Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4610Visninger
AA

14. 8. brev 04/05

Kære Dagbog

Mit humør er helt nede i kulkælderen. Jeg er så sur og skuffet over mig selv. Jeg gør slet ikke det her godt nok, og jeg fatter ærlig talt ikke hvorfor, Topshop har valgt mig som model, men jeg er selvfølgelig glad for det. Alle de andre modeller er så smukke og slanke. De har en pæne former, lange ben, et fint ansigt og lang bølget hår. Så kommer jeg med min kartoffelnæse, fedt på maven, tykke lår, bumset ansigt og tynde slidte hår, som jeg gør alt at pleje. Det er så fucking uretfærdigt, at andre skal være så smukke, og så kommer jeg, og ødelægger hele udsigten. Min søster skal være så smuk og fin, mens jeg der har fortjent skønheden, er grim.

Hope
Til Hope Juliet Wood

Av. Av mit hjerte, av mit hoved, av min krop. Det gør ondt. Smerten bider i mig, og gnasker og smasker i mit kød. Tak fordi du synes jeg er smuk. Jeg får ellers altid at vide, at jeg ser sådan ud, som du har beskrevet dig selv. Jeg kan så sige, at sådan så du langt fra ud. Du havde flot høj figur, hvide tænder, fyldige læber, store blå øjne, lange ben og langt bølget lysebrunt hår, der så så smukt ud, når det flagrede i vinden. Du så sådan ud, som jeg så ud i mine drømme.
Topshop ville ikke have valgt dig dom model, hvis du ikke var smuk. Sådan burde have tænkt. Du skulle have været glad, og følt dig smuk, men jeg kan ikke bestemme andres følelser. Det er jeg faktisk glad for, at jeg ikke kan, det ville ikke være rigtigt. Dog ville jeg ønske, at jeg kunne tale med dig om dine følelser, og prøve bedre at forstå, hvorfor du føler som du gør. Det ville være rigtigt. 

I starten sagde du, at Allison lignede en model, og du syntes, at det var irriterende, at alle drenge satte så høje krav til piger. Det havde måske lidt med sagen at gøre, for du ville sikkert gerne have drengenes opmærksomhed, og det forstår jeg godt, men det er de færreste drenge, der vil have en selvoptaget pige, der kun tænker på sit udseende. Jeg tror faktisk slet ikke, der er nogen, men man ved jo aldrig. Det kan være, at der er en dreng, der er dum nok til at elske sådan en.

Hvor gør det ondt. Det gør så ondt, så ondt, så ondt. Det gør så ondt, at jeg har givet slip på mine tårer. Havde du det virkelig sådan? Havde du det virkelig sådan, at du ikke syntes, at jeg fortjente skønhed? Havde du det virkelig sådan, at din søster ikke fortjente den, når hun selv kæmpede, og samtidig altid var der, når du selv løj om dig selv? Det gør ondt Hope. Det gør vanvittig ondt. Ormene har ædt endnu mere af mit hjerte, de har ædt de steder hvor glæden var. De åd ikke det hele hvor du var. De lod dig blive, for at pine mig.

Jeg hader Allison. Det har jeg lige fundet ud af. Jeg hader hende for at ødelægge min søster på den måde, og skade hende. Jeg føler mig skyldig. Skyldig for ikke at have set din smerte, som du ikke var klar over selv, at du havde. Jeg har tænkt lidt på hvordan Allison mon har det. Om hun har dårlig samvittighed, eller har voldsomme problemer. Jeg håber på begge dele. Jeg håber hun lider, under det hun har gjort. Hun fortjener smerte. Jeg ved det er onde og forkerte tanker, men uanset hvad, så vil de være der. Jeg kan ikke flytte dem til en anden person, sådan er det.

Du var præcis som du skulle være. Og så alligevel ikke. Jeg elsker dig for den du var, og du var min søster, fordi du var den du var. Uanset hvordan du så ud, så ville ægte mennesker elske dig, for den du var, og ikke fro den du ikke var. Vi ønskede kun dig, og ikke nogen anden. Dig. Man skal ikke være en anden end den man er, men det var du. Du var ikke dig selv, men du var ikke klar over det. Den rigtige dig var den søde pige, der var ligeglade med andres meninger. Den rigtige dig var en person, der elskede mad og fjolle rundt, du var kun tretten år der, men jeg tror, det var den rigtige dig, og du skulle have holdt fast i den person. Det skulle du. Så var det ikke endt, som det gjorde. Så ville du være i live. Det ved jeg.

Jenna

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...