Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4579Visninger
AA

10. 6. brev 29/04

Hvorfor? Hvorfor, hvorfor, hvorfor? Det er det eneste, jeg kan tænke. Jeg sidder med tårerne trillende ned ad mine kinder, og har kun lyst til at skrige. Skrige af mine lungers fulde kraft, skrige ind til min stemme er ligeså lav som lyden af stilhed. Jeg har tusindvis af orme, der kravler inde i mig. De æder af mit hjerte, æder der hvor du sad, indtil et tomrum er der, og aldrig vil blive fyldt ud igen.

Din tankegang er mærkelig. Det er den virkelig. Du kan slet ikke sætte dig ind i andre, du bruger slet ikke din hjerne. Du overser alt lige her! Kan du slet ikke se det? Blænder tågen dig virkelig så meget? Tænk du er sådan mod din veninde! Du burde støtte hende op, tale med hende om tingene. Det er da klart, at hun ikke kan lide Allison! Allison har mobbet hende, og det tilgiver man altså ikke bare sådan. Jeg kan virkelig sætte mig ind i Sarah, jeg forstår hende virkelig, for jeg oplever selv mobning.

Du siger det irritere dig, at  Sarah tænker sådan? Hvor var du egoistisk, det håber jeg du kunne se bagefter. Det er dog rigtig godt, du ikke presser hende, for det skal man aldrig i sådanne sitatoner. Jeg har for alvor taget fejl af dig, jeg havde aldrig troet du ville tænke på den måde. At du nærmest bebrejder en, for ikke at kunne lide en person, der har mobbet hende. Hvis du havde stået i samme sitaton som Sarah, ville du tænke anderledes. Du var en dårlig veninde, det var du. En god veninde, ville have talt med Sarah om tingene, hjulpet hende, men det gjorde du ikke. Det var forkert gjort.

Jeg er vred. Jeg er virkelig vred, men også såret. Det prikker under min hud, som om vreden og sorgen bare vil ud. Måske overdriver jeg lidt, men det gør altså ondt, at en man elskede, viste sig at være en hel anden person, eller blev. Det her er mit eget valg, det ved jeg godt, men det var også dit valg at gemme dagbogen dér.

Du er så blind, så blind. Hvordan kan du tage imod den undskyldning? Bare fordi hun var misundelig, så skal du ikke tage imod den undskyldning. Jeg føler jeg retter alt for meget på dig, men du havde også brug for en, der kunne det. Det kan jeg, og jeg fik ikke chancen dengang, så jeg gør det nu, nu ved jeg hvad jeg skal sige til dig. Tænk på hvad hun har gjort. Kan du virkelig bare sådan uden videre tilgive hende, og lade Sarah sidde med en følelse af svigt? Jeg ved, hun har siddet med den følelse, det ved jeg.

Kig tilbage Hope. Kig tilbage. Hvorfor synes du pludselig om Allison? Kan du slet ikke se det? Hun begyndte jo at behandle dig med respekt, da du blev model. Tror du ikke bare det er derfor? Allison er model, hun mener, at hun kun er værdig til at være sammen med nogle, der lige med hende, og hendes øjne er det ikke bare normale piger. Tro mig, jeg har forstand på andres tanker, jeg elsker at betragte andre. Se hvordan de handler og forstår. Det er fantastisk, at alle mennesker er forskellige, at alle har deres egen måde at tænke og forstå på. Har du nogensinde tænkt på det? Har du overhovedet tænkt på andre end dig selv siden dengang? Det håber jeg virkelig, for på det tidspunkt dér, der var du ved at blive egoistisk.

Alt virker så latterligt. Jeg skriver breve til en død person, men som sagt er jeg kristen. Jeg tror, der er en form for liv efter døden. Derfor håber jeg, at du måske får mine beskeder på en eller anden måde. Der er så meget, jeg vil fortælle dig. Du har brug for en, der kan fortælle dig om livet, og at sætte pris på tingene. Livet handler ikke om popularitet, penge og om at se godt ud, men om hvad man gør for andre, og at være glad, og jeg lover dig, man bliver ikke glad på den måde.

Du har virkelig begået en fejl. Jeg kan jo se, at du mere blev model for, at Allison skulle være sød mod dig, og så du kunne blive populær igen. Jeg ved godt det er dejligt at være populær, eller nej, for jeg har ikke prøvet det, men jeg kunne forstille mig det.

Jeg vil lære dig, hvordan du skal råbe op, gøre noget ved tingene, men du har gjort det på en forkert måde. Nogle gang må man bare tage chancen, og ikke holde sig til det trygge.

Nu tænker du sikkert, at jeg ikke selv gør noget, men det er fordi jeg bare ved, der ikke vil ske noget. Dem i skolen er ligeglade med lærerne, og hvis de bliver bortvist, så er de bare glade for at slippe fra skolen. Men de vil uden tvivl tæske løs på mig, det ved jeg. Du skal ikke spørge mig, hvor jeg ved det fra, for jeg kan ikke svare på det. Og på den anden side, så jo. Jeg vil så gerne høre din stemme igen. Jeg savner den.
Jenna

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...