Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4582Visninger
AA

26. 15. brev 02/06

Til Hope Juliet Wood

Jeg har holdt et lille pause fra det hele. Det blev lidt for meget. Jeg har bare brug for at komme væk nogle gange, og jeg har indset, at din dagbog påvirker mig mere, end jeg tror. Den gør mig utryg og trist. Det er jo egentlig klart, men den giver mig en ubehagelig følelse af at være helt tømt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og bruge min tid på, og i de sidste to uger har jeg kedet mig mere, men til gengæld har jeg mistet lidt af den tunge følelse i mine, som gør mig langsom og ubevægelig.

Jeg tror alle mennesker har brug for en pause ind imellem. Tage væk og bruge tid på sig selv. Vi mennesker har brug for at være egoistisk nogle gange, og i sådan nogle tilfælde er det en god måde at være det på. Du burde også have taget lidt væk engang imellem, og til sidst gjorde du det jo også, men ikke på den bedste måde. Imens jeg har været væk, har jeg tænkt nøje over det her brev og spekuleret meget. Især et spørgsmål blev ved med at dukke op: Hvis du kunne se familien nu, ville du så fortryde det du havde gjort? Det kunne være interessant at få svar på, men desværre får jeg det aldrig.

Morgenmad er vigtigt, det har jeg allerede fortalt dig. Efter så mange timer om natten uden søvn, har vi brug for noget at styrke os på, så vi kan være friske. Det er endnu mere klart, at du ikke er frisk, når du ikke får morgenmad. Hvis du levede, og kunne læse alle mine breve, tror jeg, at du ville kunne indse din fejl. Det er jeg ved at tro, men et sted er jeg bange for at tro på det, for det er meget sandsynligt, at du ikke ville kunne, men det er blot endnu et spørgsmål, jeg aldrig får svar på.

Ved du hvad? Jeg har mødt Allison, og det var forfærdeligt. Jeg fik den værste kvalme, som man kunne få. Og den måde hun så på mig, var til at brække sig over. Hendes øjne gav mig gåsehud, for de borrede sig direkte ind i mine. Jeg fatter ikke, at du kunne holde hende ud. Undskyld for mine hårde ord, men de var bare nødt til at komme ud. Jeg kan nemt forstille mig, at hun mobber andre, og hun gjorde det sikkert, da du var venner med hende. Du opdagede det bare ikke. Du var blind.

Jeg sagde, at du var død, og det skal nok få hende til at tænke over noget. Det håber jeg, for jeg sagde til hende, at hun var skyld i din død. Uanset hvor meget du vil sige mig imod, så er det sandheden. Alt det her ville ikke være sket, hvis Allison ikke var startet i din klasse. Nu kan jeg tænke over hvad hun tænker på. Sikke en pinsel. Det bliver næsten ikke værre. Jo, hvis hun opsøgte mig, og sagde hun var ligeglad. Det er hun nok også, selvom jeg ikke vil håbe på det. Faktisk håber jeg på, at hun bliver hjemsøgt i sine drømme, og får store indre smerter. Det lyder forkert, at jeg tænker sådan noget, men jeg kan ikke gøre noget ved de tanker. Jeg hader hende.

Jeg husker stadig, da jeg skrev, at Allison nok har oplevet noget slemt i sin barndom, og det påstår jeg stadig, men nu kan det ikke ændre hadet mere. Jeg har faktisk lidt ondt af hende et sted. Et eller andet sted vil jeg gerne snakke med hende om dig. Se tingene fra hendes synspunkt, men hun vil nok slet ikke tale til mig, men kunne jeg hoppe ind i hendes tanker, ville jeg det. Prøve at hjælpe hende lidt i livet, og få hende til at indse den fejl hun begik, der i sidste ende kostede et liv. En fejl der i sidste ende ødelagde et hjerte. Et hjerte der blev banket til blods med en hammer. Som en nål der prikker det samme sted i tusinde år.

Jeg ved ikke hvad jeg mere skal skrive, for at skrive om dine ar gør for ondt. Husk, at jeg elsker dig.

Jenna
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...