Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4616Visninger
AA

23. For mange tanker

En ting var, at Jennas forældre skjulte deres hemmeligheder for deres børn, men en anden ting var, at de fuldstændig ignorerede dem. De tog sig ikke at, at deres børn da også havde det svært efter Hopes død. De snakkede ikke med dem, men krympede sig sammen med deres sorg. Hun kunne selvfølgelig godt forstå, at de var kede af det, og ikke kunne komme over det. Selvfølgelig kunne hun det, men hun kunne ikke forstå, at de var så ligeglade, og snakkede sådan til hinanden for det hjalp ikke noget.

Jenna vendte sig om, og prøvede at lukke lyden af sine forældres skænderi ude, men det var nemmere sagte end gjort. Hun gad det ikke mere, det var nogle idioter, der havde brug for at komme på den psykiske afdeling på hospitalet, for så kunne det være, at de kom til fornuft igen, men noget sagde hende, at det aldrig ville ske.

Irriteret fandt hun Hopes dagbog frem, og slog op på siden hun var nået til. En lille angst sad i hende, da hun var bange for hvad der ventede hende i den. I hvert fald ikke noget behageligt, det kunne det umuligt være.

05/11 - 11

Kære Dagbog

Hvor er Jenna smuk. Hun bruger intet makeup, og alligevel er hun smuk. Hun er ligeså smuk som sit hjerte. Hun er blevet mere stille, og smiler ikke så meget. Jeg har spurgt hende hvorfor, men hun siger bare, at i øjeblikket er hun meget træt. Jeg har sagt til hende, at hun bare skal komme til mig, hvis der noget hun har brug for at komme ud med. Mens jeg skal lide for skønheden, er hun født med den, og skal intet gøre. Hun har fortjent det. Det har jeg ikke. Det gør ondt.

Hope

Jenna smilede svagt. Et lille håb sprang frem i hende, men hun vidste jo, at i sidste ende endte det galt. Men Hope havde fortjent skønheden hun havde, hun var der for Jenna, selvom hun nogle gange var falsk.

16/11 - 11

Kære Dagbog

Jeg føler mig alene i den her verden. Jeg føler mig hjælpeløs. Jeg føler mig svag. Når jeg er sammen med Allison føler jeg mig tværtimod fri og godt tilpas. Hun er på sin helt egen måde sej. Hun er ikke bange for noget, og elsker at leve livet. Jeg ser virkelig op til hende, og vil være ligesom hende. Jeg vil ikke være bange for noget, og være en der elsker at leve livet. Lige nu elsker jeg ikke at leve livet, men sådan skal det nok blive en dag. En dag bliver jeg smuk, og elsket.  Det eneste problem er bare, at jeg ikke kan lide tanker, jeg lige har skrevet ned.

Hope

05/12 - 11

Så er det jul. Nu skal der bages, festes og smiles. Jeg ser ikke nogen grund til nogen af delene. Jeg har ikke lyst til at smile, og jeg vil ikke bage. Jo, jeg vil gerne bage, men jeg vil ikke spise kagerne, for det bliver man tyk af. Den her jul bliver ikke det samme. Det har ikke været den samme følelse af glæde, da det blev første december. Jeg har ikke tid til at være glad. Der er andre ting der skal nås. Problemet er bare, at én af de vigtigste ting i livet er at være glad. Men jeg er ikke glad. Jeg føler mig presset, og gjort til grin ved at være model, og det er ikke rart. Intet i øjeblikket er rart. Det eneste jeg holder af er at skrive i dig, men jeg ved snart ikke hvad jeg skal skrive.

Hope

26/12 - 11

Kære Dagbog

Snart springer vi ind i et nyt år. Julen er ovre, men juleaften føltes ikke så sjov, som den plejer. Det er ret trist. Intet virker sjovt i de sidste par måneder, og jeg føler min konstant nede. Jeg vil gerne snakke om det med Allison, men jeg tør ikke helt, for jeg er bange for, at hun bliver sur på mig. Allison er stort set den eneste glæde jeg har, og jeg vil ikke miste hende. Ellers har jeg kun dig, mit job og Jenna. Intet andet er noget værd.

Hope

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...