort på munden. Jeg savnede virkelig Justin. Hans læber, hans tunge, hans hår, hans berøringer, hans ord, ja jeg savnede alt med ham! I nat forestillede jeg mig at det var Justin der lå ved siden af mig. Men hvergang jeg åbnede øjne og så den arm der var helt ren af tatoveringer blev jeg skuffet. Gang på gang. Suk. Kunne høre klokken ringede skulle lige til st gå ud men kom i tanke om at vi skulle have en pjæk agtig date hvis man kan sige det. Mine tanker faldt igen på Justin. Alle de minder om de gange vi har pjækket og været sammen! Sådan sammen sammen Lol. Selv det savnede jeg! Okay bebrejd mig ikke men han er bare perfekt! På alle måder.

Da der var gået ca 10 minutter valgte vi at gå ud. Der var helt øde på gangen. Vi gik hånd i hånd ud af døren. Kl var 11 minutter over 8. Det stod der ihvertfald på et ur for enden af gangen. Kiggede på Malik og så han stirrede underligt på mig men dog med et smil.

"Hvad?" Spurgte jeg og kiggede undrende på ham. Han begyndte at grine og rystede på hovedet.

"Ikke noget. Kigger bare på min kæreste" sagde han og lagde ekstra tryk på 'kæreste' han smilede sødt til mig. Havde på en møde lidt dårlig samvittighed. Jeg var jo ikke vild med ham på den måde... Sendte ham et lidt nervøst smil. Håber ikke han lagde mærke til det. Han begyndte stille at trække mig med.

Ved ikke hvor lang tid vi havde gået rundt. Måske i 30-40 min? Nåh Nevermind. Det har været hyggeligt især når han ikke plaprede om søde ting til mig og om mig og sådanne nogle ting. Heldigvis havde han ikke sagt de tre stærke ord!

"Jeg elsker dig" sagde han og kiggede mig dybt i øjne. Den her situation var virkelig akavet så jeg grinte Keglet. Malik stoppede lige pludseligt op og gik ind foran mig. Hvis jeg lyver og siger jeg også elsker ham vil jeg jo aldrig tilgive mig selv. Medmindre jeg på et tidspunkt får følelser for ham hvis jeg er så meget sammen med ham? Måske. Men hvis jeg ikke siger det bliver han skuffet..

"Jeg elsker også dig" tænk jeg løg ham lige op i ansigtet! Føj. Han kiggede ned på mine læber og jeg grinede igen Keglet for den her situation er vildt underlig! Malik pressede sine læber mod mine og pludselig blev vi afbrudt af et bump. Vi kiggede begge mod lyden og det første jeg fik øje på var Justin. Hans blik var dræbende og han var helt rød i hovedet.. Og ikke nok med det så var hans pupiller større. Selvom det ikke var det perfekte tidspunkt lige nu så var han ekstremt lækker! Hvornår var han ikke det? Men jeg havde bare lyst til at overfalde ham og kysse ham og aargh! Hold kæft jean! Han begyndte at gå forbi os og hoppede op på sit skateboard.

"Justin vent jeg kan forklare" sagde jeg og kiggede bedene på ham. Han kiggede koldt på mig og rystede på hovedet hvorefter han vendte ryggen til mig

"Du kan rende mig i røven! Det har sikkert været din plan fra starten ik? Og så lige få dage efter vi har slået op! Og så med ham der fik os til at slå op! Jeg fatter dig ikke?! Du kan godt tilgive ham for at ødelægge vores forhold men du kan ikke tilgive mig?! Din billige so man!" Han lød virkelig vred. Hans ord sårede mig virkelig meget og jeg var næsten ved at tude over det han sagde. Han kørte videre uden at se sig tilbage. Jeg faldt sammen på jorden og kiggede bare på at Justin langsomt forsvandt 100% ud af mit liv... Var det måske den forkerte beslutning? Nej helt sikkert den forkerte beslutning. Omg! Vent hvor er Malik egentlig? Jeg kiggede bagved og så ham læbe for enden af gangen. Blev han bange? Nå Nevermind det er ikke der der betyder noget.

Mente han virkelig alt det han sagde?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...