The Death Of Louis Tomlinson

One Direction, verdens største band - med en tragisk historie bag - går nu i opløsning. Louis Tomlinson en femtedel af bandet, døde d. 5. April 2014 - mindre en en måned til deres 2 verdens turne - i et biluheld. Louis have et langt og lykkeligt liv foran sig, men han fik ikke muligheden for at opleve det. Hans søster - aka bedste veninde - Celine, på 20 år, sad selv i samme bil sen dag Louis døde. Celine var den eneste i hele bilulykken der overlevede samt Niall Horan. Niall og Celine, kunne ikke klare synet af hinanden, og de var hvad man kalder fjender. MEN bilulykken ændrede det hele. Celine mistede sin bror, og Niall mistede sin bedste ven, hvilket fik dem til at blive meget tætte. **SELVE BILULYKKEN** Niall og Celine sad og skændtes endnu en gang, om hvor de skulle købe take-away, og fordi Louis var skide træt af at hører på dem, flippede han ud på dem, og endte med at kører ind i en anden bil. ^^ Læs med hvis du/i vil vide historien om ulykken, og Ciall's forhold.

19Likes
11Kommentarer
1488Visninger
AA

4. It's all about sadness

"Jeg kan godt, jeg kan godt, det skal jeg!" Harry ville være her lige om lidt, og jeg stod ude på toilettet, for at friske mig op. - For han var den jeg kunne lide, og Louis havde fortalt at Harry var vild med mig.

Men grunden til jeg stod og snakkede med mig selv, var fordi jeg stod et 'blad' i min højre hånd, og ville kører det igennem min venstre arm, for Louis skyld. Hvis han havde smerter da han døde, fortjente jeg helt klart smerte i live.

Jeg tog mig sammen og startede med at strejfe det over ventre håndled, og da jeg tog ordenligt fat i min hånd kunne jeg mærke den smerte jeg ville have. Jeg tog bladet igen for at gøre det samme, men så bankede det på døren.

"Celine, Harry og Liam er lige kommet." Felicite's stemme lød ude foran døren, og jeg mumlede bare 'okay'. Jeg kiggede panisk efter et sted at ligge bladet, så jeg kunne vaske mit håndled og tage et plaster på eller noget.

Jeg kiggede hen mod min toilettaske, og hurtigt blev bladet lagt derned. Jeg fandt hurtigt et stykke plaster frem, og tændte så for vandet. Da vandet røg ned på min rift, skreg jeg. Og det var virkelig dumt gjort af mig.

"Celine!" Råbte Harry, og jeg kunne hører nogle banke på døren, i mens mine tanker røg rundt i mit hoved. Hvad skulle jeg sige?

Jeg tørrede min hånd, og tog så plasteret på. Jeg kiggede mig selv spejlet, og trak vejret et par gange og ignorerede Harry's råb i baggrunden. Jeg rystede helt vildt meget. Jeg kunne på ingenting ikke kende mig selv.

Jeg åbnede døren, og sendte Harry et smil. Harry trak sin hånd ud, så han kunne tage fat i mig og jeg lod ham gøre det. "Hvorfor skreg du?" "Vandet var virkelig varmt, og jeg fik er chok," jeg rystede meget i stemmen og jeg følte mig hurtig svag.

Harry studerede mig, og ud fra hans blik, kunne jeg se han langt fra troede på mig, men han sagde ikke noget, udover 'okay'. Jeg skulle til at vende mig om for at gå ind til mine søskende men så sagde Harry noget jeg aldrig havde troet i mit liv han skulle sige.

***

Det var nu tre dag siden ulykken, og jeg havde fået det endnu værre. Jeg rørte hverken mad eller drikkelse. Jeg kunne ikke, og jeg skulle ikke. Hvis Louis havde smerter da han skulle dø, skulle jeg have smerter resten af mit liv.

Mine forældre var blevet bekymret, og jeg forstod det godt..

Men i dag havde jeg lovet hende at jeg ville tage mig sammen, så jeg havde lige fået noget tøj på, og lidt makeup. Mit hår sad som det plejede, lidt sjusket med stadig på en pæn måde. Mit tøj bestod af et par sorte jeans, og en croptop, hvor der stod 'Forever Siblings' også et billede af jeg og Louis. - Det var Louis der havde gevet mig den i julegave sidste år, og i dag ville jeg have den på.

Min mor havde sagt at Niall, Harry og Zayn ville komme over imens mine søskende og forældre tog et smut forbi min faster, og var der i et par timer, så jeg kunne være mig selv og falde helt til ro. - og deres løsning var drengene, men Liam kunne ikke i dag.

Faktisk var de kommer nu, og jeg skulle bare lige have min mobil, også var jeg klar. Jeg gik hen til mit vindue hvor min min mobil lå i vindue's kammen. Jeg låste min mobil op og gik ind på snapchat. Jeg tjekkede 'story' for at se om der var noget spændende. - Men det var der ikke rigtigt.

Der var 2 jeg kendte der havde lagt noget på 'story' resten var Directioners der havde min snapchat, og jeg ville væde med de alle sammen var virkelig ulykkelige over Louis var død. Eller det virkede sådan da der var mange der sendte mig snaps omkring Louis.

Der var faktisk rigtig mange, på både Twitter, Instagram, KIK og folk på min blok som spurgte ind til det. De fleste havde spurgt hvordan Louis døde, og at jeg heller skulle dø. Hvilket var så respektløs, selvom jeg fortjente det. Der var måske fem ud af flere hundrede mennesker der havde spurgt om jeg var okay. Resten var ligeglade.

Der lød en banken på døren, og vendte mig automatisk hen mod min dør, og råbte 'kom ind'. Døren blev åbnet og Zayn var den første til at komme ind, og efter kom Niall også Harry. Zayn kom over og gav mig et kram, og strøg mig på ryggen. Jeg vidste han selv var ked af Louis' død, men han vidste nok også godt det tog hårdere på mig. Jeg havde trods af alt kendt Louis hele mit liv.

Da Zayn gav slip, satte jeg mig i min seng, for jeg orkede ikke flere kram. - Alle og jeg mener virkelig alle, ville kramme mig hvis de kunne komme til det, og det var så klistrene.

"I behøver altså ikke at blive, i må godt tage hjem hvis det lyster," jeg sendte den alle et falsk smil, og kiggede hen på mit natbord. Der stod et billede af Louis, jeg og alle de andre drenge. - Selvom Niall var med på billede, var det et virkelig godt billede. Vi smilte alle sammen, og man kunne tydeligt se hvor lykkelige vi alle var den dag.

"Jeg savner den dag." Sagde Niall og pegede hen på billede jeg selv sad og kiggede på. "Jeg savner i det hele taget Louis," Harry lød opgivende, men jeg nikkede til hvad han sagde. Vi savnede ham alle sammen, og jeg forstod godt at Harry virkelig savnede ham. **(i får afvide senere henne i historien hvad det var Harry sagde til Celine m.m.)**

"Gud..! Hvad med Eleanor?" Jeg hoppede panisk op og kunne mærke panikken tage over. Jeg havde helt glemt at ringe, skrive eller i det hele taget bare tænke på hende. Hun måtte virkelig også have det hårdt. "Bare rolig Ceci, Liam er hos hende i dag. Det var derfor han ikke kunne komme." Harry sendte mig et smil, og jeg blev hurtigt her rolig i kroppen igen. - Eller hvad man nu skulle sige.

"Hvad har i lyst til?" Spurgte jeg, og kiggede på min venstre arm. Den var virkelig blevet grim på de seneste dage. Lottie havde opdaget i går at jeg sad på mit værelse og cuttede, men jeg fik hende overtalt fra at fortælle vores forældre om det.

"Vi vil bare være her, bare sammen med dig," Niall sendte mig et smil, og jeg kunne hører på ham at han ikke var så sur på mig længere, og omvendt. Jeg nikkede og kom i tanke om Niall nok også var ked af det. "Hey, er du enligt okay?" Jeg kiggede såret på Niall, som kiggede overraskende på mig.

Niall rystede på hovedet, "Nej, men det okay," han sendte mig er beroligende smil, og som svar, nikkede jeg. Jeg tog min ventre arm op mod mit hovedet, fordi jeg havde fået hovedpine lige pludselig.

"Celine, hvad er det på din arm?" Zayn kig hen mod min seng, og satte sig ved siden af mig. Jeg rullede hurtigt ned i mit ærme, men da jeg opdagede jeg havde top på, kunne jeg godt se at jeg ikke kunne gemme det. "Det fra ulykken.." Jeg sank en klump, og kiggede med sårede øjne rundt på drengene. - Men de kunne se jeg løj.

"De var der altså ikke i søndags Ceci," Harry kiggede trist på mig, sammetidig med han satte sig på den anden side af Zayn. "Jo, jo det var." Drengene's ansigter blev irriterende at se på, så jeg kiggede ned på min arm hvor en hånd pludselig lå.

"Det var ikke min mening at skulle cutte i mig selv, men det skete bare," jeg turde ikke kigge op, så jeg tog begge hænder op til mine øjne og begravede mig i dem. - Jeg var efterhånden vant til at græde.

^^^

Nu bliver i nok glade, for jeg er i gang med at skrive næste kapitel, så i får det snart ❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...