Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4616Visninger
AA

15. Et blik tilbage i fortiden

30/06 - 11

Kære Dagbog

Jeg skal med Allison i en uge til Portugal. Jeg glæder mig virkelig meget, det bliver dejligt at komme væk fra sin familie. Man bliver bare så træt af den, ja selv Jenna, det havde jeg aldrig troet, men sådan er det blevet. Vi skal ned til en by, der hedder Tavira. Den ligger nede i det helt sydlige Potugal, og jeg er virkelig glad for, at det er en lidt kold sommer dernede. Eller kold og kold. Kold sommer dernede er omkring 26 grader, så det bliver bare rigtig fedt.

Hope

02/01 - 11

Kære Dagbog

Jeg sidder i flyet ved siden af Allison. Vi skal sidde her i fire timer, og to timer er gået. Det er sjovt nok at lette, men når man sidder i flyet, så er det bare dødsygt. Allison er faldet i søvn. Hun er smuk, når hun sover, og jeg bliver igen ramt i misundelse. Alle drengene kigger på hende, når hun er der, og jeg er lidt en skygge af hende. Jeg må bare træne noget mere, og spise sundere. Vi skal jo meget på stranden, så jeg kan få noget sol, og svømme, men nu er det jo sommerferie, så man kan vel godt spise et par is. Jordbær er jo også rigtig lækre.

Hope

03/07 - 11

Kære Dagbog

Stedet her er virkelig flot. Vi bor i en form for lejlighed, og det er ret flot. Sengene er overraskende gode, og fordi de er lidt smalle, så har Allison og jeg rykket vores senge sammen. Det er en hyggelig måde at snakke om alt mellem himmel og jord. Der er også swimmingpool, den er bare iskold. Det kan jo bare godt være dejligt, når det er så varmt, men jeg føler mig bare tyk i bikini, og badedragt er bare nederen. Allison er bare slank og smuk, mens jeg er klodset og ligner en klovn. Stedet minder mig om noget, men jeg kan ikke huske hvad. Alt virker meget slørret.

Hope

Tavira. Ja, det hele kunne kun være meget slørret, hvis hun ikke kunne huske, at det var dér, de havde været på ferie sidste år. Jenna lod en tåre løbe ud ad øjenkrogen, og lukkede for en tid dagbogen sammen, men kunne ikke modstå fristelsen til at lade den være. Det endte med, at hun igen åbnede dagbogen, og læste videre.

04/07 - 11

Kære Dagbog

Stedet minder mig om Jenna. Stranden minder mig om noget, jeg burde huske. Der er en lille havn i byen, og dér kan man tage en båd over til en lille ø, hvor der er den mest fantastiske strand. Vandet er overraskende varmt, og sandet er blødt. Jeg blev virkelig glad, da jeg sad på stranden. Det gav mig sådan en varm følelse inden i.

Hope

Jenna lod et lille smil vise sig på sine læber, og tørrede en tåre væk. Hun kunne igen mærke glæden oplyse sin krop, da hun læste op Hopes tanker.

05/07 - 11

Kære Dagbog

Jeg ved hvor jeg er nu! Det her sted er nøjagtig samme sted, som det sted jeg var på sommerferie sidste år. Vi var i samme lagune, hvor vi var sidste år på den hvide strand med det turkise vand. Jeg smilede så meget, da jeg så det, men nu hvor jeg er kommet hjem, er jeg brudt sammen i tårer. Jeg har svigtet Jenna, og glemt hvor fantastisk en søster hun er, der både er sjov og sød. Jeg har slet ikke rigtig snakket med hende de sidste måneder, det må jeg lave om på, når jeg kommer hjem igen. Jeg har ikke røget de sidste tre dage, og jeg tror jeg vil prøve at stoppe

Hope

06/07 - 11

Kære Dagbog

Tanken om hvad jeg har hjort mod Jenna plager mig, og jeg har derfor planlagt en tøsetur for od begge, til når jeg kommer hjem. Det bliver hyggeligt, og jeg glæder mig til at være sammen med hende igen. Jeg tror ikke engang, at jeg fik sagt rigtig farvel, og det fortryder jeg. Vi skal til vores familie i Danmark, så kan vi også tage i Tivoli.

Hope
Jenna smil blev større, og fyldte hele hendes ansigt, er samtidig var dækket at tåre. Hun læste videre, og glædede sig til at læse om deres tur til Danmark.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...