The Death Of Louis Tomlinson

One Direction, verdens største band - med en tragisk historie bag - går nu i opløsning. Louis Tomlinson en femtedel af bandet, døde d. 5. April 2014 - mindre en en måned til deres 2 verdens turne - i et biluheld. Louis have et langt og lykkeligt liv foran sig, men han fik ikke muligheden for at opleve det. Hans søster - aka bedste veninde - Celine, på 20 år, sad selv i samme bil sen dag Louis døde. Celine var den eneste i hele bilulykken der overlevede samt Niall Horan. Niall og Celine, kunne ikke klare synet af hinanden, og de var hvad man kalder fjender. MEN bilulykken ændrede det hele. Celine mistede sin bror, og Niall mistede sin bedste ven, hvilket fik dem til at blive meget tætte. **SELVE BILULYKKEN** Niall og Celine sad og skændtes endnu en gang, om hvor de skulle købe take-away, og fordi Louis var skide træt af at hører på dem, flippede han ud på dem, og endte med at kører ind i en anden bil. ^^ Læs med hvis du/i vil vide historien om ulykken, og Ciall's forhold.

19Likes
11Kommentarer
1487Visninger
AA

5. You cant cry, If you are an Angel and want to fly.

Jeg kunne hører drengene kalde på mig, men jeg ville ikke svare dem. Jeg var knust, og de skulle bare acceptere de ikke skulle kommentere alt omkring min cutning, men det forstod de ikke.

Jeg trak i dynen, så den røg op over mit ansigt, men at mine fødder stak ud i den anden ende af sengen. Jeg pressede mine øjne i da dynen blev trukket af mig og kastet ned på gulvet.

En hånd røg over min ryg, og kroppen lagde sig ved siden af mig, og pga parfume-lugten kunne jeg dufte mig frem til Zayn. Jeg vendte mig om, så jeg lå helt inde hos Zayn, og han lagde hurtigt sine arme om mig, og nussede mig stille på ryggen.

"Celine, det skal nok gå. Du må bare ikke give op!" Harry sad ved siden af mig, for jeg kunne hører hans stemme lige ved siden af mig. Niall vidste jeg ikke hvor var, men jeg ville gætte mig frem til hans sad i den anden ende af sengen. "Han havde smerter da han skulle dø.. Så jeg skal have smerter resten af mit liv," jeg rystede ved tanken om Louis.

"Ceci, du er den sidste der fortjener smerte, og vi vil dig kun det bedste ikke?" Niall åbnede sig endelig, og lyden af hans stemme gjorde mig faktisk rolig. Jeg trak mig ud af Zayn's greb og rejste mig op, med spørgende blikke i nakken. "Ja, følg med mig ned i køkkenet." Jeg kiggede bedende på dem, og de rejste sig og fulgte efter mig.

Vi gik forbi Louis værelse som stadig var hjemme hos os, selvom han var flyttet hjemmefra. Men han insisterede på at have er værelse her hjemme, når han kom forbi. Jeg kiggede på døren som var lukket til, og på døren hang et billede af Louis, og resten af familien.

Jeg rystede på hovedet og gik videre ned af gangen, så ned af trapperne og endte så med at stå midt i køkkenet. "Sidder min mascara enligt helt af lort til?" Jeg spurgte på en lidt snobbet måde men tænkte ikke nærmere over det. "Nej, jeg tror din mascara er vandfast," Harry grinte lidt og rykkede på sig, da jeg fik forbi ham.

Jeg kiggede på drengene og vendte mig så om mod skabet med tallerkerne, og tog så en tallerken og kiggede på Niall. "Niall tag tallerkenen og kast den ned mod jorden," han gjorde som jeg sagde og kiggede på mig.

"Okay, hva så?" Han så forvirret på mig inden jeg fortsatte, "blev tallerkenen knust?" De kiggede alle sammen forvirret på mig, men de skulle forstå hvordan jeg havde det. Niall nikkede så, og kiggede ned på tallerkenen også på mig.

"Okay, så sig undskyld til den," jeg lød sikkert helt vildt dumt lige nu, men op i røven med det, de skulle kende denne følelse jeg havde indeni. "Undskyld." Niall sagde det på en meget ligegyldig måde, men det var lige meget så længe han gjorde det.

"Blev den ligesom den var før?" Niall og de andre drenge rystede på hovedet og kiggede så alle sammen på mig. "Forstår i nu hvordan jeg faktisk går og har det? Selvom folk siger det ikke var min skyld, bliver det ikke bedre.."

Niall's synsvinkel:

Jeg vidste godt at Celine troede det var hende skyld, men det var det langt fra. Jeg vidste det var min skyld, og det måtte de andre ikke vide. De måtte ikke vide hvad jeg havde haft planlagt den dag, langt fra. Fik de først det afvide ville de skyde skylden på mig det vidste jeg.

Jeg kiggede rundt i køkkenet og fandt hurtigt det jeg ledte efter. Jeg gik - med spørgende blikke i nakken - hen til viskestykker der gang lige så fint ved siden af døren ud til gangen. Jeg tog viskestykket og kiggede så på Zayn, som lignede en der forstod hvad jeg ville.

Jeg kom hen til glasskårrende fra tallerkenen og samlede dem op i viskestykket. "Hvor står støvsugeren hende Cece?" Harry sendte et smil til Celine, og som altid så hun forelsket tilbage på ham. - Hvilket jeg synes var så forfærdeligt. Hvorfor skulle alle dem jeg faldt for, falde for Harry?

Celine pegede ud i gangen, på et skab der stod ved siden af badeværelset. Harry nikkede, og gik ud og hentede støvsugeren. Jeg tog viskestykket med glasskårrende i, og foldede det sammen, så man ikke ville skære sig på det.

"Jeg går lige ud og smider det ud i containeren," sagde jeg lavt, og mumlede '2 sekunder' også lukkede jeg ellers køkkendøren ud til forhaver op. Da jeg kom ud så jeg en flok piger på ca fire-fem stykker, som stod og græd. Jeg undrede mig over hvad de græd over, men da en af pigerne vendte sig om, og havde en t-shirt på med skriften 'The Death of Louis Tomlinson?' regnede jeg det hurtigt ud. - Og blev enig med mig selv om at jeg skulle gå ind igen, så de ikke opdagede mig.

"Niall?" Lottie kiggede spørgende på mig. Jeg sendte hende et smil, og nikkede hen mod de andre piger, også kiggede hun forstående på mig. "Skal du med ind?" Jeg sendte et smil til Lottie. Hun nikkede som svar, og gik så indenfor, og jeg efter.

"Skulle su ikke være sammen med mor og far?" Celine's stemme lød sød i mine ører, men hun sagde det på en vred måde. - Fordi hun vidste at Lottie var helt ulykkeligt forelsket i Harry, og det kunne Celine ikke lide, når hun nu også kunne lide ham.

"Jo, men hellere ville hellere være sammen med Sophie, men hun kunne ikke, da hun skulle til hendes iøvrigt lækre bror's fødselsdag, så jeg tog her hjem igen." Lottie sendte et ligegyldigt smil og gik ellers ind i stuen. Et 'urg' røg lavmeldt ud af Celine's mund, ellers var stemningen ret tam.

***

Celine's synsvinkel:

Klokken var efterhånden blevet halv seks, så drengene og jeg besluttede os for at gå ud og spise noget aftensmad, da resten af familien først kom tidligt i morgen. Jeg havde bedt Lottie om at tage hjem til vores onkel og være, med den undskyldning at de gerne ville være sikre på hun var okay.

Vi sad i Harry's bil, og var på vej hen til den nærmeste McDonald's da det var det eneste vi havde lyst til. Som sagt så kørte Harry, og han havde Zayn ved siden af ham. Så det endte med at Niall og jeg skulle sidde ved siden af hinanden og lade som om vi kunne lide hinanden.

Det hoppede lidt i bilen, og jeg kunne hurtigt mærke at jeg havde fået min menstruation, da det ærligt bare røg ud. Jeg havde ingen bind eller tamponer med, så jeg måtte spørge drengene om vi ikke lige kunne dreje ind forbi et sted hvor, jeg kunne købe nogle tamponer, da det var det jeg fortrak.

"Harry?" Harry vendte sig hurigt om mig, og nikkede, og kiggede så tilbage på vejen. "Kan vi ikke lige kører ind forbi et supermarked?" Jeg sendte ham et smil, selvom jeg godt vidste der var en lille mulighed for at han ville se det. "Det kan squ da være lige meget?" Niall kiggede irriteret på mig, hvilket gav mig lyst til at give ham en flad.

"Er det vigtigt?" Harry spurgte med en bekymrende stemme, og slukkede sig kort om munden, hvilken gav ingen mening. "Altså hvis du vil have at din bil skal være smurt ind i menstruation's blod, så du da velkommen!" Jeg blev let irriteret når jeg havde min menstruation, og det var allerede kommet. "Hvordan kunne Lou leve med det.." Mumlede Niall, men jeg lod det ligge da jeg ikke gad træde mere i det.

"Ja okay, om to minutter er vi ved en tank, tror du det er godt nok?" Jeg mumlede et 'ja' og kiggede så stirrende hen på Niall. "Forøvrigt, så er det ikke mig der ikke kan styrer mine hormoner, jeg ved hvad jeg skal gøre for at beherske mig når jeg er liderlig, det ved du ikke." Jeg sendte han et tilfredstilet smil, og lyden af de to andres grin var tilfredstillende i mine ører.

Han kiggede irriteret på mig, og jeg sendte ham vare et bitch ansigt tilbage. - Jeg var hundrede procent ked af det indeni, men at genere Niall som han generede mig, fik mig til at få et lille smil frem.

"Glemte jeg at sige, at jeg aldrig har brudt mig om den måde du er på? Stort set alt ved dig irritere mig. Du er nok det man kalder en smatso!" Niall's ord rørte mig. Aldrig i mit liv havde han kaldt mig noget som det. Han havde kaldt mig bitch men det var intet i forholdet til smatso.

Jeg kiggede forvirrede og trist på Zayn, og jeg kunne tydeligt se vreden i hans øjne, og hurtigt åbnede hans mund sig, men jeg kunne intet hører, da jeg lukkede alt af. Jeg kiggede på Harry sol havde standset ind til siden, og var på vej ud af døren.

Jeg satte mig helt tilbage i sædet, og stirrede stift ud midt i det hele, og følelsen af vand var på mine kinder. Jeg tog hurtigt hånden op til min kind, og fjernede tårerne. Jeg var ikke svag, og Niall var den sidste til at få mig ned.

Harry åbnede døren ved min side og skulle til at rører mig, da jeg gav ham hånden og kiggede på Niall. "Det er ikke mig der synker så lavt at kalde en pige for smatso, husk det karlsmart." Også gav jeg ham en flad, der bare fortsatte med at give genlyd i mine ører.

Hey:)

Jeg ved godt at historien fik en uventet drejning, men det hele skal have en mening.

Tror i dette er en start på kærlighed mellem Celine og Niall?

Hvad synes i om Celine's væremåde at være på?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...