The Secret - One direction

Louis Tomlinson og Amber Williams mødte hinanden til en fest hos Harry. De er blevet rigtig gode venner, men Louis er blevet i tvivl. Han ved ikke om han er begyndt at få følelser for Amber. Amber kæmper med at holde hendes hemmelighed om hendes far skjult, men kan hun holde den?

15Likes
15Kommentarer
1546Visninger
AA

6. 4

Jeg vågner op, uden at åbne mine øjne. Det orker jeg virkelig ikke, så jeg prøver at falde i søvn igen. Det går ikke særlig godt, så jeg åbner det ene øje en smule. Det er lyst, selvom gardinerne er rullet ned. Et suk forlader mine læber, og jeg sætter mig op i sengen.  Det er søndag og jeg har ingen anelse om hvad klokken er, så jeg griber ud efter min mobil. Da jeg ser at klokken er 11.25 beslutter jeg mig for at stå op. Jeg tager en hvid top på og et par shorts. Jeg regner i hvert fald med at det er varmt udenfor, og nu jeg tænker over det er det også rimelig varmt herinde. Jeg går over for at åbner et vindue. Jeg ruller gardinerne op og skal til at tage fat i håndtag til vinduet, da jeg kommer i tanke om at jeg skal ud og spise med Zac's familie idag. Jeg skal faktisk mødes med dem ved restauranten klokken 1!

Jeg løber ned i stuen og ser min mor, som kigger forskrækket på mig. "Wow, jamen godmorgen. Hvorfor har du så travlt?" Jeg går videre mod køkkenet uden at svare hende. "Hallo. Jeg spurgte dig om noget?" Jeg ser bare irriteret på hende og finder hurtigt noget morgenmad og begynder at spise. Jeg tager kun en smule, for jeg vil ikke være for mæt når jeg skal ud og spise. "Der er vidst en der er morgensur?" Siger min mor en smule fornærmet. "Jeg har travlt. Jeg skal ud og spise med... Lige meget." Hun behøver ikke vide alt hvad jeg skal. Hun hæver sit ene øjenbryn. "Jo fortæl.." Jeg himler med øjnene. Nu havde jeg vækket hendes nysgerrighed. Flot Amber. "Det er bare en ven." Svare jeg kort, og tager min tallerken op og lægger den ned i vasken.

Nu står jeg så inde på badeværelset og kigger mig ind i spejlet. Hvad skal jeg gøre ved mit ansigt? Det ligner lort. Jeg vil ikke ligne lort foran hans familie. Jeg finder hurtigt noget makeup og begynder at proppe det i ansigtet. Sådan, det var bedre. Jeg finder hurtigt en børste og reder mit ret så filtrede hår ud, og sætter det op i en hestehale. Jeg finder hurtigt min mobil for at se på klokken. Den er 12.14. Shit jeg havde travlt.  Jeg syntes ikke jeg skulle møde op iført nogle ret korte shorts, så jeg blev nød til at skynde mig at finde noget andet. Hurtigt. Jeg løb ind på mit værelse og åbnede døren til mit klædeskab. Jeg stod og gloede på alt mit tøj. Fuck jeg havde egentlig meget tøj? Nå, jeg fandt hurtigt et par jeans og en hvid striktrøje. Det kunne godt gå an. Jeg skiftede hurtigt til det, og løb ned i gangen. Restauranten lagde mindst 25 min. herfra i bil, og da jeg ikke havde taget et kørekort endnu blev jeg nød til at cykle. Jeg fik mine blå Converse på og en jakke. "Jeg smutter nu mor!" Råbte jeg inden jeg smækkede døren i efter mig. Jeg småløb hen til min cykel, som stod inde i et lille skur. Jeg satte kurs mod restauranten. Efter 37 minutter var jeg der. Forpustet låste jeg min cykel, og gik hen til indgangen. Jeg kom ind i en lobby af en art. Det måtte være en dyr restaurant egentlig? Jeg gik hen til en tjener som stod ved en reception. "Hej, jeg skulle mødes med nogle." Sagde jeg og sendte et smil til den mandlige tjener. Han var faktisk lidt hot. Hvad lavede sådan en hot dreng i bag en reception i en tjeneruniform? Hedder det egentlig en tjeneruniform? Nå.. Lige meget. Nu kiggede han på mig, og smilede tilbage. Han havde nogle flotte hvide tænder. "Navn?" Spurgte han og kiggede på en computer, som stod foran ham. "Peterson, Eric Peterson." Svarede jeg. Hmm.. Det var utroligt jeg kunne huske Zac's efternavn, og for den sags skyld også hans fars navn. Han havde vidst kun fortalt mig det en gang før, og til mit held kunne jeg huske det. Hvad havde jeg gjort hvis ikke jeg kunne? Jeg havde været i problemer.. "Ja, de er ikke kommet endnu, så du bliver nød til at vente," Tjenerens stemme rev mig ud af mine tanker. "Du kan sætte dig over i sofaerne derover og vente hvis du vil?" Han smilede venligt til mig. Jeg nikkede og satte mig der over. Så var det da ikke mig der kom forsent hvis det var. Jeg fiskede min mobil op af min jakke lomme for at se hvad klokken nu var. Den var 12.57, så de burde snart komme. Det gjorde de også, for pludselig gik de automatiske døre op, og der stod Zac med sin familie. Det vil sige hans mor, far og lillesøster. De kommer hen til mig, og Zac har et kæmpe smil på læberne. "Du kom virkelig!" Jeg kunne ikke lade være med at smile af ham. Nej nej.. Jeg siger bare at jeg kommer, men er så ond at lade være med at dukke op. "Ja selvfølgelig. Hvad regner du mig for?" Han griner bare, og lader være med at svare. Vi går alle over til receptionen, hvor den hotte tjener stadig står, og smiler til os. "Ja, jeg kan regne ud at i er Peterson?" Sagde tjeneren, og viste os hen til døren. "Øh, ja" svarede Zac's far, og så virkelig forvirret ud. "Ja, den unge dame derover var herover for 5 minutter siden." Han hentyder til mig. Jeg rødmer lidt, men går hurtigt med de andre.

Vi kommer hen til et 5 mands bord, hvor vi så sætter os. "Hej Amber, jeg er Zac's mor, hvis ikke du havde regnet det ud," præsentere hun sig. Jeg nikker, og hun fortsætter; "Jeg hedder Tara. Det er Zac's lillesøster Sasha." Sasha smiler til mig, og jeg smiler tilbage. Hun må være 12-13 år. Hun er da meget kær. "Og jeg er Zac's far." Smiler han til mig. Han tager fat i et menukortet og giver en til mig og en til Zac. Jeg kigger i noget tid, og ser alle retterne igennem. Jeg bestemmer mig for at bestille en bøf med kartofler, sovs og grønsager. Mums, bøf! Jeg skal til at betale da Zac's far afbryder mig; "Amber! Vi skal nok betale din mad! Det er jo os der har inviteret dig." Jeg ser hen på ham, jeg har mest lyst til selv at betale. Ja, jeg er sådan en der ikke kan have hvis andre betaler for mig. Jeg nikker som et tak, og læner mig tilbage i min stol. Jeg kigger til den ene side, og opdager at Zac kigger på mig. Da han også opdager at jeg kigger på ham smiler han. Jeg flytter hurtigt mit blik fra ham, og kigger ud af vinduet, som er på min anden side.

Lidt efter kommer en kvindelig tjener med en bakke med glas, fyldt med sodavand. Hun sætter den på vores bord, og deler dem ud, før hun sender os alle et smil og vender sig om og går igen. Jeg gider ikke drikke noget før min mad kommer, for hvis jeg tager en tår, så er det hele væk inden min mad overhovedet er blevet serveret. Det er det samme hvis man er i biografen, over halvdelen af ens popcorn er væk, mens der er reklamer. "Hvornår flyttede du så her til London, Amber?" Lyden af Taras stemme og ved at mit navn blev nævnt, rev mig igen ud af mine tanker. "Undskyld, hvad sagde du?" Jeg ser lidt nervøst på hende, mens hun griner lidt før hun gentager sit spørgsmål "Hvornår flyttede du her til?" Jeg tænker lidt tilbage, og bliver enig med mig selv hvornår det egentlig var. "I torsdags." Svare jeg og smiler. Hun nikker og skal til at sige noget mere da den kvindelige tjener kommer hen til vores bord igen. "Velbekommen" siger hun og giver os hver i sær vores mad. Mmh, det dufter godt! Jeg begynder at spise, mens vi snakker og griner alle sammen.

Jeg er godt mæt nu. Jeg fik spist min bøf, og bagefter blev der serveret chokoladekage med flødeskum i siden og jordbær på toppen. Den var vidunderlig, og jeg kunne sagtens tage ind på den restaurant og bruge 100kr på den kage. Okay.. Måske ikke lige 100kr, jeg ved ikke hvor dyr den var, men forhåbentlig ikke dyr. Jeg havde sagt farvel til Zac's familie, og nu stod jeg i hvert fald og var igang med at låse min cykel op. Selvfølgelig skulle den drille, for den gad ikke gå op. Jeg sparkede hurtigt til den og håbede på at det ville hjælpe. Of cause not.. "Har du brug for hjælp?" Lød en stemme bag mig. Jeg vendte mig om og så Zac. "Var i ikke taget hjem?" Spurgte jeg, og så lidt undrende på ham. "Jo, men jeg tænkte at jeg ville følge dig hjem." Følge mig hjem? På gå ben? Det kommer jo til at tage en evighed! "Det tager ca. 40 minutter at cykle herop? Og hvis du går kommer det ti-" Zac afbrød mig ved at sætte en finger på min mund. Jeg ser overrasket på ham, og han tøvede lidt inden han lænede sig langsomt hen mod mig. Da hans læber var så tæt på mine at jeg kunne mærke hans ånde opfattede jeg hvad han ville. "Zac.. Nej, jeg er ked af det.." Jeg vendte hovedet fra ham, og satte mig igen ned på hug, for at låse min cykel op. "Oh.." Lød det skuffet fra ham. Var han vild med mig, eller var han blevet revet med en eller anden stemning? Jeg kiggede hurtigt op på ham, og så at han kiggede lidt på min cykel. "Skal jeg hjælpe?" Spørger han lidt akavet. Jeg nikker og rykker lidt til siden, så han kan sætte sig ved siden af mig. "Det er altså ikke fordi jeg ikke kan lide dig, Zac. Jeg kan godt lide dig, bare mere som venner." Prøver jeg mig lidt frem. Han nikker lidt tøvende, og tager fat i nøglen og drejer lidt på den. 
*KLIK*
Typisk.. Jeg havde sikkert bare gjort den løsere! ..
"Sådan." Siger han og træder to skridt tilbage. "Tak." Jeg sætter mig op på cyklen og kigger lidt på ham. "Skulle vi følges?" Spørger jeg og ser afventene på ham. "Nej, det er lige meget. Du har ret, det kommer til at tage for lang tid." Han vender sig om og går hen mod vejen. Jeg ser efter ham, da han trækker en taxa ud til siden. Han sætter sig derind uden at sende mig et blik, eller noget. Hvad skete der lige for ham? Jeg sætter mig op på cyklen og cykler hjem igen.

Da jeg kommer ind ad døren, smider jeg bare mine sko og min jakke og sætter mig ind i sofaen. Klokken er halv 4, og jeg har bare lyst til at gå i seng og sove. Men jeg kan sikkert ikke, for jeg er slet ikke træt. Istedet finder jeg min mobil frem og går på facebook. 
Jeg får pludselig en besked fra Thomas.

Fra: Thomas
Hey, er du okay?

Jeg læser beskeden igen og igen. Hvordan vidste han at der var sket noget? Jeg vælger at spørge ham.

Fra: Mig
Hvordan ved du der er sket noget?

Der går ikke længe før han svare.

Fra: Thomas
Jeg så dig og Zac udenfor restauranten. Jeg gik lige forbi, på vej hjem fra fodbold træning.

Fra: Mig
Jeg er okay, jeg ved ikke med Zac..

Faktisk var jeg ikke okay. Zac var sikkert sur på mig, eller også var han ked af at jeg ikke havde de samme følelser for ham, hvis han havde følelser for mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...