Mit Menneske

Jeg er en skytsengel. Og hun er Mit Menneske.

23Likes
6Kommentarer
671Visninger
AA

4. Skyld

Mit menneske går op på sit værelse. Hun hiver sin dagbog ud af skrivebordsskuffen, hvorefter hun sætter sig på gulvet og begynder at skrive i den. Kuglepennen stryger over papiret i lette bevægelser. Det er helt naturligt for hende at skrive sine tanker ned. Dagbogen er hendes bedsteven. Den kender til alle hendes hemmeligheder. Den er næsten tættere på hende end jeg er. Næsten.

Kære dagbog, skriver hun. Jeg kigger med over hendes skulder. Inden hun når at skrive mere, kommer hendes lillebror styrtende ind på værelset. Han er en vild otteårig dreng med rodet hår og ellevetaller af snot. Han løber hen til skrivebordet og snupper dagbogen ud af hendes hænder.

”Ha!” griner han. ”Se om du kan fange mig!” så vifter han dagbogen over sit hoved og ser drilsk på mit menneske.

”Din lille mide! Kom her med den!” råber hun. Hun kommer hurtigt på benene. Lillebroren er tydeligvis ikke påvirket af hendes vrede toneleje. Han griner stort og prøver at flygte fra hende, mens han bladrer i dagbogen for at finde noget interessant. Deres fødder tramper på trægulvet.

”Sikke mange hjerter! Og se, der står et navn. S-”

”Slip den!” brøler mit menneske. Hun kaster sig indover lillebroren, flår febrilsk dagbogen til sig og giver ham et hårdt skub i brystet. Han falder ned på gulvet med et højlydt dunk.

Der bliver helt stille på værelset. Tårer løber ned af lillebrorens kinder. Han tager sig til ryggen og ømmer sig. Mit menneske bliver pludselig blød. Hun sætter sig på hug. ”D-det må du undskylde. Er du okay?”

Broren svarer med et snøft. Hun løfter lidt op i hans t-shirt og ser et stort, rødt mærke på hans bare ryg. Hun bider sig i læben.

Jeg mærker følelsen, som var den min egen.

Skyld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...