Love have a price

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2014
  • Opdateret: 12 jul. 2014
  • Status: Igang
En pige ved navn Jean cyrus skal på kostskole da hendes forældre ikke kan klare hende. Hun hader sit liv mere eller mindre. Hun taber aldrig sin hårde og kolde facade ingen har set hende græde hun bliver antaget som skolens bad Girl. Men vil det ændre sig når hun skal dele værelse med Justin bieber? Skolens bad boy den hårde type der svarer igen og som ikke er bange for noget? Vil de smide facaderne for en stund eller vil det blive det stik modsatte?? - Justin er ikke kendt og jeg er ikke belieber-

53Likes
119Kommentarer
10884Visninger
AA

33. venner og slåskamp!

Jean's synsvinkel

Aargh mit hoved dunkede. Hvor er jeg? Prøvede at åbne mine æjne men blev straks mødt af et skarpt ly så jeg lukkede dem igen. What the... Hvor er jeg?

"Jean... Jean... Kan du høre mig?"sagde en mandlig stemme. Nikkede blot som svar. Havde nærmest ingen kræfter og havde bare lyst til at sove.

"Hør Jean.... Nu fjerner jeg lyset og så bliver du kørt ud til en slags stue hvor der også ligger andre. Men bare rolig der er afskærmet. Der er 4 personer der siger du er deres ven så de venter derude. Okay?" Skulle lige tykke på hvad det var han sagde. 4 personer der venter på mig? Ej håber ikke det er Justin! Nikkede og sukkede svagt. Straks blev lyset fjernet og jeg så jeg var i en operations stue? Da fuck! Først nu fandt jeg ud af jeg er på et hospital! Ååh fack! Hvad laver jeg her. Prøvede at rejse mig op ved at støtte til min højre arm. Av forhelved det gjorde ondt! Lagde mig ned igen og kunne mærke jeg blev kørt ud af stuen. Vendte mit hoved til venstre og så nogle andre mennesker gamle og unge der havde brækket noget eller slået sig voldsomt.

"Jean! Jean!!" Var der en der råbte. Der blev straks tysset på personen. Kunne mærke han skulle til at dreje altså ham der kørte mig. Blev kørt ind i den der afskærmnings ting. Manden der havde kørt mig nikkede til mig og gik.

"Jean vi har været så bekymret" var der en der sagde og straks kunne jeg mærke lidt vægt på min mave. Jeg rejste hovedet lidt og så mine bedste veninder Michelle og Lilly. Smilede svagt til dem da jeg var vildt træt!

"Har også savnet jer" smågrinede jeg. De grine begge to. Det undrede mig lidt at lægen sagde 4 venner?

"Hvor er de 2 andre?" Spurgte jeg og rynkede panden og gabte. De kiggede på hinanden og sinalerede hvem der skulle sige det.

"Det var chaz og Ryan. Og de havde sagt til Justin han ikke skulle med da vi tænkte du helst ville være fri... Men han kom alligevel... Og så blev de nødt til at skubbe ham væk..."Michelle kiggede skuffet ned i jorden og Lilly så afventende på mig. Jeg trak bare på skuldrene og fandt en fjernbetjening hvor Man kunne styre sengen. Rejste den halvt op med hovedet. Gjorde det selvfølgelig med venstre hånd.

"Jean cyrus?" Spurgte en ældre kvinde. Jeg nikkede og kiggede spørgende på hende.

"Som du kan se er din hånd brækket. Du skal gå med gipsen i ca 4-5 uger som det ser ud nu. Om lidt kommer der en der skal køre dig til din stue og så skal i bare vente til en anden læge kommer ind og fortæller alt hvad man skal vide om en brækket arm." Sagde hun smilende. Jeg nikkede og sendte et svagt smil. Hun gik igen og kunne høre at Michelle og Lilly var ved at grine. Kiggede undrende på hende.

"Så du slet ikke hvem der var bagved?" Spurgte de og kunne ikke holde deres grin tilbage. Rystede på hovedet og kiggede derhen igen men der var ingen.

"Bøh!" Kom det fra min anden side så jeg fik et chok. Det var Malik. Suk. Mit humør blev allerede rødt bare ved synet af hans fjæs. Han smilte til mig men sendte bare nogle kolde øjne tilbage.

"Malik skrid med dig" sagde jeg koldt og kiggede den anden vej. Kunne høre han sukkede.

"Jean undskyld. Jennifer sagde at hvis jeg ikke gjorde det ville hun hævne sig over mig... Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.." Sukkede han og kunne mærke han nussede mig ovenpå gipsen. Lod som ingenting men kiggede bare på Michelle og Lilly der så helt forvirrede ud.

"Kan vi ikke bare være venner igen?" Spurgte Han og prøvede at få øjenkontakt med mig. Jeg sukkede og kiggede på ham. Han havde det der bedene blik i øjnene som var virkelig svært at afslå. Hvis man ikke er mig.

"På en betingelse...." Han nikkede og så afventende på mig "at du ikke gør sådan noget igen" han nikkede ivrigt og smilte stort. Smilte tilbage og han gav mig et kys på kinden.

"Men Malik? Kan du ikke lige fortælle dem hvad der er sket?" Spurgte jeg lidt halvt flabet og lavede en bevægelse der tyede på jeg mente Michelle og Lilly. Han sukkede og smilte svagt.

"jo det startede med......."

Da han havde fortalt færdig så de chokkerede ud. Det er også forståeligt nok. Men lidt efter smilte de igen og kiggede et sted hen. Deres smil falmede. Det var Justin...

Justin's synsvinkel

"Du skal altså ikke komme med!" Sagde chaz bestemt og kiggede stift på mig.

"Jo jeg skal fandme fortælle hende jeg tog fejl!" Hvæsede jeg til ham og gik så Ud af mit værelse. Ja vi havde råbt af hinanden fordi Jean var kommet på hospitalet på grund af en brækket arm. Da jeg så havde spurgt om chaz og Ryan ville plukke de sidste stoffer hvis i ved hvad jeg mener. Havde de afslået og fortalte hvorfor. Tænk at det er min skyld hun er havnet der?! Helt klart skuffet over mig selv. Noget af det værste er at jeg havde troet mere på Jennifer end på Jean! Gik mod udgangen af skolen og så nogle enkelte elever gå udenforan. De flyttede sig da de så jeg kom og at jeg ikke var i godt humør. Valgte ikke at gå direkte hen til hospitalet men bare sidde lidt ned på en bænk i nærheden af skolen. Tog en dyb indånding og prøvede at finde ud af hvad jeg skulle sige til Jean?

Så at chaz og Ryan gik ud af skolen. Eleverne flyttede sig også og talte videre. Ryan sagde noget til chaz der fik ham til at grine. De havde taget blomster med til hende. Nu har jeg det! Jeg køber blomster og chokolade og måske en lille bamse! Håber bare der så er en større chance for at få hende tilbage!

------------------------------------------

Stod udenforan hospitalet og så op på toppen af den kæmpe bygning. Havde købt røde roser en chokolade æske der er formet som et hjerte med hjerte chokolader indeni plus en lille bjørne bamse der har et hjerte mellem sine to hænder hvor der stå 'i love you' håbede bare på at det ville give et plus. Langsomt gik jeg hen til en skrænt hvor der var en gammel dame foran mig som ikke kunne høre hvad damen bag ruden sagde. Ved ikke hvor lang tid jeg stod her men endelig flyttede damen sig.

"Hvad kan jeg hjælpe dig med?" Spurgte damen vag ruden der nok var i 30'erne.

"Skal besøge Jean cyrus." Sagde jeg koldt og fraværende. Hun tastede noget på computeren og kiggede så op på mig igen.

"Hun er på 3 etage så skal du bare følge skiltene med 'operations stue'" sagde hun venligt med et smil. Nikkede og vendte mig om og gik hen mod elevatoren. Gad seriøst ikke gå 3 etager op af trapper?! Elevatoren kom og jeg steg ind. Tryllede på knap nr. 3 og den begyndte at køre. Var ikke helt tryg ved at stå i en elevator men elevatoren var ret stor så det er bedre end elevatoren henne i skolen. Ja der er en elevator.

'Pling' sagde elevatoren som et tegn på vi var på den ønskede etage. Dørene åbnede sig og jeg gik ud. Gjorde som damen sagde og fulgte skiltene hele vejen. Både gamle unge og syge mennesker stod eller lå rundt omkring. Altså de lå i sengene og stod på jorden. Der var enkelte med kørestol eller krykker. Nåede endelig hen til alle de der afskærminger og så straks Ryan og Michelle stå og æde hinanden. Gik hen til dem og så straks at chaz stirrede vredt på mig.

"Justin, jeg sagde du IKKE skulle komme" hvæsede han og sendte mig nogle dræberøjne. Det undrede mig lidt hvorfor han blev så sur over det!

"Jeg vil squ da bare undskylde for det lort jeg har lavet" svarede jeg med en kold attitude. Chaz sukkede og kiggede hen på Ryan de nikkede og gik begge hen til mig. Jeg var stærkere end dem 1 mod 1 men ikke hvis de begge to var sammen mod mig. De skubbede til mig så nogle af roserne faldt på jorden. Kiggede vredt på roserne og så op på dem. De blev først bange over det blik jeg gav dem men de skubbede mig igen så bamsen faldt på jorden. Min vrede steg voldsomt og jeg smed alt på jorden. De kiggede lidt skræmte på mig men gik imod mig og trak mig med. Jeg fulgte med men kun så jeg kunne råbe af dem udenfor. Da vi kom udenfor slap de mig.

"Hvorfor fanden dukker du op?" Halv råbte Ryan. Jeg sukkede irriteret.

"Det har jeg fortalt!" Hvæsede jeg de kiggede begge på mig.

"Du er en idiot Justin" sagde chaz og skulle til at vende sig om. Men jeg skubbede til ham så han vendte sig om. Ryan skulle til at skubbe til mig men jeg nåede at slå ham i siden. Vi endte med at slås ude foran et hospital! Til sidst fik de overmandes mig og slå mig i øjet og maven. De rejste sig op og så de begge havde nogle skrammer hist og pist. Jeg tog mig til næsen og mærkede noget vådt og klamt. Blod. De rystede på hovedet og satte sig ned på en bænk lige ved siden af.

"Undskyld Justin... Ved ikke rigtig hvad der skete." Sagde Ryan og kiggede ned i jorden. Rystede på hovedet af dem og gik hen mod hospitalet. Fuck nu det om hvordan jeg ser ud jeg skal fandme bare hen og undskylde! Skyndte mig hen til elevatoren og trykke på nr. 3 og den kørte straks op. Jeg fik lange blikke af folk jeg småløb forbi. Ligeglad hvad de tænkte skulle bare hen til Jean nu! Jeg nåede stuen og løb hen til der hvor Jean gerne skulle være nu. Men standsede straks da jeg så hvem der var der. Malik....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...