Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4563Visninger
AA

29. 17. brev 19/06

Til Hope Juliet Wood

Jeg kan på forhånd sige, at brevet her bliver heller ikke langt, og de næste breve heller ikke, for jeg givet dig så mange råd, at jeg snart ikke har flere, og de skal fortælles på de rette tidspunkter. Jeg har allerede fortalt dig så meget, at jeg ikke ved hvad jeg mere skal fortælle om mig selv. Du har nu i 16 breve taget plads i mine tanker, og på den måde har du lært mig at kende bedre end nogen anden.

Der er sket meget siden det første brev, men jeg kan stadig huske det udenad. Jeg tror måske, at jeg bagefter læste det igennem 30 gange. I hvert fald indtil, jeg kunne huske det hele udenad. Jeg kan endda huske mine egne tanker, da jeg skrev det. Jeg kan huske hver en bevægelse og tåre. De hulk der forlod mine læber, følelsen af svigt, sorg, vrede og håbløshed, den måde jeg følte, at min krop ville blive opløst af vinden, den frygt der sad i mig. Nu ved jeg ikke hvad jeg føler mere. Jeg ved ikke om det er de samme følelser, jeg går rundt med, eller om det er nogle helt nye. Det eneste jeg ved er, at jeg er tom. Tømt for liv.

Dette brev kommer udelukkende til at handle om mine tanker. Det gør de andre også, men ikke på samme måde. Det her bliver mere som en dagbog. Det kommer til at handle om mig. Jeg har nemlig brug for at være lidt egoistisk nogle gange. Det har alle. Og i lang tid har jeg spildt mine tanker på bekymringer og spekulationer om hvem jeg er. Nu har jeg endelig fundet ud af hvem jeg er, og du skal lytte godt efter: Jeg er mig. Jeg er kun mig og ingen anden. Jeg behøver ikke at vide hvem jeg er, for et eller andet sted ved jeg det godt. For hver dag der går bliver jeg lidt klogere, og det hækler sig fast på mig. Det gør det til mig. Der er ingen andre i denne verden, der er helt ligesom mig. Man behøver ikke at være en type, for så er man som alle andre. Det behøver vi ikke, men det er vores eget valg.

Du kan sige, at du er den stille type, men hvad er den stille type egentlig? Hvem er vi? Vi finder aldrig helt ud af hvem vi er, for vi har allerede fundet det. Vi er os selv. Den stille type kan være en der ikke siger så meget, men er det nu også den stille type? Har en person der ikke siger så meget, ikke ligeså mange tanker som os andre? Personen siger bare ikke så meget. En stille type kan også være en der ikke er så glad for larm og vilde ting. En stille type kan være alt. Det kan også være en der råber op om alting, men ikke tænker sig så meget om. På den måde er tankerne stille. Det kan også være en person der ikke laver så meget. En stille type er ingen type. Der er ingen i den her verden der er en stille type. Eller den højtråbende for den sags skyld.

Det er ligesom, at der ikke er nogle i verden der er normale. Vi er normale på vores helt egen måde. Ordet ’normal’ er ikke er ord man skal bruge om mennesker. Man kan bruge det til tankegange, for der er sikkert ikke så mange der tænker som dig, så på den måde kan man bruge normal om mennesker, men det kræver, at man kan formulere sig om det. Ordet ’typisk’ er bedre at bruge. Det kan være en typisk teenagepige, der er helt vild med Justin Bieber, har mascara og eyeliner på som makeup, langt brunt hår, går i helt normalt moderne tøj i tit sorte farver og et par converse. Jeg siger ikke, at personen er normal, for den person er unik på sin helt egen måde, og der er intet galt i at være den slags pige. Der er intet galt i at være dig selv. Du er jo bare dig, og du er god til at være dig.

Tænk over det Hope.

Jenna. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...