The Secret - One direction

Louis Tomlinson og Amber Williams mødte hinanden til en fest hos Harry. De er blevet rigtig gode venner, men Louis er blevet i tvivl. Han ved ikke om han er begyndt at få følelser for Amber. Amber kæmper med at holde hendes hemmelighed om hendes far skjult, men kan hun holde den?

15Likes
15Kommentarer
1554Visninger
AA

13. 11

Zac og jeg sidder inde på mit værelse og laver lektier sammen. Vi laver matematik, og det er jeg lort til, men Zac er faktisk ret god til det. Vi har siddet i et kvarter nu, og pludselig sukker Zac og smider sin blyant fra sig. "Jeg er sulten!" Udbryder han. Jeg begynder at grine, og lægger så min blyant og rejser mig op fra kontoratolen. "Så lad os gå ned og få noget at spise." Siger jeg og læner mig lidt over mit skrivebord, og kigger på Zac. Han smiler og rejser sig også op.

Da vi sidder ved spisebordet ringer min IPhone. Jeg tager den op fra min lomme og ser hvem det er inden jeg svare den. "Jaer?"

"Amber! Det er mig, Louis. Har du set det blad der kom ud i morges?" Et undrende blik kommer frem i Zac's ansigt. "Øhm, nej det har jeg ikke?" Det lyder som om han smider det blad han snakker om på bordet, og begynder at snakke igen. "Der er et rygte om dig.."

Jeg spærre mine øjne op, og kigger hurtigt hen på Zac. "Og om Niall." Fortsætter han. "Kan vi ikke mødes i aften på en café, eller sådan noget, og snakke om det?" Jeg nikker, og kommer i tanke om at han ikke kan se det. "Øh, jo. Hvilken?" Der går lidt tid før han svare, og jeg bliver lidt usikker på om han har lagt på, eller ej, men så svare han endelig. "Den café for enden af din vej. Vi ses." Han lægger på, og jeg tager mobilen ned fra øret, og ser på Zac. Han ser spørgende på mig, og jeg ved at jeg bliver nød til at forklarer det for ham.

"Zac. Det var Louis. Han aftalte bare at vi skulle mødes på en café i aften, fordi der er nogle rygter om mig og Niall."
Han ser mærkeligt på mig, og kigger derefter ned i gulvet. Han sukker, og tager sin mobil fra bordet. "Vil det sige du er ved at blive.. kendt?" Jeg kigger forvirret på ham, og får ham til at sukke igen, endnu højere. "Amber, kan du ikke se det? Verden har fået øje på dig, fordi du er sammen med en af drengene."
"Jeg er ikke sammen med en af dem! Jeg er bare venner med-"
"Nej, men det er jo det verden tror!"
"Ja, men derfor er det jo ikke sandt! Det er derfor jeg skal mødes med Louis i aften!"
Han nikker, og rejser sig op. "Zac, du kan ikke være sur igen.."
Hvorfor blev han altid så sur når det handlede om mig og drengene?
"Det er jeg heller ikke. Jeg syntes bare ikke vi kan have en normal dag sammen, uden de skal blande sig.."
Nu er det min tur til at sukke. Han er bare ikke en af de jaloux typer, vel? Er han virkelig jaloux?
"Og hvad gør du så nu?" Spørger jeg ham forsigtigt om. "Jeg er færdig med mit matematik. Jeg smutter hjem nu. Vi ses." Han faker et smil, og er hurtigt ude af mit værelse. 
Jeg lukker min matematik bog sammen, og smider den ned på gulvet. Jeg kan godt se hvad Zac mener. Drengene er næsten altid indblandet i alt hvad vi laver nu, og det gør ham åbentbart lidt jaloux. Lidt meget..

 

Det er blevet aften, og jeg begynder at gå ned mod den Café Louis aftalte vi skulle mødes på. Han er ikke dukket op da jeg ankommer, så jeg beslutter mig for at stå udenfor og vente. Jeg kigger lidt ind ad et vindue til en lille butik, som ligger ved siden af. Der er nogle små sjove pynte ting. Jeg ser en lille blå hoptimist, som minder mig om min far. Jeg gav ham til hans fødselsdag for 2 år siden. Jeg kigger hurtigt videre på de andre ting, og prøver så vidt muligt ikke a kigge på hoptimisterne.
"Hej, har du ventet længe?"
Jeg vender mig forskrækket om, og ser ind i et par blå øjne. Louis!
"Øh, nej. Jeg er lige kommet." Smiler jeg, og følger efter ham ind på caféen. Vi bestiller en kop kaffe og sætter os ved et tomandsbord, som er et sted hvor man ikke lige får øje på os.
"Hvordan går det så?" Starter han ud med, og smiler så man kan se hans smukke tandsæt. "Det går okay. Min ven Zac kan dog ikke rigtig lide at vi er venner. Han er lidt.. Jaloux tror jeg."
"Mhmm.. Nå, men rygtet. Har du hørt det?"
Jeg tænker lidt på hvad Zac sagde tidligere.

"Amber, kan du ikke se det? Verden har fået øje på dig, fordi du er sammen med en af drengene."

"Jeg gætter på at rygtet lyder at jeg er sammen med Niall?" Louis nikker, og finder et blad frem fra en lille taske han har med. På forsiden er der et billede af drengene og en pige. Der er sat en ring om mig og Nialls hoveder og zoomet ind, så man rigtig kan se hvem det er. Overskriften lyder: Niall Horan, fra det verdenskendte band  One Direction, har fundet en kæreste! Hvem er hun?

Jeg sukker og læner mig tilbage i stolen. "Er det sådan det er at være kendt? Kan man ikke gå på gaden med sine venner uden at få kastet et rygte lige i hovedet?" Siger jeg irriteret.
"Nej, man kan næsten ikke være fri. Man skal passe på med alt hvad man gør. Vi har nu vænnet os til det, men vi vil gerne fri dig for det."
Vi drikker vores kaffe færdig, og får snakket om en masse ting.

"Nå, jeg må se at komme tilbage til drengene, og du skal vel også hjem?"
Jeg nikker som svar, og vi rejser os begge op. Da vi kommer ud foran Caféen er der selvfølgelig en masse mennesker som har fundet ud af at vi var her. Der er faktisk kommet en del, og jeg kan regne ud at nogle af dem også er journalister.
"Perfekt.." Udbryder Louis vredt, men lavt. Han tager fat i min hånd, og slæber mig igennem mængden af spørgsmål og fans. Jeg hørte nogle af spørgsmålene: Hey, er du ikke Nialls nye kæreste?, Er du Louis' kæreste?, Hvad hedder du?, Hvad laver du med Louis?
Vi finder hurtigt hen til Louis' bil og han åbner hurtigt døren for mig, og skynder sig om på den anden side, for selv at komme ind. Da han lukker døren efter sig, siger han; "Jeg kører dig hjem.."
Jeg nikker for at vise at jeg hørte hvad han sagde.
"Fandens også.." Udbryder han lidt højere, da han svinger ud på vejen.

"Undskyld, jeg havde slet ikke tænkt på at journalisterne kunne være dukket på mens vi snakkede.." Siger Louis efter en kort kører tur hjem til mig.
"Det er okay. Tak fordi du kørte mig hjem, og ikke efterlod mig der."
Et grin slipper ud af hans læber, og han smiler skævt til mig da han svarer mig; "Det ville jeg da ikke kunne finde på.." 
Jeg åbner døren og smiler til ham, inden jeg stiger ud af hans bil og smækker døren i bag mig. Jeg vinker til ham inden jeg vender mig om og går op mod døren.

 

______________________________

Hej igen!

Ja, undskyld. Det er lidt tid siden jeg kom hjem fra København, men jeg har ikke rigtig haft den store skriveløst siden jeg kom hjem. Så jeg tog mig sammen, og skrev. Undskyld! 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...