Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4593Visninger
AA

17. Tilbage

01/09 -11

Kære Dagbog

Så har det været første skoledag. Jeg har været meget nervøs for at se Allison, da vi kun har skrevet sammen over ferien. Jeg er stoppet med at ryge, og det er jeg faktisk ret glad for. Det føles rart, at jeg har været sammen med Jenna, det giver mig en følelse af at være en god søster, selvom jeg har svigtet hende. Det var nu rart at se Allison igen. Hun smilede stort til mig, da hun så mig, og gav mig et kæmpe kram. Hun er virkelig den bedste veninde man kan tænke sig.

Hope
Jenna knyttede sine hænder og bed tænderne sammen. Hun var blind.

14/09 - 11

Kære Dagbog

Allison fandt først ud af i dag, at jeg ikke røg mere, og hun blev faktisk lidt småsur. Det forstår jeg nu ikke, for rygning er jo slet ikke sundt, men farligt og dårligt for lungerne. Men hun skal nok blive god igen, hun kan jo ikke bære nag i hundrede år. Hun er jo heller ikke en, der bliver let sur, men det er jo derfor jeg synes det er mærkeligt, at hun bliver lidt sur eller skuffet. Det må hun selv om. Jeg har fået et nyt problem: Sarah nægter at tale til mig. Jeg kan ikke se hvad, jeg skulle have gjort. Hun kan hvert fald ikke tillade sig at være sur fordi, jeg er sammen med Allison. Jeg kan jo godt have andre venner end hende. Det er ret irriterende, for når jeg nærmer mig hende for at snakke, så går sin vej eller begynder at snakke med en anden.

Hope

Det var lige præcis sådan en ting, der gjorde, at Jenna synes Hope var blind. At tænke de tanker om sin veninde var næsten en forbrydelse. Hun var en dårlig veninde ligesom Allison. På den måde passede de sammen.

26/09 -11

Kære Dagbog

Jeg har røget en enkel gang for Allisons skyld, men det var kun fordi, det var hendes fødselsdag i dag. Jeg forsikrede hende også om, at jeg ikke ville begynde at ryge igen, fordi det er for usundt. Hun har det helt okay med det, og har faktisk købt en bog, om hvordan man stopper med at ryge. Det synes jeg er fornuftigt, og fortalte hende det også. Jeg tror hun blev glad, selvom hun ikke så ud til at ville indrømme det. Sarah driver mig til vanvid. Hun gider ikke tale til mig, tager ikke telefonen og svarer ikke på mine beskeder. Jeg har sagt det til Allison, og jeg er virkelig glad for, at hun vil hjælpe mig.

Hope

01/10 - 11

Kære Dagbog

Mine forældre er begyndt på deres lort igen. De vil hele tiden snakke med mig, og jeg er ved at eksplodere af irritation. De fatter ikke, at jeg ikke gider at være sammen med dem, og de ikke skal bestemme hvad jeg skal eller ikke skal, jeg gør det som det passer mig! To gamle mennesker skal ikke kommandere rundt med mig! Det er mit liv, og jeg vil selv styre det. Jeg er i stand til det selv, og behøver ingen hjælp. Det rimer. Haha hvor sjovt. Nej! Jeg har aldrig synes rim er sjove, de irritere øjnene på en mærkelig måde.

Hope

08/10 - 11

Kære Dagbog

Min hverdag er virkelig øv. Jeg vælter mig i lektier, og det stresser mig, når jeg skal passe mit job. Allison har det nemt og er smuk, og kan passe sit job uden at stresse. Jeg kæmper for at være smuk, lave mine lektier og øve mig som model. Det betyder virkelig meget for mig. Det gør det. Noget af det mest irriterende er, at jeg sover lidt om natten og dermed får rander under øjnene. Det er bare så klamt! De er grimme og grå, og får én til at ligne en zombie. Verden er bare uretfærdigt, og jeg ved ikke om jeg kan vende mig til det, hvis det overhoved sker.

Hope

Jenna bladrede og stirrede på de hvide sider: Tre kapitler var streget ud med tus.

***

Jeg ved godt, det er ret kort kapitel, men jeg havde ikke så meget tid til at skrive det.

Det håber jeg I synes er okay, når mine kapitler i forvejen er ret korte.

Min historie er den mest populære i denne her måned og det vil jeg takke jer for!

Det er virkelig vildt, selvom dagbog ikke er den mest populære genre, men for mig er det nu ret stort.

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...