Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4574Visninger
AA

18. 10. brev 09/05

Til Hope Juliet Wood

Du er tilbage. Du er ikke dig selv igen. Du vender ryggen til fortiden, og lever kun i nutiden. Men Hope: Der er også noget, der hedder fremtid. Den må man også tænke på, og hvis du fortsætter sådan, så er der slet ikke nogen fremtid. Den er ødelagt. Jeg har jo ret. Du fik ingen fremtid. Du tog den selv. Og det var fordi du forsatte sådan, fordi du ikke sagde stop. Det er vigtigt at kunne sige stop til sig selv. At kunne kigge indad og se på sig selv. Det kunne du i sommerferien, men det kunne du ikke efter den. Du havde glemt mig. Du har svigtet mig. Ligesom jeg har svigtet dig.

Det skræmmer mig, at du ligger nede i jorden. Du vil blive til jord i takt med, at ormene æder af dit kød, der langsomt rådner. Jeg er bekymret for dig. Jeg er bekymret fordi, du ikke kan se dig selv, bekymret fordi du tænker sådan og jeg er bekymret fordi du bare kan glemme ting på den måde. Det kan også bekymre mig, at du bruger så meget tid én ting. Det er altså virkelig vigtigt at få sovet ordenligt, og endnu mere vigtigt i teenageårene. Det er her vi udvikler os mest både fysisk og psykisk. De fleste bliver mere følsomme, og tænker mere over tingene, og du er ingen undtagelse. Bortset fra, at du slet ikke tænker. Du er fuldstændig ligeglad med alt! Og nej Hope, selvfølgelig er det ikke godt. Du er blevet egoistisk og stædig. Og ved du hvad? Det gør ondt på mig. Det gør ondt på mig, selvom jeg ikke er skyld i det, men det gør det fordi jeg holder af dig. Jeg holder af den rigtige dig, og det gør ondt at se den person forsvinde.

Prøv at forstå det. Prøv at forstå mig. Det er det mindste, du kan gøre, for jeg elsker dig, og derfor har jeg prøvet at forstå dig, og det er lykkedes. Jeg er ikke enig, men jeg forstår dig. Jeg vil forstå dig, fordi jeg som sagt elsker dig. Så elsker du mig overhoved? Tænkte du på mig, da du hængte dig selv? Tænkte du på alle de tårer, der ville strømme ned ad mine kinder? Har du tænkt på hvilken sorg, du har efterladt? Hvad tænkte du overhoved på? Det er så nu, at en af tårerne løber ned ad min kind. Jeg græder på grund af dig. Tænk på det. Det du har gjort har bragt mange tårer med sig.

En af de ting jeg husker bedst ved dig, var din kærlighed for te. Her eneste dag, når du kom hjem drak du tre kopper te. Jeg kan huske, at mor en dag sagde, at du skulle købe din egen te, fordi du drak det for meget. Du gjorde det faktisk uden protester, for din kærlighed til te var stor. Heldigvis var det kun en måned inden vores fødselsdag, hvor du fik te i fødselsdagsgave. Hvor grinede vi bare af det, men du blev glad for det. Du havde en sødt grin. Det savner jeg. Fik jeg overhoved sagt, at vi lagde en dåse med din ynglings te ned i din kiste?

Det jeg er mest bange for lige nu, er hvorfor du har streget tre kapitler ud. Det virker næsten som om, du har været bange for, at nogle læser det? En dagbog er jo privat, så hvorfor streger man noget ud, som er ens egen tanker? Er du flov over dem? Der er jo intet galt ved, at man har sine egne tanker? Du kan jo ikke selv gøre for du har dem? Nej, det er noget Allison er skyld i. Måske lidt dig selv også, når jeg tænker over det. Du bukkede under, men det startede jo ved, at Allison var ond, og du ville vise, at du var noget værd. Hope du har altid været noget værd.

Uanset hvad så elsker vi dig. Det er jo dig. Du skal da ikke vise hende hvad du er værd, du er nemlig for meget værd, til at skulle vise hvad du er betyder. At du blev født, er en af jordens største gaver. Måske lige frem den største. Hope, det er lige meget hvad du har gjort, det vigtigste er, at du kan få hjælp. Det kunne du have fået, hvis du ikke havde taget dit eget liv. Tænk, at jeg nok bare lå og sov, da du gjorde det. Undskyld, det skulle jeg ikke have skrevet, men jeg skriver med kuglepen. Jeg lå ikke og sov, da du gik ud om natten. Jeg var vågen og kunne høre en dør gå op. Jeg har dårlig samvittighed. Jeg har løjet, og svigtet dig. Det er derfor jeg skriver, at jeg har svigtet dig.

Jenna din søster

***

Jeg har tænkt lidt over, om mine kapitler bliver for langtrukken.

Jeg tænkte så på at spørge jer, da I læser den, og jeg vil helst ikke miste læsere, fordi det går for langsomt.

Jeg kan afsløre, at der snart kommer mere gang i det.

Men hvad synes I egentlig?

***

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...