Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4591Visninger
AA

21. Hjemmelavede ar

Hun løb ned langs gangen for at nå ud inden de kom. Hun så sig tilbage og kiggede på Troy og Sally, der stod med en ondskabsfuldt blik. Da hun så frem igen, havde Raven stillet sig foran døren, og hun lød direkte ind i hende.

”Jeg gider ikke at have dit snavs på mig, ” sagde Raven hånlig, og skubbede pigen ned på det kolde flisegulv.

”Hvad er det du har her Jenna? Er det din dagbog, hvor du skriver om hvor meget du drømmer om friheden? Eller skriver du bare om hvor ked af du er af, at du er så klam og tyk, ” Troy grinede, og sparkede Jenna i maven.

Han åbnede dagbogen, og læste højtideligt:

”18/10 - 11

Kære Dagbog

Jeg har sat en regel op for mig selv: Jeg må kun spise to af hver slags mad. Altså to jordbær, to brød osv. Jeg føler, at jeg har mere kontrol på den måde. Jeg har fortalt det til Allison, og hun siger, at hun synes det er et klogt valg. Vi har jo i forvejen vores slankekur, men hun synes det var en god ide at spise to af hver ting. Hun ved ikke hvad jeg gør ved mig selv, og det er nok godt. Tænk hvis hun ikke ville kunne lide mig mere så? Vi bakker hinanden op om tingene, og det er jeg rigtig glad for. Hvad skulle jeg dog gøre uden hende? Hun betyder alt for mig, og hvis ikke jeg havde hende, hvor var jeg så endt henne? Min familie ved det ikke. De forstår det nok heller ikke. Ingen forstår mig. Kun Allison. Jeg ville nu ønske, at Jenna kunne.

Hope”.

Troy så på hende med et mærkeligt blik og rystede på hovedet.

”Hvad er det her? Det er ikke din? ” han smed den i hovedet på hende, ”lad os vise hende hvorfor man ikke tager andres dagbøger, ” han nærmede sig Jenna, der havde angsten malet i ansigtet, da han lod en knytnæve ramme hendes bryst.

Jenna lukkede bange sin dør, og smed sig på sengen, inden hun greb fat om dagbogen, og slog op til stedet hun var nået til. 

20/10 - 11

Kære Dagbog

Det at cutte fjerner den indre smerte. Jeg er ikke helt selv klar over hvad den indebærer, men jeg har hele tiden lyst til at skrige og græde. Jeg føler, at jeg skal straffes for noget, men ved alligevel ikke hvad det er. Jeg kan mærke, at jeg er blind. At det ikke er som det skal være. Der er noget galt. Noget der ikke stemmer rigtigt. Så føler jeg mig skyldig. Jeg ser ikke Sarah mere. Det må være fordi hun ikke kan lide mig mere. Men hvorfor? Er jeg virkelig så blind, at jeg ikke kan se mine egne fejl? Jeg håber, at jeg en dag får et svar.

Hope

14/10 - 11

Kære Dagbog

Jeg gør alt for at skade mig selv. Jeg kradser i min hud til blods, niver mig selv til det bløder, hiver mit hår ud. Jeg gør alt. Jeg har ikke engang fortjent skønhed, og jeg må gøre mig fortjent til den. Min krop er i flammer. Den brænder, min hud bliver brændt, men der sker ikke noget. Det er en evig smertefuld cirkel jeg er fanget i. En cirkel hvor det eneste sted jeg kan flygte hen er dig. Du brænder ikke. Det takker jeg gud for. Jeg takker dig for at ville lytte til mig, og ikke bare være ligeglad. Du aner ikke hvor meget liv jeg har givet til dig.

Hope

30/10 - 11

Kære Dagbog

Undskyld. Undskyld for alle de smerter jeg volder dig. Det må være ulideligt at skulle høre på alle de tanker jeg bære rundt på, der både er egoistiske og onde. Derfor fortjener mine ben at være så sårede. Jeg har skåret meget dybt i dag, og smerten jager gennem mine lår, og vil ikke forsvinde. Jeg vil skrige. Jeg vil græde. Jeg vil flygte. De brænder. Jeg kan ikke få smerten væk, men jeg har fortjent den. Bloddråber løber ned på håndklædet under mig. Et smukt og før rent håndklæde. Jeg føler mig udmattet og brugt. Som er jeg blevet pisket.

Hope

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...