Love have a price

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2014
  • Opdateret: 12 jul. 2014
  • Status: Igang
En pige ved navn Jean cyrus skal på kostskole da hendes forældre ikke kan klare hende. Hun hader sit liv mere eller mindre. Hun taber aldrig sin hårde og kolde facade ingen har set hende græde hun bliver antaget som skolens bad Girl. Men vil det ændre sig når hun skal dele værelse med Justin bieber? Skolens bad boy den hårde type der svarer igen og som ikke er bange for noget? Vil de smide facaderne for en stund eller vil det blive det stik modsatte?? - Justin er ikke kendt og jeg er ikke belieber-

53Likes
119Kommentarer
10742Visninger
AA

21. 2x kiss

Jean's synsvinkel

Han kyssede mig! Der gær bare det hele endnu mere forvirrende! Ja mit had til ham blev måske mindsket men det er der stadig. Mine følelser eksploderede da hans læber ramte mine. Dem havde jeg virkelig savnet. Vores læber der blev forenet. Men alt det er forbi -suk-

Det begyndte at blive lidt koldt men det nagede mig ikke det helt store. Hvis i skulle være i tvivl er jeg oppe på taget. Og som den store idiot jeg er glemte jeg min trøje så nu sidder man her i nattøj. Great.

*host host* jeg fik verdens største chok og farede op. Det var Malik der nu stod foran mig og nærmest flad af grin.

"Undskyld det var ikke meningen at skræmme dig" fik han fremstammet fra sine grin. Jeg fnyste fornærmet (for sjov) malik's ansigtsudtryk forvandlede sig hurtigt til et alvorligt et.

"Ej undskyld det var virkelig ikke min mening" han satte sig på hug foran mig og tog min ene hånd i sin. Han omfavnede mig med et knus og jeg var ikke langsom om at tage imod knuset. Jeg følte mig for en gangs skyld tryg efter lang tid.

Efter lidt tid trak jeg mig væk og Malik fjernede et tit hår fra mit ansigt. Vi havde øjenkontakt i et stykke tid men Malik brød den ved at kigge på mine læber. Tøvede ikke et sekundt med at presse mine læber mod hans. En varm følelse kriblede rundt i kroppen på mig.

Han satte sig ned og fik mig op på hans skød. Mine hænder fandt sin plads i hans nakke og han plantede sine hænder på mine hofter. Men nu var det ikke Malik jeg sad og kyssede men Justin. Bare tanken om ham fik mig til at udvikle det til et grådigt snav.

Jeg legede med hans nakkehår lige som med Justin. Jeg savnede ham forfærdelig meget! Det gør ondt at vide jeg bare var et spil. Et spil for at gøre mig til grin.

"Jean?" En alt for velkendt stemme lød ovre fra stigen af. Jeg trak mig hurtigt væk fra Malik og drejede mit hoved og krop lidt så jeg kunne se hvem det var. Justin! Men sad han ikke lige her? Jeg kiggede hen på den person jeg have kysset og så det var Malik! Nej nej det måtte ik ske. Det skulle være Justin! Mig og Justin. Justin og mig! J+J!

Jeg farede op og så chokkerende på Malik og så på Justin der så virkelig såret ud. Lukkede mine øjne i håb om det her bare var et mareridt. Men da jeg åbnede øjne igen stod jeg stadig her. På taget. Med Justin og Malik.

"Justin jeg troede..." Justin afbrød mig "du skal ikke forsvare dig Jean jeg ved godt hvad der skete jeg så det hele. Men du har ret til det. Undskyld Jean." Han lød virkelig såret og med en stemme som kunne antyde til han snart var på vippen til at græde.

"Nej vent lidt" sagde jeg bestemt men han rystede bare på hovedet og skyndte sig hen mod trapperne med bestemte skridt. Jeg sukkede og kiggede på Malik og nåede lige at se Justins hoved før han forsvandt. Nu måtte det her stoppe!

Jeg satte i løb mod trappen og nærmest hoppede ned af trinene. Justin havde kun lige nået at åbne døren før jeg stoppede ham.

"Justin vi skal lige tale" spurtede hen foran ham og åbnede døren for ham. Han så chokkeret på mig men traskede så hen til han seng. Lukkede døren og gik stille hen mod Justins seng.

Han så målløs på mig da jeg satte mig ved siden af ham. Men hans blik forvandlede sig hurtigt til et ægte såret et.

"Justin det du så før var ikke det jeg så" sukkede jeg og fik øjenkontakt med ham.

"Hvad mener du?" Spurgte han lettere forvirret.

"Altså jeg troede ikke Malik var Malik men jeg troede Malik var Justin.. Altså dig" det var som om hans øjne fik mig til at fumle lidt med ordene. Justin så lettere forvirret ud.

"Jeg... Elsker dig... Men hader dig.. Men elsker dig mest.. Og hader dig mindst..." Ordene kæmpede om at komme ud uden tårene strømmede ud.

"Jeg elsker også dig Jean... Men jeg hader dig ikke" sagde han lettet med et lille smil som smittede af på mig.

Han kiggede på mine læber og så op på mig igen med et 'er-det-okay?' Blik. Jeg nikkede stille og lukkede øjne. Kort efter mærkede jeg vores læber blive forenet. Det var en rar følelse at have ham så tæt på mig. Sommerfuglene samlede sig sammen i en stor klump i min mave. På en god måde. Justin udviklede det til et ret heftigt snav og lagde mig ned at ligge.

Han lagde sig på min mave og begyndte at nusse mig. En kriblende følelse løb gennem kroppen oh blandede sig med Sommerfuglene. Jeg fastlåste mine hænder bag nakken på mig og begyndte at nusse hans nakkehår.

Det var ret at være venner med Justin igen.

Venner med fordele hehe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...