Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4593Visninger
AA

31. 18. brev 22/06

Kære Hope Juliet Wood

Ja, jeg skriver kære, for du havde brug for omsorg. Den vil jeg gerne give dig, hvis jeg ikke allerede har gjort det. Jeg ved, du godt kan se din fejl nu. Hvorfor taler jeg til dig, som var du en levende? Fordi jeg ikke vil indse, at du er væk. Jeg vil ikke indse, at du aldrig kommer tilbage, og jeg først får dig at se igen, når jeg dør. Der går forhåbentligt mange år før det. På en måde er jeg allerede død. Jeg er død indeni, og det er dig, der har dræbt mig. Du har dræbt mig med den sorg, du har bragt.

Jeg vil et sted ikke indse, at du er død. Du lever stadig inde i mig, og det vil du blive ved med. Jeg kan ikke bare glemme dig, min tvillingesøster. Vi har altid været sammen, vi skulle dø sammen. Det gør vi ikke, det må blive mig, der tager dig med i min grav. Jeg kan ikke glemme dig, jeg bliver aldrig den samme igen, Hope. Du har ødelagt min fremtid, men jeg er nødt til at tilgive dig. Jeg har indset, hvor store problemer du havde, og dem kan man ikke bare gøre noget ved. Desværre.

Det er sjovt, at vi har været så forskellige. Jeg har altid troet, at vi mindede utrolig meget om hinanden, men der tog jeg fejl. Jeg er lige det modsatte af dig. Du ved hvad jeg mener, så jeg vil ikke bruge tid på at forklare hvordan. Alligevel så har vi nogen fælles træk. Der er noget med hvordan, vi fortæller vores meninger på, så på den måde bliver vi forbundet.

Vidste du godt, at tvillinger nærmest har den samme sjæl? Før havde jeg tænkt på det som et ordsprog, men nu, så ser jeg anderledes på det, for jeg kan mærke det. Jeg kan mærke, at jeg har mistet noget af mig selv. Det tog du med i graven. Noget af min sjæl er begravet sammen med dig, og det gør, at jeg dør på denne måde. Jeg tilgiver dig. Du er tilgivet. Jeg kan ikke blive ved med at være sur på dig, for det hele var ikke din skyld. Jeg har også en del af skylden. Jeg skulle have opdaget, at din hverdag så sådan ud. at det bestod af sex og alkohol.

Jeg kan se, der ikke er så meget tilbage af dagbogen, og det er jeg glad for. På den anden side, så er jeg ikke, for når jeg er færdig, så er der ikke mere tilbage af dig. Så er du helt væk. Hvorfor beholdte jeg ikke bare dagbogen, så jeg ikke mistede dig helt? Jeg vidste fra starten, at jeg ville fortryde, men nu er det for sent. Jeg har lært dig at kende, og du har lært mig at kende. Det skulle vi have gjort noget før.

Jenna 

***

De næste kapitler bliver nok også ret korte, da der ikke er så meget at skrive om. Jeg kan så sige, at de sidste fem kapitler bliver super gode!

Undskyld fordi, jeg ikke har udgivet så meget på det sidste. 

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...