Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4586Visninger
AA

34. 20. brev 26/06

13/06 - 13

Kære Dagbog

Jeg overvejer at stoppe som model. Jeg har simpelthen ikke tid til det mere. Det stresser mig, og gør mig utryg på en måde. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg får en dårligt fornemmelse, når jeg poserer. Det er som om, de bebrejder mig, som jeg står dér, men det kan også være fordi, jeg bebrejder mig selv, for alt det jeg har gjort mode andre og mig selv. Det er ikke det rigtige mere, jeg kan mærke det. Jeg vil ikke på forsiden af forskellige blade, for jeg føler afsky ved mig selv, når jeg ser mig blive photoshoppet på den måde, de gør. Det er ikke mig, der står der. De har lagt en alt for smuk facade over mit rigtige jeg. Jeg er grim indeni. Jeg tager stoffer, det er grimt og ulovligt. Jeg hader det.

Hope

Til Hope Juliet Wood

Hvorfor i alverden tænkte du ikke på det noget før? Hvis du dog bare havde mærket lidt bedre efter, men det er godt, du kan mærke, om det er noget, du er glad for eller ej. Det er rigtig godt, for det vigtigste er, at du har det godt. Mærk ironien. Dit liv var jo et helvede. Stoffer, selvskade, sex og alkohol. Det kan næsten ikke blive værre.

Jeg kan mærke, at enden for dit liv er kommet. Ikke kun, at jeg kan se det, også den måde du skriver det på, kan ikke være ubemærkelsesværdig, der er noget tomhed over det, som føler du ikke noget længere. Man kan ligefrem mærke det på din tekst, at du har det dårligt. Bare det du drikker for at få tanker væk - det kan ikke overses. Det skal ikke overses, men det blev det.

Jeg har ikke fortalt dig så meget om mit liv, når det kommer til stykket - ikke i forhold til, hvor meget jeg ved om dig. Men du kender kun til halvdelen af mit liv. Der ligger meget mere bag det smil, du så hver dag, når du kom hjem. Dog så har du lært mig alt for godt (næsten for godt) at kende igennem brevene, hvor du har taget plads i mine tanker. Men jeg synes, at nu hvor jeg kender dig ud og ind, så er det din tur til at lære mig at kende hele vejen igennem.

Jeg kan ikke huske mit liv fra før, jeg var fem år, men jeg ved, at du kom først ud. Du er to minutter og fire og tredive sekunder ældre end mig. Det jeg kan huske, startede i o. klasse, hvor min bedste ven hed Emmelie. Hun havde haft kræft, og det var svært for mig at forstå. Mor prøvede at forklare mig lidt om det, men det gav stadig ikke nogen mening. Der skete ikke så meget i det år ud over, at jeg fandt ud af, jeg godt kunne lide, når vi skulle tegne og få to bamser med hjem, hvor vi skulle skrive om, hvad vi lavede.

I anden klasse var der ikke noget specielt, men Xenia gik ud, fordi hun skulle flytte til Australien. Men så kom tredje klasse, og her begyndte det allerede at gå ned ad bakke. Emmelie havde fået kemobehandling, og var derfor skaldet. Drengene fra klasse mobbede hende med det, og kaldte hende skaldepande og æggefjæs. Dengang var det hårdt for en på kun ni år. Jeg støttede hende op, og gik til en voksen, når der var brug for det. Jeg sagde det til mor, og hun tog det op på et forældremøde. Det var så det år, jeg husker ikke så meget, heller ikke om jeg selv blev drillet, det tror jeg ikke.

Fjerde klasse gik rigtig godt, indtil en ny pige startede. Melissa hed hun. Der gik ikke lang tid før, hun havde hele klassen i sine hænder, og kunne få dem til at gøre alt. Jeg var sur over det, og blev kun sammen med Emmelie og en anden pige, der hed Elvira. Elvira var sød, men også meget sky, hun stammede tit og var dårlig i skolen, jeg ved ikke hvad der er blevet af hende i dag.

Som du kan se, så har jeg allerede dér oplevet meget. Jeg har smagt forsiden af mobning, men også oplevet forandringer i min hver dag, hvor min bedste veninde pludselig fik kræft. Det var også hårdt. Men desværre var det kun bagsiden af det hele.

Det var først i femte klasse, det begyndte at blive rigtig slemt. Jeg husker tydeligt, at Emmelie græd, når det ringede ud til frikvarter, for hun var bange for hvad, Melissa ville sige til hende. Jeg trøstede hende så godt, jeg nu kunne, men det kunne være svært. Jeg var glad for hende, og det har svækket mig her i dag. Hun betød virkelig meget for mig. Og ja, du har sikkert gættet det. Til jul fik hun konstateret kræft i lungerne, og det blev enden for hende, men også for mig. Jeg var grædefærdig, da jeg fik det at vide. Mor og far ved det godt, men jeg sagde til dem, at de bare skulle sige til dig, at hun skulle flytte til Irland. Jeg fatter ikke, at de rent faktisk gjorde det, for tænk man lytter til sit barn så meget, at man lyver for sit andet. Det er dårlige forældre i første klasse.

Og det var så her, at Melissa udså mig som sit nye mobbeoffer. Jeg var i forvejen svækket af Emmelies død, og jeg kunne kun snakke med mor om det. Jeg ville ønske, jeg også havde fortalt det til dig. For jeg blev bombet. Jeg eksploderede. Jeg var gebet af smerte over min bedste venindes død, men jeg vidste ikke, at det også blev min sidste. Jeg tror aldrig, du rigtig var en veninde for mig, du var min søster.

Melissa og hendes slæng begyndte at kalde mig fed og grim. Hun kunne finde på at rejse sig i klassen, når læreren var gået, og sige en masse dårlige ting om mig. Og hvad gjorde de andre? De grinede da bare, for det var jo så sjovt at se sin klassekammerat græde. De ville selv elske det! Sådan fortsatte det. I ottende blev det ikke Melissa og hendes slæng, men Daniel, Melissa, Sophie og de andre. Daniel er forfærdelig! Han er ekstrem voldelig, og han slår mig stadig i dag.

I niende klasse græd jeg hele tiden. Inde i mit hoved fortale nogle stemmer, at jeg var et dårlig menneske og alle mulige andre dårlige ting om mig. Altid var det som en eller flere fulgte efter mig, og jeg var altid bange. Det er jeg stadig i dag, men jeg ved ikke hvorfor, stemmerne ikke er der. Jeg tror, det begyndte at gå bedre, da jeg slap for Melissa efter skolen, men da jeg startede på gymnasium, skulle Daniel og Sophie gå på det samme.

I dag er jeg så endt op med en død søster. Det er ikke så meget, men du skal vide, at min fortid er især præet af Emmelies død. Det var sådan det hele startede, og det har senere hen udviklet sig. Da du så døde, blev både mor og far så knuste, at de nu er et helt andet sted end i nuet.

En anden hemmelighed er, at jeg kunne se det på dig, Hope. Jeg kunne se, du havde det dårlig, men jeg gjorde ikke noget ved det. Jeg ville ikke indse det. Selv ikke da jeg hørte dig stå op om natten. Selv ikke da jeg i dine øjne kunne se, at der var noget, du ville ud med. Selv ikke da du krammede mig hårdere og i længere tid på din sidste aften. Klemte min ryg. Jeg kunne se det i dine øjne. Du ville sige farvel, men i stedet blev det et godnat. Natten er endnu ikke ovre.

Jenna, din søster, der elsker dig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...