The Secret - One direction

Louis Tomlinson og Amber Williams mødte hinanden til en fest hos Harry. De er blevet rigtig gode venner, men Louis er blevet i tvivl. Han ved ikke om han er begyndt at få følelser for Amber. Amber kæmper med at holde hendes hemmelighed om hendes far skjult, men kan hun holde den?

15Likes
15Kommentarer
1536Visninger
AA

19. 17

Ambers Synsvinkel
Det er to dage siden mig og Louis kom hjem fra vores køretur. Jeg står lige nu inde på badeværelset for at gøre mig klar til at jeg skal i skole.
"Er du snart færdig derinde?" Spørger min mor mens hun banker på døren. "Slap nu af mor, jeg skal nok blive færdig.." Vrisser jeg. Hun ved intet om at mig og Louis har været sammen.
"Jamen jeg kommer for sent til et vigtigt møde!"
Mor og alle hendes møder..
Jeg gør mig færdig og åbner irriteret døren op. "Er der en der er lidt sur i dag?" Driller hun. Jeg ruller bare øjne af hende, og smutter ned i gangen for at tage jakke og sko på.
"Jeg går nu!" Råber jeg til min mor, og smækker døren i efter mig inden hun når at svare. For enden af vores forhave holder en sort bil. Jeg genkender den som Zacs bil. Han ruller vinduet ned og vinker til mig. "Hey Amber! Er du klar?"
Jeg er begyndt at følges med Zac i skole, og han har en bil og plejer at køre i skole, så derfor kører vi selvom der kun er 10 min til skolen på gå ben.
"Ja."
Jeg småløber hen på den anden side, åbner døren og hopper ind.
"Jeg har noget jeg skal fortælle dig." Siger jeg, da vi drejer ind mod skolens parkeringsplads. Han kigger hurtigt på mig, og hentyder til at jeg skal fortælle det. "Ikke nu.. Efter skole, og Louis og de andre drenge skal med.."
Da jeg nævner de andre drenge stivner han et kort sekund. Siden jeg i går fortalte at Louis og jeg var kommet sammen har han ikke været glad for at snakke om dem.
"Hør Zac.. Du bliver nød til at acceptere mine valg."
Han nikker, og finder en ledig parkeringsbås. "Jeg ved det godt. Jeg skal bare .. Vænne mig til det."
Vi stiger ud af hans bil, og går tavse hen mod skolens indgang.
-*-*-*-*
Det er frikvarter og jeg sidder udenfor på en bænk for mig selv. Jeg havde ikke lyst til at spise noget, så jeg tænkte at jeg kunne skrive til drengene at de skulle mødes hos mig efter skole.

Fra: Mig
Hey Louis!
Tager du ikke drengene over til mig når jeg har fri?

Da jeg sender den, hører jeg døren ind til skolen lukke i. Jeg kigger der over og ser Zac og Thomas komme ned mod mig. Jeg smiler lidt til dem, og de sætter sig på hver sin side af mig. 
"Amber, hvornår har du tænkt dig at fortælle hvad der skete på den køretur dig og din ven var på?" Spørger Thomas drillende om. Jeg himler med øjnene og svare: "Der skete ingenting! Det var bare en lille tur.." Han skubber lidt til mig så jeg rammer ind i Zac. Han sad vidst i sin egen verden, for han fik et chok da min skulder ramte hans overarm. "Hey, hvad laver i?" Spørger han og griner lidt selv samtidig med at han skubber mig lidt over mod Thomas igen. Jeg når ikke at svare før Thomas fortsætter på vores samtale. "En lille tur på 2 dage?"
Jeg nikker og ignorere hans blik, som fortæller mig at han tror der skete noget andet. Altså, det gjorde der også, men det behøver han ikke at vide. Resten af frikvarterer snakker vi om alt muligt, som ikke har noget med mig eller Louis' køretur at gøre.
-*-*-*-*
Midt i den sidste time får jeg en besked. Jeg ved der kun fordi jeg kunne mærke noget vibrere I min lomme, så da læreren vender sig om for at forklare noget om et eller andet som jeg alligevel ikke interessere mig for, får jeg den op af lommen og gemmer den bag mit penalhus. Den er fra Louis og det er et svar fra den SMS jeg sendte i frikvarteret.

Fra: L❤️uis
Sorry, har været i studiet hele dagen, så kunne først se beskeden nu!
Jo klart! Skal jeg hente dig? <3

Jeg tænker lidt på at svare ja til hans tilbud, men kommer i tanke om at Zac skal kører mig hjem. Jeg svare hurtigt nej, og gemmer min mobil ned i lommen igen, og lægger mærke til at Zac kigger spørgende på mig, og formere ordene "Hvad var det?" med læberne uden lyd. Jeg trækker bare på skuldrene, og følger med i timen igen.
-*-*-*-*
Det ringer ud, og jeg skynder mig at pakke mine ting sammen og ned i min taske. Zac kommer over til mig med sin taske over skulderen mens han smiler. "Er du klar?" Spørger han. Jeg nikker og vi følges ud mod hans bil.
"Hvem var det der skrev til dig i timen?" Spørger han mens vi kører hjem til mig. "Det var bare Louis der spurgte om han skulle komme og hente mig." Svare jeg kort, og kigger lidt ud af vinduet. "Og det er du sikker på? Ikke andet?"
Jeg ryster på hovedet. "Nej, og vi har jo sagt 'ikke flere løgne', ikk?" Smiler jeg, men inderst inde får jeg det lidt dårligt, fordi det jeg ligesom skal fortælle ham omlidt har været en løgn lige fra start. En kæmpe løgn..
"Ja.. Du har ret." Han smiler tilbage til mig, og drejer ned ad gaden ned mod mit hus. Da vi holder foran det kan vi se at drengene allerede er her. Jeg genkender i hvert fald Harrys sorte Audi. Og da vi stiger ud af Zacs bil og går ind min forhave sidder drengene på trappen foran døren.
"Hej!" Hilser jeg på dem, og Louis rejser sig op og kommer hen til mig og kysser mig på munden. "Hej babe."
De andre siger også hej, og jeg låser døren op.
Vi sætter os ind i stuen, og jeg tilbyder dem noget at drikke. De tager alle sammen te, så jeg smutter ud i køkkenet og laver det.

Louis Synsvinkel.

Da Amber kommer tilbage med vores te på en bakke, ser hun lidt nervøs ud. Er det noget meget alvorligt det hun vil fortælle? For der må være en eller anden grund til at jeg skulle tage drengene med herover.
"Er du okay Amber?" Spørger jeg bekymret om. Hun sætter sig ned ved siden af mig, og kigger lidt ned i gulvet.
"Det er bare lidt svært for mig at sige.."
En masse tanker begynder at kører rundt i mit hoved. Er hun alvorlig syg? Er hun gravid? Hvad sker der? Hvorfor er hun så trist? Kan jeg hjælpe hende?
Hun trækker vejret dybt og begynder at fortælle.
"Jeg har.. På en måde løget over for jer alle sammen.." Jeg bliver lidt forvirret. Hvad snakker hun om? Jeg kigger lidt på de andre, og ser at Zac ser alvorlig ud. Ved han det? 
"Og jeg er virkelig ked af det. Jeg har bare ikke turde sige det før nu." Fortsætter hun.
"Det er min far.." En tåre begynder at trille ned ad hendes kinder. Jeg lægger en arm om hendes skuldre, for at berolige hende lidt. Hun kigger kort op på mig og smiler lidt, men bliver så trist igen.
"De er ikke skilt, mine forældre, min far er .." Hun holder en lille pause, og kigger lidt væk. Jeg kigger lidt over i hendes retning og ser et billede med 3 personer på. To voksne og et barn på omkring 6-7 år. Det må være Amber og hendes forældre.
"Din far er hvad?" Spørger jeg forsigtigt for at hjælpe hende lidt.
"Død." Siger hun dæmpet.
What? Sagde hun lige at han var død? Jeg kan mærke jeg får der dårligt. Jeg har gået hele tiden og troet at de var skilt, lånt hendes afdøde fars tøj, og har ikke engang lagt mærke til at hun har mistet ham. De andre drenge ser også ud til at være chokerede. Jeg kigger hen mod Amber igen, og ser at hun er fuldstændig nede. Hendes øjne er fyldt med vand, og tårerne drypper ned på hendes ben. Og trækker hende hurtigt ind til mig, og hun gemmer sit ansigt i mit bryst. Et snøft lyder, og jeg kan ikke komme i tanke om andet end bare at sidde og se hende på ryggen og prøve at berolige hende. 
Jeg forstår godt hvorfor hun ikke har turde fortælle os det før nu. Hun kendte os knap nok, og først nu syntes hun at hun kendte os nok til at dele hendes hemmelighed.
Zac rejser sig hurtigt op og går ud i gangen. Så han vred ud, eller var det bare mig?
"Sh, shh.." Berolige jeg Amber, fjerne noget hår fra hendes ansigt og kysser hende på hovedet. De andre drenge kommer også over og prøver at berolige hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...