Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4593Visninger
AA

7. 4. brev 26/04

Til Hope Juliet Wood
Lad mig fortælle dig om mig selv. Jeg bliver mobbet hver evig eneste dag. I skolen slår drengene fra min klasse mig, pigerne laver rygter om mig, og alle hader mig. Det er ikke sjovt, og det er nok derfor jeg også, kan sætte mig så godt i dit sted. Jeg forstår dig virkelig, og det lader til, at du ikke har haft et godt forhold til Allison. Det kan jeg godt forstå, for hun virker da heller ikke rar.

Jeg forstår din tankegang, det gør jeg virkelig. Og så alligevel ikke. Du har forklaret det godt med hvorfor du ikke gjort noget for at stoppe, ja nærmest som om du skulle forklare det til mig, men nogle gang Hope, så må man bryde ude af skindet. Det er lidt egoistisk på en måde. Hvis Sarah virkelig betydede så meget for dig, hvorfor hjalp du hende så ikke? Det er det rigtige at gøre Hope, det er det. Nogle gange skal man ikke bare tænke på sig selv, men det gjorde du nu her. Måske er det svært, men far og mor er her jo, for også at støtte dig. Vi støtter dig Hope, det ville vi have gjort i alle sitatoner, også når det hele ser sort ud. Så må du også hjælpe andre.

Noget siger mig, det er her alt startede. Det virker som det mest åbenlyste. At Allison er grunden til dit selvmord, eller hvert fald startede det. Det ved man aldrig, men det finder jeg jo ud af. Snart håber jeg. Jeg er så bange for, at Allison har noget med det her at gøre, for så er jeg startet på grunden. Lige nu kan jeg ikke se, hvorfor du skulle tage dit liv, og det må betyde, at der er mere gemt i denne dagbog. Denne og dette. Jeg har altid syntes, at det lyder lidt gammeldags. Synes du ikke? Hvor stiller jeg dig mange spørgsmål? Normalt ville jeg have sagt, at du bare skulle sige til, når jeg spurgte for meget, men du sagde altid ’ja ja’, og sagde ikke stop på noget tidspunkt. Du gad virkelig at lytte til mig, eller gjorde du det? Var det til sidst bare en facade? Se jeg stiller for mange spørgsmål, men jeg får nok svar på de fleste, men så kommer der dog nok bare nogle nye.

Jeg har aldrig set dig græde, men nu ved jeg, at du har gjort det. Du må være blevet skrøbelig, men det er som om du har lagt de der lektier bag dig, og tager dig af Allison nu. Eller går det bedre angående lektierne? Du ved nok, at når et problem er løst, så kommer der nogle nye. Vores liv ville være umenneskeligt, hvis der ikke var problemer i det.

Så måske er det med lektierne blevet bedre. Det vil jeg håbe på. Gid du kunne svare på det. Eller får jeg senere svar på lige det spørgsmål? Får jeg overhoved nok svar? Kommer der ikke så bare nye spørgsmål, og så er det hele bare lige meget? Skal jeg ikke bare stoppe her? Nej, jeg er begyndt, det vil jeg ikke kunne afholde mig fra. Undskyld.
Jenna

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...