The Secret - One direction

Louis Tomlinson og Amber Williams mødte hinanden til en fest hos Harry. De er blevet rigtig gode venner, men Louis er blevet i tvivl. Han ved ikke om han er begyndt at få følelser for Amber. Amber kæmper med at holde hendes hemmelighed om hendes far skjult, men kan hun holde den?

15Likes
15Kommentarer
1545Visninger
AA

4. 2

Jeg vågner ved at Bailey kommer ind og slikker mig i ansigtet. Jeg griber efter min mobil på sengebordet, og kigger på klokken. "Bailey! Du har vækket mig klokken halv 6!" griner jeg til hende. Hun læner sit hoved til den ene side og kigger op på mig. Da jeg løfter min hånd for at ae hende, retter hun sit hoved op og bjæffer en enkelt gang, og begynder at logre. Min dør går op, og nu står min mor i døråbningen. "Undskyld Amber! Hun løb fra mig da jeg skulle til at lukke hende ud i baghaven." Hun kommer ind på mit værelse og rækker ud efter Bailey. "Det okay mor, jeg står bare op nu." Hun nikker og smiler til mig inden hun vender sig om og går ud af døren igen, og lukker den bag sig. Jeg står op og går hen til mit klædeskab. Jeg får øje på den blå kjole og kommer i tanke om festen i aften. Oh.. Jeg bliver lidt nervøs, for det er kun anden dag jeg er her, og kender stadig ikke ret mange. Jeg sukker tungt, og finder en mørkegrøn t-shirt og nogle shorts. Jeg tager dem på, og sætter mit hår op i en hestehale.

"Godmorgen Amber" Siger min mor da jeg kommer ind i køkkenet, og rækker mig en skål. Jeg tager i mod den, og finder noget morgenmad. "Mor, jeg skal til fest i aften med Zac. Det er en skolen holder." Hun kigger overrasket på mig, men skifter hurtigt om til et smil. "Okay, hyg dig. Jeg skal på arbejde i dag, og skal til et møde igen i aften, da den i går ikke gik som forventet. Nogle kollegaer kom op at skændes over noget de ikke var enige om, så derfor har min chef indkaldt til endnu et møde, for at være sikker på vi alle er enige.." Hun sukker, og går ud på badeværelset for at tage sit arbejdstøj på. 

Da jeg er klar til at gå i skole, lukker jeg hurtigt Bailey ind og sørger for at hun har nok mad. Jeg låser døren efter mig, og går ned til vejen. Da jeg er halvvejs ved skolen, dytter en bil bag mig. Jeg kigger forskrækket hen mod lyden, og ser Zac. Han griner, og ruller vinduet ned. "Hey smukke! Vil du have et lift?" Jeg hæver mit ene øjenbryn. "Smukke?" spørger jeg. Han griner mere, og åbner munden for at svare; "Ja, du er da smuk?" Jeg ruller med øjnene, og Zac nikker hen mod den anden dør, som en hentydning til at jeg skal stige ind. Jeg gør det, og vi kører resten af vejen, mens vi små snakker lidt. "Er du klar til i aften?" Spørger han pludselig. Jeg ser hen på ham. "Ja." Svarer jeg ærligt. Jeg var jo klar. Jeg havde min kjole og sko klar i hvert fald. "Godt," smiler han.

Da vi står ude i skolegården kan jeg hører at alle snakker om festen i aften.

"Det bliver så fedt!"
"Det er mega vildt at One Direction kommer!"
"Jeg skal så meget chamere mig ind på Harry, så jeg kan komme til hans fest!"
"Det er sten sikkert at jeg kommer med til Harrys fest, med den kjole jeg skal have på!"
...

De går virkelig meget op i at komme til den fest Harry holder. Jeg vil selvfølgelig gerne med, men jeg tror ikke selv det sker..
En klokke ringer, og alle går ind. Jeg går over til gymnastiksalen, for jeg skal have idræt. Uden Zac. Det bliver virkelig akavet, for jeg kender ingen, er mega dårlig til idræt, og jeg har ingen at støtte mig op ad hvis jeg skulle lave noget pinligt.
Jeg går ind i pigeomklædningen og klæder om. Derefter går ind i salen, og ser en gruppe piger stå og snakke og et par drenge skyde på mål i den ene ende. Jeg går hen og sætter mig på bænken, og kigger på drengene.
"Hej," Jeg får et chok, for jeg havde ikke hørt nogen komme. Jeg kigger til min højre side og ser en pige med blond hår. "Er du ikke hende den nye pige som kom i går?" Jeg nikker, og ser forvirret på hende. "Jeg hedder Clara. Hvad er det nu du hedder?" Okay, nu ved jeg hvad hun hedder. Hun virker ikke som en type jeg vil snakke med, så jeg svare bare kort; "Amber" Jeg retter min opmærksomhed på drengene igen. "Ham dér," Hun peger på en dreng med brunt hår, som lige skal til at skyde bolden i mål. "Han hedder Thomas. Han er ret sød," siger hun muntert. Hvorfor skal jeg vide det? Jeg kan jo selv vurdere om jeg syntes han er sød, eller ej. "Jeg snakkede med ham i går. Han så dig sidde på bænken udenfor sammen med Zac. Han syntes du ser sød ud. Skal jeg få ham herover?" fortsætter hun. Jeg ryster på hovedet. Han må selv tage initiativ til at komme og snakke med mig. Jeg gider ikke få det til at se ud som om jeg bare så gerne vil snakke med ham. Hun rejser sig. "Okay, det må du selv om.." Hun gik over til sine veninder igen, og begyndte at snakke med dem igen. Det hun sagde inden hun gik, lød som om hun blev fornærmet over det. Måske var hun vild med ham, og ville snakke med ham igennem mig. Ved at kalde på ham, men nej.. Så havde hun ikke sagt alt det andet. Hun virkede lidt sær. 
En lærer med sorte joggingbukser og en hvid t-shirt, som var stoppet godt ned i bukserne, kom ind. Han fløjtede og bedte alle om at sætte sig på bænken. Thomas satte sig bag ved mig, og Clara satte sig ved siden af mig. "Godt. Piger! Stil jer op på en lang række bag..?" Han pegede på mig, og hentydede til at jeg skulle fortælle mig navn. "Amber.." Svarede jeg let irriteret. Burde lærerne ikke vide hvad jeg hed? "Stil jer bag Amber!" Jeg rejste mig og gik ud på gulvet. De andre piger fulgte efter mig. "Drenge! Gør det samme, bare stil jer i en kør efter David!" En dreng med lysebrunt hår rejste sig gik ud på gulvet. Læreren delte os op i 4 hold, og jeg kom selvfølgelig på hold med Clara. Vi skulle spille fodbold, og jeg blev bedt om at være forsvar.

Jeg syntes det gik fint i forsvaret, og da Thomas kom i mod mig prøvede jeg at tackle ham. Det endte med at jeg kom til vælte ham, og vi rullede rundt på gulvet, og Thomas endte med at ligge oven på mig. Jeg kiggede forskrækket op i nogle helt nøddebrune øjne i et kort sekund, før Thomas hurtigt rejste sig op. "Undskyld," Sagde jeg lidt genert til ham. Han rakte mig hans hånd og hjalp mig op. "Det okay, det kan ske.." Han stod og kiggede lidt på mig, før jeg vendte mig om for at komme på plads igen. "Thomas! Kom nu igang igen, de kan savle over hende senere. Nu har vi idræt!" Råbte læreren. "Nånå Thomas, din loverboy!" Råbte nogle drenge. Jeg kiggede hurtigt hen på ham, og kunne se han rødmede en smule. Han kom sig dog hurtigt igen, og spillede bolden over til David.

Da idræts timen var slut, og jeg havde været i bad, gik jeg ned i kantinen hvor jeg så at Zac sad. Han spiste mad med nogle andre drenge, men da han så mig, hviskede han et eller andet til den dreng som sad ved siden af ham. Han nikkede til Zac, og så rejste han sig op. Han kom hen til mig og tog mig ind i et kram. "Hvordan var idræts timen?" Spurgte han mig om da jeg trak mig ud af krammet. "Den var.. Fin." Jeg kom i tanke om episoden med Thomas, men glemte den hurtigt igen, da jeg mærkede min mave rumle. "Her, bare tag min sandwich. Jeg kan ikke spise mere." Han må have hørt min mave, eller bare gættet sig til at jeg nok var sulten efter 2 idræts timer. Vi satte os hen til et fri bord, og snakkede om lidt af hvert mens jeg spiste hans sandwich.

 

Der er 5 minutter tilbage af den sidste time. Denne gang var det en time med Zac, og jeg sad ved siden af ham. Vi havde geografi, og var i gang med en opgave, da en stemme i højtalerne pludselig lyder: Hør efter alle elever. Fordi der skal være fest, må alle elever få fri nu. Jeg gentager. Alle elever får fri nu, fordi vi skal have fest i aften.

Der var selvfølgelig kun 5 minutter tilbage. Wow, mega heldig vi er .. Nej! Dem som skulle have haft 1 eller måske 2 timer mere er heldige.
Jeg opdager pludselig at Zac og jeg er de eneste tilbage i lokalet. "Amber? Er du okay?" Han står og kigger undrende på mig, og jeg ryster på hovedet. "Ja, jeg sad bare lige og tænkte lidt.." Han griner af mit svar. "Du ved godt at når man får en besked om at have fået fri, så skynder min sig at pakke sine ting og løbe, ikk`?" Han griner stadig, og jeg griner med ham. Han tager sin taske over skulderen, og bagefter min op på bordet. Han hjælper mig med at pakke mine ting ned, og vi skynder os ud af lokalet. Skolen er næsten allerede tom, og da vi kommer ud i skolegården er der hellere ikke mange tilbage. "Skal jeg køre dig hjem?" Jeg nikker, og så sætter vi os ind i hans bil. Han følger mig helt op til døren, og der står vi og snakker i 10 minutters tid. "Jeg er altså glad for at du gider at tage med mig i aften. Jeg tror ikke jeg havde fået ret meget ud af det, hvis jeg kom alene." Jeg griner af ham. Det er ikke ham som er ny her, han kender jo en masse af dem fra skolen, som han kunne gå med. "Det er mig der takker for at du gad spørge om jeg ville med." Siger jeg. Han smiler skævt, og kigger ned i jorden. "Nå, jeg må hjem og gøre mig klar." Han kysser mig på kinden. Jeg spærre øjnene op, og han kigger drilsk på mig da han trækker sig tilbage. "Det havde du ikke regnet med?" Jeg ryster på hovedet, og han griner af mig, inden han vender sig om og går ned mod sin bil. Jeg lukker først døren da han er kørt, og jeg ikke kan se ham mere.

 

______________________________________________________________________

Jeg er virkelig ked af den lange ventetid. Jeg skal prøve at se om jeg ikke kan publicere lidt oftere! ♥ Tak fordi i stadig gider læse med! ♥♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...