outsideren

Ana føler sig som en outsider, kan hun klare gruppepresset og kærstesorgerne, en bog om outsiderens liv.

0Likes
0Kommentarer
60Visninger

1. skolestart

morgenstresset begynder klokken halv otte hver dag, og idag er det endnu slemmere end det plejer vi har lige haft sommerferie og skolen starter idag. klokken kvart over otte tropper jeg op i klassen, og alle er der undtagen mrs May, May for maybe og maybe fordi mrs May er lidt tilfældig, hun kommer tit for sent og er lidt sjusket, men jeg elsker hende hun hjælper mig altid når det hele ser aller mest sort ud. En halv time efter kommer hun i rød strutkjole med polkaprikker og neon pink sko. Efter en lang velkomsttale går vi over i salen, for at få inspektørens velkomsttale, før vi når døren til salen stopper mrs May mig "husk nu at du altid kan komme til mig vis du har problemer ikke?"  jeg svare med et kort "jo" før jeg går ind af døren, inde i salen er der alleredde prop fyldt med mennesker, jeg går hen til min klasse og ser en stol med et skilt på der står: reserveret til Outsideren Ana mvh din klasse. Det føles som en bowlingkugle der lander tungt i maven på mig. Jeg har ikke andre tanker i hovedet en LØB, og løbe gør jeg, til min store overraskelse er der en der rejser sig og løber efter, men personen kon ikke følge med, personen skynder sig at låse sin cykel op og cykle efter mig.Da jeg når parken falder jeg om, jeg besvimer ikke, jeg kan bare ikke klare mere jeg har spurtet i et kvarter og gråden presser mig mod jorden. Lige da jeg har glemt mon forfølger høre jeg en stemme bag mig, jeg troede at personen havde opgivet mig." Er du okay?" Det er Jasons stemme, det overrasker mig, Jason er en dreng fra min klasse, han er bleg og rødhåret med brune øjne, men det koncentrere jeg mig ikke om lige nu, gråden er ved at gå amok i mig, og uden varsel begynder jeg at tude. " hvad har du allermest brug for lige nu?"  Efter lidt tid i stilhed svare jeg: "at komme væk fra alt, min mor og far rejste til New York i morges og kommer først hjem om en uge og jeg kan ikke klare at komme hjem til Sara hvor jeg skal være til de kommer hjem" jeg tager en dyb indånding og fortsætter: "jeg tror jeg tager hjem til mig selv istedet for" han kikker på mig " du skal ikke være alene når du har det sådan, mine forældre er ikke hjemme vil du ikke med hjem til mig?" Til sidst får han mig overtalt til at komme med hjem til ham. Først kører vi omkring mit hus for at hente mine ting. Jeg bor et par dage i Jasons hus, vi hjælpes ad med at lave mad og vaske op. Skolen har ringet til mine forældre i New York hvor de har fortalt om brevet og at de ikke ved hvem der har skrevet brevet. Som om man ikke kan kende Jades håndskrift temmelig godt. Jeg har fået fri fra skole i et par dage til at komme mig, jeg har bare tullet rundt i Jasons hus, bagt kage læst og gjort rent, men imorgen skal jeg i skole igen. Jeg er spændt på hvordan min klasse vil reagere på at se mig igen, jeg tror sgu ikke de bliver glade. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...