The Secret - One direction

Louis Tomlinson og Amber Williams mødte hinanden til en fest hos Harry. De er blevet rigtig gode venner, men Louis er blevet i tvivl. Han ved ikke om han er begyndt at få følelser for Amber. Amber kæmper med at holde hendes hemmelighed om hendes far skjult, men kan hun holde den?

15Likes
15Kommentarer
1547Visninger
AA

11. 9

Ambers Synsvinkel

Det er mærkeligt at ligge her, og stirre op i loftet. Jeg ligger i en verdenskendt persons stue. Selveste Louis Tomlinsons stue! Og ikke nok med det, så er Niall, Liam, Zayn og Harry her også!
Jeg kan egentlig ikke sove, for jeg tænker på alt for meget lige nu. Mange piger over hele verdenen ville gøre alt for at være mig, og jeg har egentlig ikke gjort meget for dette.
Jeg tager fat om den halskæde drengene gav mig, og lukker min hånd om den. Jeg smiler lidt for mig selv ved tanken om, at de faktisk gerne vil være mine venner.
Klokken er ved at være halv 3. Jeg vender mit hoved og kigger ned mod drengene, og opdager at jeg ikke er den eneste der ikke sover. "Sover du ikke?" Lyder det fra Louis. Jeg ryster bare på hovedet, og smiler til ham. Han griner lidt og sender mig et smil. "Hvorfor ikke?"

Ud over at jeg tænker for meget, så ved jeg faktisk ikke hvorfor jeg ikke kan sove. "Det ved jeg ikke" Smiler jeg tilbage, og vender mig så jeg kigger op mod loftet igen. Et lille fnys lyder fra Louis. "Det var da et dumt svar."
Jeg vender mig igen om mod ham, og kigger ham i øjnene. "Hvorfor er det så det?" Jeg skyder det ene øjenbryn i vejret, og da han griner lavt, får jeg sommerfugle i maven. Ligesom dengang vi lærte hinanden rigtigt at kende, til Harrys fest. Hvorfor har jeg fået dem? Jeg har ikke kendt ham særlig længe..
"Du må da vide om det er fordi du ikke er træt, eller om.. Et eller andet?" Griner han. "Hold nu mund.." Mumler Zayn, og puffer til Louis. Jeg tager min dyne op til min mund, og kæmper for at holde et grin inde. Uheldigvis opdager Louis det, og rejser sig så op. "Nå, så det er sjovt?" Han kommer hen mod mig, og jeg prøver stadig at holde et grin inde mens jeg prøver at forsvare mig: "Nej! Nej, jeg skulle ba-!" Det lykkedes dog ikke, så det ender med at der kommer et kæmpe grineflip fra mig. Louis sætter sig på min mave, og holder fast i mine arme. Sommerfugle igen.. "Nå, så du griner altså ikke?" Jeg ryster ihærdigt på hovedet, og prøver at få mine arme fri.
"Kan i ikke vente med det til i morgen?" Lyder det træt fra Harry. "Jeg er enig med Harry.." Liams hoved dukker op. Da han ser os, himler han med øjnene og falder træt ned igen. "Godnat." griner Louis, hopper af min mave og lægger sig ned på sin madras igen. Jeg vender mig, så jeg har ryggen mod drengene og falder så endelig i søvn.

 

Louis Synsvinkel

Jeg havde en mærkelig følelse i kroppen igår, da jeg faldt i søvn. jeg var virkelig glad, og kunne ikke lade være med at smile, så jeg blev nød til at gemme mit smil under dynen. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det begyndte, da jeg opdagede at Amber lå og kiggede på mig.
Jeg vågner, og stirre op i loftet. Smilet vender tilbage da jeg tænker på at Amber ligger oppe på sofaen. "Hvorfor smiler du så meget?" Lyder det pludselig fra min ene side. Jeg vender mit hoved, og kigger ind i et par grønne øjne. Harry har et lille grin på læberne. "Pff, det ved jeg ikke.."
Han skyder det ene øjenbryn i vejret, og kigger mistroisk på mig. "Hvad skete der lige for dig og Amber i nat?" Jeg himler med øjnene, og jeg vil væde med at Harry har nogle perverse tanker lige nu. Jeg ryster bare på hovedet, og vender min opmærksomhed op mod loftet igen. Egentlig ret kedeligt at stirre på et loft. "Så der skete noget? Hva'?" Griner Harry højlydt. Emily bevæger sig en smule, og vi vender begge vores opmærksomhed over mod hende. Hun ligger heldigvis stadig og sover, og vi kigger en smule over på de andre. De sover også endnu. Vi rejser os begge op, og Harry går ind på badeværelset, mens jeg stadig står inde i stuen. Jeg kigger lidt på Amber. Jeg begynder at gå hen til sofaen og sætter mig. Jeg tager en lille tot af hendes hår, som ligger over hendes ansigt, og sætter det om bag hendes øre. "Louis, kommer d-.. Hvad laver du?"
Jeg farer nærmest op fra sofaen igen, og se Harry, som lige er kommet ud fra badeværelset igen. "Jeg studerede bare hendes ansigt?" Lyder det dumt fra mig. "Mhm? Nå, kommer du med ind og laver morgenmad?" Jeg nikker og går ud i køkkenet.

 

"Jeg skal hjem nu," Siger Amber, da hun er færdig med at spise sin frokost. "Jeg skal nok følge dig ud!" Lyder det muntert fra Niall, samtidig med at han rejser sig. Vi andre får sagt farvel, og hun smutter ud af døren. "Louis, vil du lige komme med mig?" Jeg ser forvirret hen på Harry. "Hvad skal vi da?" Spørger jeg. "Jeg skal lige spørge dig om noget.." Jeg følger efter ham ind på mit værelse, og han sætter sig i min seng. Jeg sætter mig ved siden af, og kigger afventende på ham. "Er du forelsket i Amber?"
Hvad? Nej, hvorfor spørger han om det? "Nej..?" Svare jeg, og hæver det ene øjenbryn. "Louis." Sukker han, og fortsætter. "Du kan godt fortælle mig det, hvis det er-" "Haz! Vi er bare venner!" Halvråber jeg, og rejser mig op. Jeg går ud af mit værelse igen, og lukker døren hårdt efter mig. Hvorfor spørger de nu om sådan noget?
Jeg opdager pludseligt at Niall står lige foran mig, og ser forskrækket på mig. "Hvad skete der?" Spørger han uskyldigt. "Ikke noget.." Vrisser jeg, og går ind i stuen og sætter mig i den sofa Amber sov i.

___________________________________________________________________________

Sorry for det lidt korte kapitel, men jeg ved ikke helt hvad jeg ellers skal skrive.
Hvis i har nogle idéer om hvad der sker senere hen, må i da meget gerne skrive dem nede i kommentaren. Så kan det være jeg kan skrive lidt efter det, da det godt kan være lidt svært at finde på noget engang i mellem, og jeg føler at det bliver nogle lidt kedelige kapitler.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...