Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4616Visninger
AA

22. 13. brev 13/05

Til Hope Juliet Wood

Har du hørt historie Konen i muddergrøften? Den afspejler dig. Du får noget, men vil hele tiden have mere. Der er ikke nogen grænser for dig. Du er parat til alt. Simpelthen alt. Alle har en grænse - også dig. Du har bare ikke set den - du vil ikke se den. For du har allerede overtrådt den. Din grænse var allerede dér hvor Sarah blev mobbet. Men du var allerede noget til faldet.

Du faldt og lod dig blive ved med at falde. Du var lang tid om at dø.
Måske er du glad, når du er sammen med Allison, men ligeså snart du er alene så er du ked af det. Du er også ked af det sammen med Allison, og det bekymre mig, at du ikke selv kan se det. Allison har jo startet det hele? Kan du slet ikke se det? Det bekymre mig Hope. Allison fjerner måske smerten, men den er der jo stadig. Den er der altid Hope. Du må kigge indad. Lukke øjnene, og sætte dig ned for at tænke over det hele. Tænk på begyndelsen. Hvordan startede det hele?

Hvis du prøver at være en anden, så bliver du det aldrig. Du kan ikke være en anden. Du kan ikke tænke præcis som en anden. Du er dig. Du skal være glad for, at du er dig, for der er ikke andre, der er som dig. Allison er dårlig for dig. Hun stiller alt for mange krav, og de samme krav begynder du at stille, og det gør en deprimeret. Du forlanger alt for meget af dig selv. Du vil være perfekt. Det kan man ikke blive, for var man det så havde man aldrig begået én eneste fejl, og det gør alle. Du var i gang med at begå en stor fejl dér, og sådan er det. Vi kan ikke lave om på fortiden, det kan vi ikke. Desuden er det forskelligt hvad man synes der er det perfekte. Det perfekte findes ikke. Fandtes det, var vi aldrig blevet til.

Hvad er det perfekte for dig? Dét spørgsmål ville være interessant at stille dig. Hvad ville dit svar være? Det kan jeg ikke engang gætte mig frem til. Der er så meget du ville have, og det er ikke muligt at give dig det på nogen måde. Du gjorde alt umuligt. Være forberedt på det værste, og håb på det bedste. Du forventede det bedste, og så er det, at det går galt. Det er ikke sundt at torturere sig selv på den måde.

Her i går tog Troy - en dreng der mobber mig - din dagbog. Han læste et kapitel i den. Det skulle ikke ske, men jeg kunne ikke gøre noget. Jeg kunne kun blive pint af hans ord. Det undskylder jeg. Jeg undskylder, at jeg ikke kunne gøre noget, og faktisk ikke prøvede. Det skal ikke ske igen - det lover jeg dig.

Far og mor har ikke talt med mig om alle tingene. De lyver for deres børn, og lader dem ligge i sin sorg. Det er hvad du har efterladt Hope. Knuste mennesker der er fortabte. Jeg er fortabt uden dig. Du har ødelagt mit liv, det bliver aldrig det samme igen. Uden dig er alting håbløst, men jeg skulle have vidst hvordan dit liv så ud. Havde jeg vidst det, så var alting anderledes. Hope, jeg elsker dig. Tro nu på det. Allison elskede dig ikke - det gjorde hun aldrig. Gjorde hun det, så havde hun reddet dig fra hende selv. Jeg nåede ikke at redde dig. Det ville jeg gerne have nået, men det gjorde jeg ikke. Uanset hvad Hope så ville jeg være der. Uanset hvor store problemer jeg havde, så ville jeg stå ved din side. Jeg er vred på dig, skuffet over dig, men du havde problemer jeg aldrig så.

Du var smuk. Jeg troede du var smuk, men du må have skjult din magerhed. Jeg ved, at du blev tynd til sidst - for tynd. Det kan man høre på dine ord. Jeg er en mælkebøtte uden blomst. Jeg er det første blad, der visner. Jeg er den eneste blomst på en æbletræ, der ikke bliver til et æble, fordi en plukker mig. Har du lagt mærke til, at vi går rundt med samme følelser? Det har du ikke. Du er død. Du ser aldrig min breve. Du er væk. Vejen du valgte var blind.

Jenna

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...