Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4569Visninger
AA

27. Druk

I lang tid havde Jenna hvilet sit blik på dagbogen, mens frygten strålede ud af øjnene på hende. Hun ville åbne den for at læse videre, men et sted turde hun ikke. Hvad ventede der i den? Det kunne næsten kun blive værre. Hun lyttede intenst til sine forældres skænderi, der fyldte hendes ører. De skændtes om Hope igen. Igen og igen sagde, at det var den andens skyld, at hun var død. Hun så igen ned på den lille dagbog med de lidt gullige sider, som hun ikke havde åbnet i næsten en måned. Hun havde ikke haft lyst, for det var alt for meget for hende. Et sted fortrød hun, at hun havde åbnet den og så alligevel ikke. Den gemte på så meget.  Man kunne ikke gætte sig til. Hvad der gemte sig bag om hjørnet. Til sidst åbnede hun den, og hun lod sig falde ned i papirets drømme.

23/05 - 12

Kære Dagbog

Ar på kroppen får ikke smerten væk, og jeg har fundet en ny metode at lade omgivelserne forsvinde på. Jeg cutter stadig, det gør jeg, for jeg er nødt til at straffe mig selv. Det ville jeg ønske, at jeg ikke behøvede. Alkohol får min krop til at slappe af. Sådan rigtigt. Og jeg får faktisk ikke tømmermænd, kun lidt, men det er ikke så slemt. Jeg har aldrig været fuld før, men det er helt fantastisk. Jeg glemmer alt, og det eneste jeg tænker på er at komme væk fra denne skrækkelige verden, hvor der ingen hjælp er. Jeg hader den, og alkohol hjælper på det. Jeg kan næsten mærke den strømme igennem min krop ved tanken om den. Den ene drink efter den anden drink ryger ned i halsen på mig, og jeg elsker det. Der findes næsten ikke noget bedre nu.

Hope

Et skrig forlod Jennas læber. Et skrig der kun rummede smerte og sorg. Af alt havde hun ikke troet, at Hope ville have det sådan, at alkohol skulle hjælpe på problemerne. Det gjorde det jo kun værre det hele. Alligevel kunne hun ikke lade være med at læse videre om Hopes tanker, selvom de næste mange kapitler omhandlede det sammen.

13/08 - 12

Kære Dagbog

Hver aften sniger jeg mig ud for at drikke. Tømmermændene er ikke så slemme, men jeg hører alligevel ikke efter i skolen. Jeg hader det. Jeg hader alt. Jeg hader også mig selv, det eneste jeg faktisk ikke hader er Jenna. Alkohollen gør mig afslappet, og får mig til at føle mig glad. Når alkohollen er i mit blod, kan jeg kun tænke på at jeg skal have det sjovt. Pengene er ikke noget problem. Bartenderne er unge, og det er intet problem at love dem et knald eller to, men det er for nemt ikke at få det gjort. Jeg er stadig jomfru, og det er jeg også ret glad for, at jeg stadig er.

Hope

17/10 -12

Kære Dagbog

Lad mig sige det sådan: Jeg kan slet ikke lide det her. Eller jo, for når jeg først er fuld, så elsker jeg det, men jeg får det så dårligt bagefter. Så dårligt, at nu er det mere fordi jeg drikker, at jeg skader mig selv. Jeg hader de ar, der pynter mine ben og arme. Jeg hader det virkeligt. Gid du kunne hjælpe mig, for jeg har brug for hjælp. Jeg ved godt, at jeg burde sige alt det her til nogen, men det kan jeg bare ikke. Jeg har prøvet at sige det til min mor, men det kan bare ikke komme ud. Det kræver for meget, og det mister jeg stadig.

Hope

12/01 - 13

Kære dagbog

Jeg kan slet ikke holde mit liv ud. Der er intet indhold i det. Skolen dræber mig, for den er så kedelig. Hver evig eneste aften, bruger jeg på at drikke mig fuld bare for at få al sorgen ud. Når jeg så kommer til mig selv igen, så fortryder jeg det hjertens meget, og straffer mig selv for min dumhed. Jeg hader det. Jeg hader mit liv. Der sker ikke noget, jeg mangler noget i det, og jeg har fundet ud af det. Kærlighed, jeg mangler noget krælighed. Ikke med kæreste og sådan, men kærlighed fra mine forældre. De er faktisk dårlige forældre, der ikke opdrager mig. De siger jo ikke om jeg gør noget forkert, og de lægger ikke mærke til hvor dårligt jeg har det.

Hope

Jenna kunne kun være enig med hende. De overså alt det dårlige, og skulle altid se det gode i alting. Det var selvfølgelig også godt, men det var ikke altid der var noget godt i alting. Hun var træt af det. Ligesom Hope. Her havde hun ret, og så noget rigtigt. De havde overset hende. De havde også en del af skylden af hendes død. Det havde Jenna til gengæld også.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...