Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4563Visninger
AA

28. 16. brev 14/06

Til Hope Juliet Wood

Jeg græder ikke fordi jeg er svag, men fordi, at jeg har været stærk i alt for lang tid. Mit hoved har brug for en pause, men det kan det ikke få. Jeg kan ikke fjerne tankerne. Det er ligesom, at der er krig. Overalt styrter der bomber ned, mens mødre skriger efter deres børn. Der er kun ét enkelt sikkert hus, mens det er låst. Sådan har jeg det lige nu. Jeg har brug for at flygte, men at løbe hjælper ikke. Ikke engang de tårer jeg græder nu, hjælper mig. Jeg har som sagt været stærk i alt for lang tid, lige nu har jeg brug for at give lidt slip.

For én gangs skyld giver jeg dig ret. Vores forældre er nogle idioter, der ikke tager noget ansvar på sig, og der er især gået ud over dig. Jeg kan mærke på dine tanker, at vi er ved at komme til enden. Jeg havde tænkt på det. Du fortryder, at du lod én tage din mødom. Det var forfærdeligt at læse, jeg kunne mærke hvordan det skar i mit hjerte, da jeg læste det. Alligevel skriver du, at sex også er noget af din hverdag nu. Det ville jeg aldrig have regnet med, da jeg begyndte at læse din dagbog, og jeg ved godt hvad det næste bliver, nu venter jeg bare på hvornår det kommer.

Hvorfor fortryder du din første gang, hvis du kunne lide det? Jeg forstår det ikke. Man kan åbenbart ikke forstå dine tanker. Faktisk er jeg lidt stolt over, at du kunne vente i så lang tid. Jeg ved det lyder ondt, men det er sandheden, og nogle gange kan sandheden gøre ondt. Du ved sikkert godt hvor det kommer fra. Jeg hader nemlig sandheden.

Tænker du slet ikke på, at alkohol skader hjernen utrolig meget? Eller har det også noget med frihed at gøre? På en måde er du alkoholiker. Jeg har altid syntes, at alkohol stinker, men jeg har aldrig lagt mærke til det ved dig. Du gik nok bare i bad, for hvem gider at lugte af alkohol? Hvert fald ikke mig, men derfor skræmmer det mig stadig, at du har drukket så meget.

Jeg elsker dig stadig, det må du aldrig tvivle på, og jeg har altid gerne ville være der for dig. Jeg forstår bedre nu, at du ikke snakkede med nogen, men så stadig ikke. Nogle gange må man bare gå over sine grænser, og det er godt for alle. Det lyder som om, du forlanger, at dit liv skal være perfekt, selvom du siger, at du godt ved, at det ikke kan blive sådan. Dit liv ville være meget bedre, hvis du bare forlod Allison, droppede sex og alkohol og at selvskade. Tanken om de ar du havde sidende, fylder mig med væmmelse. Gad vide om nogen nogensinde så dem.

Intet er sikkert Hope, og vi må tage nogle chancer. Det går jo heller ikke, at man ikke vil løbe på løbehjul, fordi man er bange for at falde og slå tænderne ud? Eller ikke vil tænde en lampe, fordi den kan falde ned og sætte ild? Det lyder latterligt ikke? Det du havde gang i, var mindst ligeså latterligt. Du må selv finde ud af hvorfor, jeg gider ikke sige det, for man kan ikke få alt skåret ud i pap.

Det her brev bliver ikke så langt, for jeg har ikke så meget mere at sige til dig.

Jenna
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...