Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4609Visninger
AA

4. De første sider

En tårer trillede ned ad Jennas kind. Tanken om hvad der skete om lidt, skræmte hende, hun var bange for sandheden, men var tryg ved løgnen. Lige nu var der hverken en sandhed eller løgn, men snart ville løgnen blive blæst væk. Om lidt skulle sandheden frem. Med rystende hænder tog hun nøglen, og satte den i låsen. Hun lukkede øjnene, og bad til, at der ikke stod noget slemt på de første sider, men det kunne sikkert ikke blive ved. Så drejede hun, og den lille lås gik op. Sølvlåsen lagde hun på bordet ved siden af, og åbnede dagbogen. Den var i overtrukket med stof i lille, lyserøde, blå og røde farver, der var også et skilt, hvor der stod Hope Wood. Hun tog en dyb indånding, og åbnede sine øjne.


02/05 - 10
Kære Dagbog
Synes du ikke det er mærkeligt, man skriver det? Du svare jo aldrig? Lytter du overhoved til mine ord? Hvorfor skriver jeg du til dig? Der gjorde jeg det igen. Det er jo bare en bog, man skriver om sine tanker i. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, jeg har købt den her dagbog. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal bruge den til. Hvordan skulle det hjælpe at skrive sine tanker ned? Er det for at falde ned? Hvorfor skal jeg falde ned? Måske skulle jeg bare tegne i dig. Jeg vil sige 'dig'. Det foretrækker jeg.
Hope

Jenna kiggede tomt ud i luften. Det var mærkeligt at læse en andens tanker. En ting var det med bøger, men når det var et rigtigt menneske, og så en død en - det var direkte underligt.

06/05 - 10
Kære Dagbog
Jeg har besluttet mig for at skrive i dig. Der vil måske gå mange dage imellem, men det er noget nyt for mig det her. Nå, men her i dag var jeg ud og købe nye møbler sammen med min søster Jenna. Vores forældre lovede, at når vi var tretten så måtte vi få nye møbler.

Jenna smilede svagt ved mindet, og ønskede sig tilbage til dengang, men det var nærmest umuligt, for Hope var væk.

Vi må få alt skiftet ud. Jeg har valgt en slags serie i askegrå træ, Jenna valgte den samme serie bare i hvidt træ. Jenna. Hvorfor var det hende, der skulle få det navn? Hvorfor er det hende, der fik skønheden? Jeg føler mig, som en skygge. Hun er en venlig søster, og tager sig af mig og omvendt. Jeg vil ikke lyde som en egoist, men jeg er måske bare lidt misundelig på hende. Bare lidt. Men jeg vil ikke lave om på mig selv, jeg har intet problem med det, jeg har jo de ting jeg skal have? Mine venner er jo venner med mig, fordi jeg er mig? Det håber jeg.
Hope

Jennas smil falmede. Hun kunne ikke lide de tanker, hun lige havde hørt. Det lignede ikke Hope. Det var ikke sådan det skulle være. Dog læste hun videre - hun var nød til det. De 17 næste var lidt som de to første, og der skete ikke så meget i dem, men Jenna var alligevel fanget. Det var jo ikke hver dag, man læste andres tanker - hvert fald ikke sådan rigtigt. Den femte, sjette og niende var lang, og sagde meget om hvordan Hope havde tænkt engang. Om hvad hun tænkte om dyrene, skolen, haven og en hel masse andre ubetydelige ting. Det sagde mere om Hope end noget andet, og Jenna ønskede kun at det blev ved sådan.

24/06 - 10
Kære Dagbog
Skolen giver mig stres. Selv når jeg ikke har flere lektier for, så føler jeg mig stresset. Er det normalt? Jeg var lige ved at græde her i timen, bare fordi læreren nævnte noget med lektier. Det er jo egentlig meget normalt, at man ikke kan lide lektier, men jeg tror de går mig endnu mere på. Jeg græder når jeg laver lektier. Jeg ved ikke hvorfor, men de er bare direkte ubehagelige. Hvordan skal jeg forklare det, så andre forstår det? Hvorfor? Hvordan kan det går til, at lektier går mig så meget på? De er jo vigtige så jeg kan får en uddannelse
.

Det stak i Jennas bryst, da hun læste det. Var det sådan det var startet? Hope nåede aldrig at få en uddannelse.

Jeg føler jeg skal nå så meget. At når jeg intet skal så føler jeg mig stresset, som om der mangler noget jeg skal nå. Det er dejligt, at det snart er sommerferie - ingen lektier.
Hope

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...