Mit Menneske

Jeg er en skytsengel. Og hun er Mit Menneske.

23Likes
6Kommentarer
671Visninger
AA

1. Vrede

Mit menneske kommer for sent hjem fra en fest. Hendes hår er rodet, hendes kinder er sorte af mascaratårer og hendes ben stavrer i de høje stiletter. Lyden af døren der smækker bag hende, får hendes forældre til at fare ud i gangen.

”Du skulle have været hjemme for tre timer siden. Hvad fanden tænker du på?” siger hendes far oprevet. Han ser på hende med strenge og bekymrede øjne.

Mit menneske ignorerer ham. Hun går direkte forbi sine forældre og videre op af trappen.

”Drop den attitude, unge dame! Kom herned med det samme, så vi kan tale om det!”

”Slap dog lidt af! Få jer et fucking liv og lade være med at blande jer i mit!”

”Så stopper du! Kom herned NU! Det er en ordre.”

”Jeg gider ikke modtage nogle som helst ordrer fra jer!” hun hiver sin ene sko af og kyler den ind mod væggen. Raseriet koger i hende. Jeg kan mærke det smitte af på mig selv.

Hendes mor tramper op af trapperne, griber hårdt fat i hende og trækker hende med ned i entréen. ”Du har stuerest og du kommer i hvert fald ikke til flere fester.”

”Hvordan er det dog også du ser ud, pigebarn?” hendes far vrænger på næsen, da han for alvor lægger mærke til hendes hærgede ansigt.

Loftlampens skær kaster skygge ned over hendes lynende øjne. ”Fuck jer.” hvæser hun.

Jeg mærker følelsen, som var den min egen.

Vrede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...