Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4600Visninger
AA

11. Dobbelt moralsk model

Ikke rettet igennem

***

06/03 - 11

Kære Dagbog

Det har vist sig, at Allison er en rigtig god veninde. Det føles allerede, som om vi altid har kendt hinanden. Vi har i dag været ude at shoppe. Hun har også virkelig god stil, hvis jeg ikke allerede har nævnt det. Hun har givet mig tip til hvordan, man også kan sammensætte tøj, så man får et mere unikt look. Jeg har været hjemme hos hende mange gange, og mødt hendes forældre og omvendt. Det er også en af grundene til, at jeg ikke har skrevet i dig i så lang tid, for jeg har ret travlt. Jeg vil gerne kunne nå at være sammen med mine venner, min modelkarriere, lave lektier og så bare slappe af. Vi skal i biografen næste lørdag, og jeg glæder mig for sygt! Mine forældre har fået et eller andet lektieanfald, for de minder mig om det konstant, og det er bare så irriterende. Altså jeg kan godt selv finde ud af at lave dem, jeg går ligesom ikke i første klasse.

Hope

22/03 - 11

Kære dagbog

Lektier, lektier, lektier. Det er det min hverdag byder på, og jeg hader det. De stresser min virkelig, og jeg kan slet ikke nå det, jeg skal. De fylder alt for meget. Jeg kan knap nok nå at skrive i dig, men det er jeg bare nød til. Det betyder alt. Allison er helt fantastisk. Hun er sød og smilende, har god stil og er altid hjælpsom. Vi laver rigtig tit lektier sammen, og hun er faktisk kun lige gået. Der er virkelig ikke nogle problemer, når man er sammen med hende. Og det elsker jeg virkelig. For mine forældre er fucking irriterende. De skal hele tiden spørge om, hvordan min dag har været, og det bliver man bare så træt af i længden. Så når vi spiser, så skal de hele tiden prøve og tale med mig. De fatter virkelig bare ikke, at jeg ikke gider dem, og jeg er pisse ligeglad med om, de ikke kan lide jeg bander.

Hope
Egoistisk. Det var lige hvad Jenna ville kalde Hope. Hun forstod slet ikke, hvorfor de gjorde det. Det ramte hende hårdt at se Hope sådan. At se hende som en person, der sked på alt og alle. En person, der ikke anede hvad op og ned var.

13/04 - 11

Kære Dagbog

Jeg har røget for første gang. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg synes det kunne være ret sjovt at prøve, og så vil man jo gerne være en del af fællesskabet. Jeg har igennem Allison fået en hel masse nye venner. Både drenge og piger. Hun ved virkelig, hvem man skal være sammen med, og jeg føler virkelig, hun er der til at støtte mig.

Hope
En voldsom smerte skød igennem Jennas bryst. Den tvang hende ned mod gulvet, hvor hun blev liggende i en tid. En tåre stribede ned ad hendes kind, og videre ned på gulvet, hvor den blev liggende. En ting var, at hun røg, men en anden ting var hendes tanker om Allison. Det hang slet ikke sammen. Hun kunne slet ikke kende sin søster, det var en helt anden person, hun havde været, og slet ikke den Jenna havde kendt.

04/05 - 11

Kære Dagbog

Jeg er også blevet model for Topshop nu. Det er så vildt! Topshop! Tænk lige Topshop! Det er jo en vildt ’stor’ butik og tænk, at de spurgte mig om, jeg ville være model for dem. Og jeg kunne jo kun sige ja! Allison synes det er vildt godt gået, men siger, hun er lidt bekymret for hvor lang tid, jeg vil holde. Jeg forstod det ikke lige i starten, men hun sagde, at det andet modeljob, jo er ret nyt, og jeg er ny, så hun var bange for, at der ville være nogle bedre end mig. Hun tilføjede nu, at hun synes jeg fortjente det og, at hun var glad på mine vegne, men hun forslog, at for at holde jobbet, så kunne man jo gøre mere ud af sig selv. Derfor tog vi straks ind til London for at shoppe. Så jeg har bare fået en hel masse nyt makeup i dag, selvom jeg selvfølgelig havde noget i forvejen. Men helt ærligt, man kan da ikke få nok makeup!

Hope

20/05 - 11

Kære Dagbog

Allison har opfordret mig til at løbe sammen med hende hver torsdag, hvor vi ikke har ligeså mange timer. Jeg sagde selvfølgelig ja, så nu skal vi løbe fem kilometer hver torsdag. Det bliver dejligt at få trænet noget mere, og det er jo hyggeligt at løbe sammen med en god veninde. Jeg glæder mig virkelig til at få det ekstra fedt på min mave væk. Vi har startet sådan en form for slankekur, hvor vi vil spise sundere, og kun spiser slik i weekenden. Vi skal drikke mere vand, og så træne hver aften.

Hope
Jenna sukkede. Hun ville ønske, at hun bare kunne springe tilbage til fortiden og ændre på det hele. Hope havde lige det fedt hun skulle have, og behøvede ikke at tabe sig.

16/06 - 11

Kære Dagbog

Sommerferien nærmer sig, og vejret er mega godt, men det passer ikke til mit humør. Allison er smuk og slank, har flotte og lange brune ben, mens jeg synes mine knæ ligner kartofler. Det er virkelig uretfærdig, at nogle bare er så smukke, mens en selv ligner en fed lagkage. Jeg er så lykkelig over at være model, men ærlig talt fatter jeg ikke helt hvorfor jeg kan blive ved med at være det. Hvorfor vil man have sådan en fed so som mig, som model? Er de bare ude på at gøre grin med mig? Det er godt jeg dyrker så meget motion, hvordan ville jeg dog se ud, hvis jeg ikke gjorde det.

Hope

***

Undskyld fordi der ikke kom noget i går, så derfor fik I et lidt længere kapitel.

Jeg prøver og opdatere hver dag, da det passer bedst til historien, men det er ikke altid, jeg kan få tid til at skrive det, jeg gerne vil.

Hvad synes I om personerne? Skriv det gerne i kommentaren.

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...