As poems go

Tenna var en helt almindelig teenager. Bortset fra at hun cuttede og hadede sig selv mere end ord kan beskriv.Men er det overhoved unormalt nu til dags? Hun var bare en fangirl, der var unormalt heldig. Hun var kærester med Harry styles. Men alligevel valgte hun det forkerte hver evigt eneste gang. Harry var der aldrig for hende. Hun havde ingen andre valg end at gøre det utilgiveligt. Harry er knust. Han dropper One direction. Han begynder selv og Cut. Han dræbt sig selv langsomt. Bare fordi han blev forelsket i en pige der ikke kunne blive elsket.

8Likes
3Kommentarer
379Visninger
AA

1. Before everything

 

 

 

Jeg kunne høre min forældre skændes højt ind i stuen. Det var blevet ret normalt for mig. Jeg tændte højt for musikken og gik ind i mit eget verden. Den verden hvor ingen behøvede og være perfekt. Man bare skulle være sig selv. Hvor spiseforstyrrelser ikke fandtes. Hvor alt var godt.

 

"Tenna!" råbte min lillesøster Perri.

 

"Mor siger vi skal kom ned og spise" Sagde hun imens hun løber hen mod mit værelse.

"Jeg kommer nu" Sagde jeg før hun nået ind på mit værelse.

"Okay, Hvad laver du Tenna" Spurgt hun imens hun kiggede hen på mit arm jeg holdt med noget papir.

"Katten rev mig igen."Sagde jeg som det første jeg kunne tænke på. Jeg brugte altid en undskyldning hvis nogen så noget. Men de var alligevel l ligeglad. Så hvad godt gjorde det at jeg fortalt dem, hvor forfærdelig jeg havde det. At jeg havde lyst til og dræbe mig selv hver evigt eneste dag. Min mor går kun op i at hun får sin vodka. Min far har opgivet alt håb for denne familie.

Jeg er den eneste der prøver på at redde familie. Selvom det er mig der har brug for at blive reddet.

 

"KOM NU TENNA" Råbte min mor, som altid.

"Jaja" Svarede jeg koldt. Er der overhovedet noget nyt? Ha.

 

"Ikke jaja mig. Hvis ikke du er her indenfor 5 minutter smider jeg dine One Direction billetter ud."

 

Jeg hadet mig liv. Overvejer og bare slut det. Kan det overhovedet blive værrer? Jeg har Anoreksi, Jeg har ar over hele kroppen. Urgh!

 

Jeg gik hen mod døren, men vendte mig hurtigt om igen. Da jeg glemt og gen mit barbere blad. Hvis min mor fandt den.

Gud, hvor ville hun dog flip ud. Perri har slet ikke brug for at se det.

 

Men heldigvis er min far hjemme denne uge. Han giver nok ikke min mor lov til og smide mine billetter ud. Han ved hvor meget One Direction har gjort for mig.

 

Jeg gik ned af den lange handicappet trappe. Trappen knirkede da bare lavede det mindste bevægelse. Min far kom over til mig imens min mor rodet efter en ske til hendes irsk kaffe. 85% Whisky 10% kaffe 5% sukker. Lige meget om klokken var 9.30 om morgen eller 19 så drak hun altid. Hun er en god mor når hun ikke slår mig eller Perri, eller når hun truer os med knive.

Jeg frygter at Perri bliver ligesom mig. Band obsessed, and depressed.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...