Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4580Visninger
AA

39. Brevet

Det kom som noget af et chok, da Jenna fandt ud af, at dagbogen ikke var helt færdig. Men det var ikke en dagbogsside, men et brev til ingen ringere end hende selv. Det var ubegribeligt. Det var åben bart derfor, Hope havde lagt dagbogen i det gamle tøj, og prøvede at få Jennas nysgerrighed til at vokse, ved at skrive, at den skulle med i graven. Det lykkedes så vel som gjort.

Kære Jenna

Jeg håber, du ser dette brev, men det vil jeg jo ikke finde ud af. Jeg nåede lige at gemme den for dig, inden jeg gik i seng for sidste gang. Det er lidt svært at finde ud af, hvor jeg skal starte. For mig er slutningen starten. Ser du, døden er ikke enden, men en anden vej, vi alle må gå før eller siden. Vi bør ikke frygte den, men være glad for, at der venter endnu et eventyr på den anden side. Sådan ser jeg på det. Jeg venter jo på dig. Husk nu det.

Jeg ved, du bebrejder mig, hvis du har læst alle mine dagbogssider. Det kan jeg også godt forstå. Nu skal jeg heller ikke sidde her og lyde klog, for hvis der er nogen, der ikke er klog, så må det være mig. Eller Allison, for hun indser slet ikke sin fejl. Jeg kan ikke helt forklare hvordan, jeg har det, men det minder lidt om, at man har en tornado inde i sig. Jeg kunne godt forstille mig, at du også har haft det.

Jeg er så ked af det, Jenna. Jeg er så fyldt med sorg, at det ikke hjælper at græde eller snakke den væk. Jeg kan ikke mig. Tilgiv mig. Tilgiv mig for, at jeg påfører dig så meget smerte. Det fortjener du ikke. Du skal glemme mig, og jeg ved godt, du ikke kan. Undskyld. Undskyld for alt det jeg har gjort. Hvis jeg kunne fortryde det, så ville jeg gøre det, og så alligevel ikke. Jeg har lært så meget efter den her fejl. Det er de færreste, der får den samme viden som mig. Jeg har virkelig lært noget for livet, men desværre nytter det ikke så meget. I stedet så brug min viden i fremtiden, og lad for guds skyld vær med at begå samme fejl som mig. Det vil jeg ikke kunne bære!

Du var min tvillingesøster, og det kan jeg ikke være mere glad for. Jeg ved også, at du på min sidste aften så min sorg. Du kunne se det på mig, og jeg kunne heller ikke være mere ked af, at skulle forlade dig på den måde. Jeg ville utrolig gerne se dig blive voksen, men sådan bliver det ikke. Jeg ved det her, er den rette beslutning, og du kan modsige mig alt det, du vil, men det hjælper ikke, for snart har jeg gjort det.

Så fandt jeg noget i går, der fik mig til at græde. En halskæde med blå og røde perler, så grim som en halskæde kan blive. Men den var også smuk. Du har lavet den, og jeg tager den på mig, når jeg dør. Du var det menneske, der betød allermest for mig. Vi har altid stået sammen, men i sidste ende var vi på sin halvdel af Jorden. Så langt væk fra hinanden. Skriv til mig, når du en dag har læst mit brev og læg det på min gravplads.

Der er nogle ting, du skal vide om mig. Min yndlingsfarve var grøn, fordi den farve har træernes blade. Jeg beundrer træer. De er så forskellige og alligevel så ens, men det smukkeste træ er vores træ, Jenna. Vores træ og det er der min død bliver. Den skal være ved et sted, der også betød noget for dig. Min bedste ven var nok ikke dig alligevel i sidste ende. Det skulle det have været, men var du det, så ville jeg have fortalt dig det her noget før. Jeg var en ensom stjerne, ingen gang Allison nåede helt ind til mig. Måske er det min dagbog. I hvert fald så elsker jeg dig, Jenna. Jeg var også kristen. Derfor er jeg endnu mere ked af, at det bliver anden gang, du møder dødens forside. Jeg ved godt, Emmelie er død af kræft.

Det jeg bare vil sige, er undskyld. Undskyld for alt, men også tak for, at du var en del af mit liv. Farvel. Nej, ikke farvel, det skal ikke være mit sidste ord til dig. Det burde være: Jeg elsker dig, men det kan jeg ikke nøjes med. Det bør være vi ses. Så det gør vi. Vi ses.

Hope

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...