Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4610Visninger
AA

37. Sidste farvel

Kære Dagbog

Det er helt med vilje, at jeg ikke skriver dato på, da jeg ikke vil have, at hvis nogen læser det her, at de skal se hvornår det var. Jeg kan mærke døden. Jeg kan mærke det på luften, der hænger i tunge skyer, som jeg sidder her og skriver mit sidste kapitel. For ja, jeg har besluttet mig. Det er en lang forklaring, men jeg vil fortælle dig det, dig som altid har stået ved min side - trofast som du er. Jeg har indset min fejl. En fejl som ikke kan tilgives. En fejl der vil ødelægge verden omkring mig.

Det skete meget enkelt, at jeg i går var helt nede. Aldrig havde jeg følt mig så sviget og forladt. Som om alle mennesker var rejst til en anden planet. Sådan havde jeg det, og sådan har jeg det stadig. Men nu er det ikke dem, der er rejst til et fjernt sted, men mig. Jeg valgte at rejse. Her besluttede jeg mig for at læse dig igennem. Hvor har jeg dog ændret mig. Nu vil jeg ønske mig tilbage i maj for fire år siden. Jeg har lært så meget siden, og så alligevel ikke. På en måde er min viden forsvundet. Jo ældre jeg blev, jo desto værre blev min tilstand. Hvorfor var jeg sådan? Hvorfor er jeg sådan?

Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke noget som helst. Jeg er en tegning, der ikke blev god nok, og blev smidt i skraldespanden sammen med rådden mad og lugtende fluer. Se på mig. Jeg er slidt op. Et punkteret bildæk, der nægter at blive lappet. Nu hvor jeg indser, at jeg ikke kan køre mere, er jeg blevet så hullet, at bildækket ligeså godt kan smides ud. Brændes.

Jeg kan se, hvor egoistisk jeg blev. Hvor utilfreds jeg var med alting. Alt var noget lort. Jeg skulle være perfekt, men det perfekte eksisterer ikke. Det ville jeg bare bevise, at det gjorde, men det endte med min undergang. Se hvor naiv jeg var. Se hvor stor en fejl jeg har begået, hvor stor en fejl jeg er. Så mange mennesker jeg har vendt ryggen, forladt og svigtet dem. Men den egentlige fejl er nok den pige, jeg elskede så meget. Hendes navn starter med A og slutter med N. Det midterste bugstav er L som Lortegudinden. Alt det hun har taget fra mig, bare fordi jeg var dum nok til at falde i hendes fælde. Jeg blev blind. Jeg var blindebuk i mørket.

Jeg kan ikke lade være med at græde nu. Jeg kan ikke forstå det. Jeg vil ikke forstå det. Alle de gange hvor jeg troede, det perfekte fandtes, har jeg mistet et lille stykke af mit hjerte. Til sidst blev jeg revet direkte over. Hvorfor sagde jeg over hoved ja til at blive model? Hvis jeg ikke havde det, så ville noget af det her måske ikke være sket. Det hele er blevet et langsomt selvmord. Hele tiden har kniven skåret dybere og dybere, indtil den kom til mit hjerte, og nu venter den bare på, at jeg siger til, når den må hugge.

Den måde Jenna kigger på mig. Så fin og uskyldig. Hun kommer snart til at lide, men det må hun ikke. Det har hun ikke fortjent. Jeg ser på hende med sorg, for snart forlader jeg hende. Snart er det slut. Min lille Jenna. Hun har altid været lille i højden. Kun 164 centimeter høj, mens jeg blev 176 høj. Hun skulle være blevet den høje, for jeg er lille. Både i hjerte og sind. Jeg er et monster. Et stort og fælt monster, alle hader og afskyer.

Hvor jeg dog fortryder, jeg tog den maske på. Jeg har ikke været mig selv. Jeg ville aldrig ønske, jeg kom så langt ud. Jeg ville aldrig blive placeret midt i Stillehavet. Jeg vil være her: Sammen med Jenna. Den person der betyder mest for mig. Ingen har en større plads end hende, ikke engang min kæreste. Ham skal jeg også forlade, vores sidste kys er kysset. Det bliver mit og Jennas træ, der bliver mit dødlege. Jeg har fundet en hvid kjole frem, som jeg skal have på. For det skal være rigtig, er det Jennas kjole, men hun gav den til mig, fordi hun ikke brugte den. Derfor er lige den.

Farvel kære dagbog. Jeg ved ikke hvad, jeg mere skal sige. Mit hjerte er tømt for ord og følelser, i stedet er jeg bare et stort tom rum. Tak for alt. Selvom du ikke er en person, så har du fulgt mig gennem alt - det vil jeg sige tak for. Jeg skulle ikke hedde Hope, men Hopeless, hvis man kan hedde det. Det her er min sidste side, jeg vil ikke sige mere end tak. Tak for alt. Bare tak. Og farvel. Farvel for sidste gang. Jeg bliver jo ved, jeg vil ikke stoppe, men det må jeg, så nu gør jeg det: siger farvel. Farvel.

Hope Juliet Wood

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...