The Secret - One direction

Louis Tomlinson og Amber Williams mødte hinanden til en fest hos Harry. De er blevet rigtig gode venner, men Louis er blevet i tvivl. Han ved ikke om han er begyndt at få følelser for Amber. Amber kæmper med at holde hendes hemmelighed om hendes far skjult, men kan hun holde den?

15Likes
15Kommentarer
1547Visninger
AA

9. 7

"Kom nu! Jeg vil lege med Bailey!"
Jeg vågner op, og det er det første jeg hører. Lorte unge. Jeg hader når små børn skal vække en, og jeg har end da lukket min dør, og hun er nede i stuen. Idet mindste har jeg ikke tømmermænd, eller ondt i hovedet. Jeg sætter mig op på mine albuer, og ser Bailey, som ligger ved min fod ende. Jeg sukker, og falder ned i sengen igen. Jeg kan hører at der er en anden der snakker dernede nu, men kan ikke hører hvad der bliver sagt.
"Jeg keder mig!!" Lyder det pludselig rigtig højt. Jeg rejser mig op fra sengen, og Bailey følger med. Jeg lister over mod døren, og åbner den lidt på klem. Nu kan jeg bedre hører hvad de snakker om. "Jo, jeg kan godt passe hende til middag, men så bliver Amber vidst også nød til at tage det derfra. Jeg skal til et møde klokken 2."
Mor og de fucking møder. Hun laver næsten ikke andet, siden vi flyttede her til. "Ja, jeg tror også godt hun kan klarer det. Hun skal jo bare passe hende til i morgen tidlig."
I morgen TIDLIG? Ej, det mener de ikke seriøst? Jeg lukker døren igen, og smutter hen til mit klædeskab. Jeg finder et par jeans frem og en random trøje. Hvis jeg bare skal være babysitter hele dagen, så går det nok at jeg ikke har lagt make up på. Det orker jeg heller ikke lige nu. Jeg går over til døren igen og åbner den. Jeg skal lige til at gå ud af den, da ser en lille pige stå og glo, og det lignede lidt at hun havde kigget ind ad nøglehullet.
"Maddie!" Skriger jeg, for jeg fik et chok. Et kæmpe chok, faktisk.. "Hvad laver du!?"
Hun står bare og glor dumt på mig, men ender med nærmest at skrige mig ind i hovedet. "JEG VIL HAVE BAILEY!" Hun må hade mig, siden hun prøver at gøre mig døv. Jeg hører nogle fødder komme op ad trappen. Nå, så er jeg da ikke blevet helt døv. "Maddie, shh hun so- .. Åh, undskyld Amber, hvis hun vækkede dig." Lyder det fra min moster. Jeg hader at gøre folk flove over deres børn, eller sådan noget, så det ender bare med at jeg siger at det er okay, og at det ikke var hende der vækkede mig. Hun nikker bare, og kigger derefter på Maddie. "Mor smutter nu, opfør dig ordentlig ikke også Maddiemus?" Maddie nikker, og går over for at få et kram.
Maddiemus!?
Maddie er bare en forkælet møgunge!
Sorry, i ved nok ikke så meget om Maddie, så derfor vil jeg lige præsentere jer for hende!
Hun er en lille pige med langt krøllet lyst hår. Når hun peger på noget får hun det, og hun vil aldrig gøre som jeg siger. Hvis jeg ber hende om at tage en jakke på, hvis vi skal ud og gå, tager hun fat i den, smider den på jorden og skriger at hun ikke vil. Jeg har så efterhånden lært at hvis giver hende lov til at gå med Bailey, så vil hun gerne, hvis Bailey har snoren på i forvejen. Hvis det er min mor der vil give hende en jakke på, gør hun det med det samme. Som sagt før, hun må hade mig.
Hvis der er noget hun vil, så vil hun det. Hvis hun gerne vil hive Bailey i halen, gør hun det, og hvis hun får et nej, skriger hun til hun får lov. Stakkels Bailey. Der var engang hun ville give hende en barbie dukke kjole på. Selvfølgelig kunne hun ikke få den på hende, så hun straffede den ved at lukke den inde i et skab. Det havde ingen af os lagt mærke til, før om aftenen da Bailey pev højt..
"Amber? Er du der?" Siger min mor, og vifter sin hånd foran mit ansigt. Jeg ryster lidt på hovedet, og kigger lidt på hende. "Undskyld, hvad?"
"Du skal passe Maddie, når jeg er taget til møde i eftermiddag. Jeg kommer hjem igen klokken 8, så du skal sørge for aftensmad." Jeg nikker til hende, som en hentydning til at jeg har forstået det. Hun vender sig om og går ned igen med Maddie lige i hælene, med Bailey i favnen. Godt jeg ikke er Bailey.
En høj lyd kommer inde fra mit værelse af. Jeg genkender den hurtigt som at jeg har fået en sms. Jeg skynder mig der ind igen, griber efter mobil på sengebordet og sætter mig i sengen.

Fra: Zac
Hey Amber! Skal du noget i dag?

Jeg overvejer at skrive tilbage at jeg skal dø. For, mentalt skal jeg.. Tror jeg?

Fra: Mig
Jeg skal passe "Maddiemus" i eftermiddag.. 

Jeg griner lidt for mig selv, og sender den. Jeg syntes stadig det er sjovt hun bliver kaldt Maddiemus. Jeg ved egentlig ikke hvorfor?

Fra: Zac
Maddiemus? Og det er? :)

Fra: MigMin kusine.. 

Jeg kan lige forstille at han griner hånligt lige nu, han sidder og morer sig over at jeg- 

Fra: Zac
Jeg kan hjælpe til?

Han må være syg? Vil han virkelig hjælpe mig med at passe hende? Ej, han må joke..

Fra: Mig
Det' en joke? Right?

Fra: Zac
Nej? Jeg kan godt li´at passe børn?

Yup! Han er syg. I hvert fald syg, fordi han gider at passe 'Maddiemus' ..

 

 

En halv time senere stod Zac i døråbningen. "Hey Amber!" Siger han, da han træder ind ad døren. Jeg smiler venligt til ham, og han smider sine sko og jakke, og følger efter mig ind i stuen. "Amber, du skal jo passe Maddie senere!" Lyder det fra min mor, da hun ser Zac. "Jaja mor, Zac hjælper mig!" Hun ryster bare på hovedet, og går ind i køkkenet. "Skal vi en film?" Spørger jeg Zac om, da vi slår os ned i sofaen. "Jaaa!" Lyder det fra gangen af, inden Zac når at svare. Maddie kommer løbende ind, og smasker direkte ned i sofaen. Hun er hurtigt oppe igen, og kigger enegisk fra mig til Zac. "Vi ska'.. " Hun holder en pause et stykke tid, for at få vejret igen. "Vi skal se Dumbo!" Jeg sukker, og kigger hen mod Zac. Han trækker bare på skuldrende, og jeg skal til at sige nej da min mor kommer ind. "God idé! Så kan i hygge jer med den, mens jeg går ned og køber ind!" Jeg sender et irriteret blik til min mor, men hun lægger ikke mærke til det, for hun er allerede ude i gangen. "Fint Maddie, find den film.." Hun spæner over til den hylde, hvor alle filmene er og er i fuld gang med at lede. "Hun er da nuttet.." Hvisker Zac pludselig ind i mit øre. Jeg hæver det ene øjenbryn, og kigger mærkelig på Zac. "Seriøst?" Han nikker, og griner lidt af min reaktion. Jeg ryster bare på hovedet, og rejser mig op for at hjælpe Mad med at sætte DVD'en i. Hmm.. Mad? Det kalder jeg hende fra nu af.

 

Nu har vi set Dumbo færdig, og vi har lige spist noget frokost. Min mor er lige kørt, og jeg skal nu passe Mad sammen med Zac resten af dagen. "Jeg vil ud på legepladsen!" Skriger Mad, og smider Bailey ned fra sig. Bailey spurter ud i gangen, mens hun piver en smule. Stakkels Bailey. Igen. "NU!"
"Jaja, Zac kommer du?" Jeg trækker Mad med mig ud i gangen, og begynder at tage mine sko på. Da jeg har fået min jakke på, opdager jeg at Maddie bare står og glor på mig. Jeg sukker og tager hendes jakke ned fra en knage, og giver den til hende uden at sige noget. Som hun pleger, smider hun jakken på gulvet og begynder at skrige at hun ikke gider at have den på. Suk, og da Bailey ikke lige frem kommer frivilligt frem fra sit skjulested, kan jeg ikke tage hende med. Zac står nu også ude i gangen, og har set det hele. "Maddie, hvorfor vil du ikke have jakken på?" Spørger han hende om, med en rolig stemme. Hun kigger bare lidt genert op på ham, og da Zac samler jakken op og giver den til hende, tager hun den på. Uden problemer. Urgh, hvad har jeg gjort hende? Hun gør mig bare så irriteret!

 

Lidt efter stod vi foran et hegn, som skilte vejen og legepladsen op. Mad løb hen mod gyngerne og fik sat sig klodset ned på den. Jeg hører Zac grine ved siden af mig. "Hun er da kær.." Siger han lidt efter. Jeg går hen mod en bænk og sætter mig der, så kan jeg holde øje med Maddie. Zac kommer og sætter sig ved siden af mig, og kigger en smule på mig. "Amber, er der noget galt?" Jeg kigger væk fra Maddie, og over på Zac. Kan han se der er noget galt?
Jeg ryster bare på hovedet, og prøver at finde Maddie igen. Jeg finder hende hurtigt over ved sandkassen. "Hold nu op Amber, jeg kan se der er noget galt." Jeg sukker tungt, og kigger igen over på ham. "Jeg gider bare ikke passe Maddie, jeg havde regnet med at jeg skulle noget andet idag.."
"Hvad ville du da?" Lyder det fra ham efter en smule tavshed. "Det er lige meget, du gider nok ikke hører om det." Idet jeg siger det vibrerer min mobil i min lomme. Jeg får den hurtigt op og ser der er eb SMS fra Liam.

Fra: Liam
Hey, Amber! Tak for sidst. Drengene og jeg snakkede om vi kunne holde en filmaften en dag. Vil du med?

- Liam Payne :)

Jeg begyndte at smile en smule for mig selv. De ville have mig med til en filmaften!
"Hvad smiler du sådan af?" Lyder det fra Zac, og smug kigger lidt på min mobil. Jeg gemmer den en smule så han ikke kan se det. "Ikk noget" Griner jeg. Jeg svare hurtigt tilbage.

Fra: Mig
Jo, det kunne være fedt!

Og lægger min mobil ned i min jakkelomme igen. "Okay.." Han smiler en smule, og rejser sig fra bænken. "Skal vi begynde at gå hjem til dig igen?" Jeg nikker og rejser mig også op. "Maddie! Vi skal hjem nu." Råber jeg til Maddie, og for første gang i dag adlyder hun mig. Endelig.
Vi begynder at gå hjem, og vi hygger os faktisk meget. Mad er blevet lidt venligere mod mig siden Zac gav hende jakken på og vi tog hen på legepladsen. 

______________________________________________________________________

Så kom endnu et kapitel! Sorry, det var nok en af de lidt kedelige kapitler, og den blev ikke helt som jeg ville have det.
Læg lige mærke til traileren! Jeg lagde det ud igår, og det var også igår jeg lavede den, så der fik jeg ikke skrevet noget. Min veninde lagde det ud på Youtube for mig, og hjalp også en smule med at lave det. Tusinde tak til hende! ♥

Og tusinde tak til jer som har liked og sat på favoritter! Det betyder meget! ♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...