Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4600Visninger
AA

30. Aldrig tilfreds

Jenna lå og kiggede op i loftet, mens hun diskuterede med sig selv, om hun skulle læse i dagbogen. Igen var der noget, der sagde i hende, at hun skulle lade være, men sjovt nok var det grunden til, hun åbnede den igen.

14/02 - 13

Kære Dagbog

Hvad fanden skal jeg gøre af mig selv? Det eneste jeg fortager mig er at drikke og selvskade, mens Allison lever i Paradis. Hun er så smuk, og kan nøjes med ikke at spise noget, mens jeg må kaste min aftensmad op, og jeg hader det. Jeg føler, at jeg er en bombe, der kan sprænge når og hvor som helst. Og når jeg sprænger, så dør jeg. Jeg har ikke altid lyst til at være i denne her verden.

Hope

Og Jenna kunne godt forstå det. Det kunne udmærket godt, for det var klart, at man ikke kunne holde til det liv, Hope levede dengang. Hun hørte pludselig sine forældre, der skændtes igen. De mindede hende om den sorg, hun bar rundt på og om mobningen, der havde ødelagt hendes liv. Hun var ødelagt. Hun var knust hele vejen igennem, som havde en trampet på hele hendes indvolde til den var en stor smattet klump. Hun følte sig faktisk lidt som en slimet klump, alle afskyede, og som kun var der for at gøre andre utilpas.

Her i dag havde Mathias tømt skraldespanden ud over hende og spyttet hende i ansigtet bagefter. Det var derfor, hun læste i Hopes dagbog den dag, for hun havde brug for at komme lidt af med de mange problemer. Men dét, at hendes forældre skændtes, gjorde det hele værre, og hun havde lyst til at gå ud og slå til dem som straf for deres dumhed. For dumme det var de. De var en hjerne, der havde mistet alle hjerneceller.

20/02 - 13

Kære Dagbog

Jeg gider ikke det her lort! Hvorfor skal det være nødvendigt at kaste op? Jeg synes det er uretfærdigt! Det er i for vejen svært at springe morgenmad og frokost over, både fordi jeg er sulte, og min mave skriger efter mad, men også fordi mine forældre ikke må opdage noget. Selvom du bare er en bog, så betyder du rigtig meget for mig. I dag kan jeg lægge alle mine følelser ned, og det betyder meget for mig. Jeg kan alligevel ikke lade være med at have ondt af dig, fordi du skal høre på alt mit brok. Det må være irriterende. Jeg ved godt det lyder latterligt, men det er sådan, jeg tænker.

Hope

Men Jenna kunne nu heller ikke lade være med at tænke på samme måde som Hope, for man vil jo få et meget stærkt forhold til sin dagbog, når man skriver alle sine følelser ned i den. Det ville hun også selv have gjort. På en måde så betød Hopes dagbog også rigtig meget for Jenna, for det var jo hendes døde søster, der havde skrevet den. Derfor var den meget værd. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...