The Secret - One direction

Louis Tomlinson og Amber Williams mødte hinanden til en fest hos Harry. De er blevet rigtig gode venner, men Louis er blevet i tvivl. Han ved ikke om han er begyndt at få følelser for Amber. Amber kæmper med at holde hendes hemmelighed om hendes far skjult, men kan hun holde den?

15Likes
15Kommentarer
1538Visninger
AA

8. 6

Jeg sidder ved et bord sammen med alle drengene fra One Direction. De har alle sammen givet mig meget opmærksomhed i aften. Faktisk mere end de andre piger som blev inviteret, og det tror jeg faktisk de er lidt irriteret over. Jeg prøvede i hvert fald at snakke med den ene af dem, og hun ignorerede mig fuldstændig. Zac har jeg kun set et par gange. Han sad og drak en masse drinks den første gang jeg så ham, og den anden gang dansede han med en anden pige. Man kunne let se han var stang stiv.
"Amber, vil du have endnu en drink?" Spørger Harry, og river mig ud af mine tanker. "Nej tak. Jeg har drukket rigeligt." Det havde jeg. Jeg var fuld, og jeg ville ikke blive alt for fuld. Jeg orkede ikke at have tømmermænd i morgen, for min moster kommer over med sin datter på 5 år. Hun larmer og det er ikke fedt når man har hovedpine og tømmermænd.
Tænk at jeg gider at tænke over det nu. Nu skal jeg bare feste og have det sjovt.
"Jeg smutter lige ud og tager noget frisk luft," Lyder det fra Niall, "Nogen der vil med?"
"Jeg vil gerne." Svare jeg hurtigt, for jeg har det virkelig varmt lige nu. "Jeg tager også med." Siger Louis og rejser sig op. Jeg rejser mig også op, og følger efter dem. Da vi kommer ud ad den store dør, ud til altanen, føles det bare fantastisk at få den kolde vind i hovedet. Jeg ser ud over London, og den er lyst op af en masse lys. "Wow, det er smukt." Siger jeg lavt så det kun er mig der hører det. Eller det troede jeg at jeg gjorde. Et grin lyder fra Louis, og jeg retter mit blik mod ham. "Ja, jeg elsker også udsigten." Han smiler til mig, og jeg får pludselig nogle sommerfugle i maven.
What? Hvor kommer de sommerfugle fra! Jeg kender jo knap nok Louis.. Men hans smil, det er godt nok sødt. Flot. Charmerende.. Stop Amber! Jeg kender ham ikke!
Vi står alle 3 og nyder udsigten i noget tid. "Amber..?" Lyder det pludselig bag mig. Jeg vender mig om og ser Zac. Suk. Hvad vil han nu?
"Zac..?" Siger jeg i samme toneleje som ham. "Jeg vil godt snakke med dig," Han kigger fra Niall og Louis til mig. "Alene, under 4 øjne.." Jeg sukker højlydt, og ser undskyldene på Louis. "Det okay, du kan bare sætte dig hen til os bagefter." Siger Louis, og går forbi Zac og inden for igen, med Niall bag sig. Zac kommer hen til mig, og sætter sig med ryggen ud mod London. "Sæt dig ned." Siger han og klapper på jorden ved siden af mig. Jeg sætter mig, og kigger afventene på ham. "Nå? Hvad vil du snakke om?" Han trækker vejret dybt, og kigger mig derefter dybt i øjnene. "Undskyld," Siger han og holder en lille pause. "Undskyld fordi jeg kyssede dig. Jeg.. Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Jeg ved godt du ikke har de følelser som jeg har for dig. Du vil kun være venner, men.. Jeg håbede måske en lille smule, at det kys ville give dig de samme følelser. Jeg var dum, og jeg ville ikke indse det.. før nu. Undskyld. Nu håber jeg bare at du gider at tilgive mig. Vil du det?" Han sender mig et trist smil. Jeg kan se på ham, at han er oprigtig ked af det. Han flytter sit blik ned mod hans fødder, og holder om sine knæer. "Jeg tilgiver dig.." Svare jeg lavt, men højt nok til at han hører det. Han løfter sit hoved op igen, og vender blikket hen mod mig igen. "Virkelig? Tilgiver du mig?" Spøger han og ser målløs på mig. Jeg nikker og giver ham et kram. Han gengælder krammet, og sådan sidder vi et stykke tid. "Tak," Hvisker han i mit øre, og trækker sig ud. "Det okay, jeg vil gerne være venner med dig igen, og jeg hader at være uvenner med dig." Han nikker og rejser sig op. "Skal du ikke ind til drengene igen?" Spørger han og rækker sin hånd ud til mig, for at hjælpe mig op. Jeg tager imod hånden og kommer op. "Er du ikke alt for fuld?" Spørger jeg bare om, istedet for at svare ham. Han griner lidt, og ryster på hovedet. "Naah, måske en smule.." Jeg griner ad ham, og vi går indenfor sammen. "Du kan bare sætte dig sammen med os?" Halvråber jeg til ham, for at overdøve musikken. "Nej, det er lige meget. Jeg sætter mig over til Thomas." 
Er de overhovedet venner? Jeg har aldrig set dem gå sammen nede i skolen, eller snakke sammen overhovedet. "Er i venner?" Ryger det ud af mig. Han ser undrende på mig. "Ja, jeg har bare ikke snakket så meget med ham siden du kom. De første dage du var her snakkede jeg meget med dig, og så blev vi uvenner, og så gik du meget med Thomas. Der ville jeg jo ikke gå over og så bare sige ´Hej Thomas! Jeg sætter mig lige her ved siden af dig, og så ignorere jeg lige Amber imens´vel?" Han griner og går hen mod en sofa, hvor Thomas sidder sammen med de andre som blev inviteret. Jeg ser lidt efter ham mens han går, men vender mig om og går den anden vej inden han får sat sig. Jeg går hen og sætter mig mellem Louis og Zayn. "Så er jeg tilbage." Siger jeg og griner lidt. "Hvad ville han så?" Spørger Niall, og kigger nysgerrigt på mig. "Eh, han skulle bare sige undskyld for noget."

Der går nogle timer, og vi hygger os rigtig meget. Jeg får en masse af vide om hvordan det er at være på Tour, bo i en bus og om deres liv efter de blev kendte.
"Hey Amber!" Jeg vender mig om i sofaen og ser Zac. Han smiler stort, og ved hans side er Thomas og Sarah. Jeg smiler til dem, og Zac begynder at gå hen mod mig. "Vil du med hjem? Det er ved at blive ret sent." Jeg kigger hurtigt tilbage på drengene. De har et lidt skuffet smil på, og jeg trækker undskyldene på skuldrene. "Jeg skal vidst hjem nu." Siger jeg til dem og vender mig igen om mod Zac for at svare ham. "Ja, gå du bare ud og find din jakke. Jeg kommer omlidt!" Han nikker og vender sig om mod gangen.
"Det var rigtig hyggeligt. Jeg ville ønske jeg kunne gøre det en anden gang." Siger jeg til drengene. "Det ville vi også ønske. Du kan bare få vores numre? Så kan vi mødes en dag?" Smiler Louis til mig.
Sommerfugle i maven igen. Argh, gå væk med jer!
"Det kunne være fedt!" Svare jeg og smiler tilbage til dem. Vi bytter vores numre med hinanden, og jeg krammer dem alle sammen, inden jeg går ud for at finde Zac. Han står ude i gangen med min jakke, og da han ser mig begynder han at smile stort igen. Han må virkelig være glad for at vi er blevet venner igen. Altså, det er jeg også, men han har smilet som en sindsyg hver gang han ser mig. Det er selvfølgelig rart, men alligevel mærkeligt. "Her, lad mig hjælpe dig med at få din jakke på." Siger han da jeg kommer helt hen til ham, og giver mig jakken på. "Tak."
Da vi kommer udenfor er det blevet en del koldere, siden jeg var ude på altanen. "Hvem kommer først hen til bilen?" Spørger Zac, og sender mig et drilsk smil. "Nej Zac, det gider jeg virkelig ikke." svare jeg ham og smiler til ham. "Hvorfor ikke?" Zac ser undrende på mig, og skyder sit ene øjenbryn i vejret. "Fordi du altid vinder!" Griner jeg og puffer ham i siden. Han griner med og begynder så at løbe. "Zac! Jeg sagde jeg ikke gad!" Han bliver ved med at løbe, og jeg vælger så også at løbe, for jeg fryser og vil faktisk gerne hurtigt ind i den bil, og få varmen.
"Hah, jeg vandt." Lyder det fra Zac, da jeg sætter mig ind i bilen. "Jeg sagde det jo." Han smiler skævt til mig, og tænder derefter bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...