Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4586Visninger
AA

33. 19. brev 24/06

Til Hope Juliet Wood

Jeg vidste godt, du ville komme på stoffer, og det vidste du også godt selv. Det ved jeg både fordi, du selv nævnte det, men man kan bare se det på den måde, du skriver. Ja, man kan lige frem se det, Hope. Du er sandelig dygtig. Jeg er blevet mere ironisk, og det har du sikkert lagt mærke til. Hvorfor bliver jeg ved med at skrive til dig, som levede du? Hvorfor skriver jeg overhoved til dig? Håber jeg et eller andet sted, au du lever? Hvorfor bliver jeg ved? Jeg tror det er for at give mig tid til noget, der er intet andet at lave, og jeg har mistet lysten til at læse og tegne. Hvorfor ved jeg ikke, men min sidste livsglæde er forsvundet, efter jeg har læst i din dagbog. Det ville den ikke have gjort, hvis jeg lod være.

Men hvad klager jeg over? Det var mit valg, og du skrev, du ville have den med i din grav, og det fik vi ikke sørget for. Undskyld. Undskyld for alt. Undskyld for, at jeg ikke nåede at stoppe dig, og undskyld for, at jeg ikke kunne gøre noget for dig. Jeg ville ellers have gjort alt hvad, der stod i min magt for at redde dig.

Jeg bliver så trist, når jeg går ind på dit værelse. Følelserne vælter ind over mig, og jeg begynder at græde. Det var noget, der tilhørte dig. Jeg kan først se, hvor meget du betød, når jeg har mistet dig. Det lyder nok underligt, men jeg havde ikke regnet med, at det ville gøre så ondt at miste dig. Du var min anden halvdel. Vidste du godt, at du ville bringe så meget sorg med din pludselige død. Vi var slet ikke forberedt på det.

Du ved godt selv, hvor meget stoffer dræber én, så det skal jeg ikke forklare dig, men du skal vide, at jeg er skuffet over dig. Det lyder sikkert meget moragtigt, men jeg mener det. Men det er nok mest fordi, du havde sagt til dig selv, du ikke skulle, og så gør du det. Av. Det gør ondt. Jeg har slået mit hjerte. Du slog det. Og du slog hårdt.

Du har ikke bare ødelagt mig. Du har også ødelagt mit liv. Men ikke nok med det, så har du også ødelagt far og mor, og Christian og Emilie. Og mormor og morfar. Og farmor og farfar. Og vores onkler, tanker, mostre og fætre og kusiner. De er også kede af det, men det er bare ikke ligeså slemt. I dag lagde jeg rebet ud, som du havde hængt dig i, ud til træet. Jeg lagde det ved foden af træet, og skar et H i det, som et minde for dig. Et stort H, som ikke kunne overses. Det træ er noget særligt, og andre skal vide, at der er sket noget mineværdigt dér. Ovenover skar jeg et kors, fordi du jo er død dér. Død. Jeg kan ikke lide døden, den er så fjern og mystisk, men alligevel har jeg oplevet en del af den i en alt for und alder. En dag vil mine søskende sørge over min død. Jeg håber, at jeg dør til sidst. Så skal Emilie og Christian ikke opleve den smerte igen.

Jeg føler, vi kender hinanden bedre nu. Jeg kender hvert fald dig, næsten bedre end du selv gjorde. Okay, måske ikke helt. Du skrev trods alt ikke hele dit liv ned. Kun næsten. Det var nok bare det vigtigste indhold. Hvorfor skriver jeg så korte sætninger? Jeg er lidt mærkelig nogen gange. Nå, men vi ses i morgen, Hope. Jeg savner dig allerede, men misforstå mig nu ikke.

Vi glemmer dig aldrig. Vi vil aldrig svigte dig igen. Vi elsker dig.

Jenna 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...